Artikler
Frederik 7., 6.10.1808-15.11.1863, konge af Danmark 1848-63; søn af den senere Christian 8. og prinsesse Charlotte Frederikke; gift første gang med prinsesse Vilhelmine, anden gang med Mariane af Mecklenburg-Strelitz og tredje gang med Louise Danner.
Frederiks første ægteskab blev indgået i 1828 og havde stor dynastisk betydning; Vilhelmine var datter af Frederik 6., hvilket betød, at kongehusets to linjer herved blev sammenkædet. Hans udsvævende livsførelse med drikkeri og utroskab umuliggjorde imidlertid samlivet og førte til skilsmisse i 1837; samtidig blev Frederik reelt forvist til Fredericia. Ved faderens tronbestigelse i 1839 blev han guvernør på Fyn. I 1841 indgik Frederik sit andet ægteskab, men historien gentog sig; i 1844 rejste prinsesse Mariane hjem pga. Frederiks forbindelse til Louise Rasmussen, den senere grevinde Danner, og i 1846 blev ægteskabet opløst. Louise Rasmussen var på det tidspunkt blevet uundværlig for kronprinsen, og det stod efterhånden klart, at han havde svært ved at honorere de krav, som den enevældige kongegerning stillede, hvilket bidrog til overvejelser om en forfatningsændring.
Frederik 7.s valgsprog: Folkets kærlighed min styrke
Maleri af prins Frederiks (7.) og prinsesse Marianes bryllupsindtog i 1841. Ægteskabet var Frederiks andet, men endte - som det første - i skilsmisse efter få år. Fra: Kongernes Samling - Rosenborg
Ved faderens død 20. januar 1848 besteg Frederik tronen som enevældig, men de følgende måneder skulle afgørende ændre hans stilling.
Han frasagde sig enevoldsmagten den 22. marts 1848 og formåede i martsdagene at fremstå som et folkeligt og nationalt samlingsmærke med en instinktiv fornemmelse for øjeblikkets krav om en på samme tid jævn og kongelig optræden. Frederik 7.s skikkelse blev for al eftertid sammenvævet med Treårskrigens nationale stemning. Louise Rasmussen tog nu bolig på Christiansborg og fik navnet Danner; i 1850 blev parret viet i Frederiksborg Slotskirke, men ægteskabet var til kongens venstre hånd, hvilket betød, at hun aldrig kunne blive dronning.
Frederik 7. tager afsked med tropperne i forbindelse med 1. Slesvigske Krig. Illustration: Alfred Jacobsens Danmarks Historie i Billeder
Frederik 7.s forståelse for de indskrænkninger, den konstitutionelle kongemagt pålagde ham, var begrænset. Hans modstand mod en deling af Slesvig bidrog til at fælde Martsministeriet. Nogen indflydelse på udformningen af Junigrundloven af 1849 fik han ikke, men hans modstand i 1850'erne mod konservative forfatningsændringer fik betydning. Kongen anså det for sin vigtigste opgave at skaffe grevinde Danner officiel anerkendelse, men hans bestræbelser var stort set forgæves. Det førte til lange ophold uden for hovedstaden og rejser rundt om i landet, hvor parret blev mødt med folkelig begejstring. Over for det tilstundende opgør med tyskerne søgte han en skandinavisk tilnærmelse gennem den svenske kong Karl 15.
Frederik 7. er en af de mest paradoksale skikkelser på den danske trone. Uden evner for eller vilje til hverdagens gerning og med åbenlyse karaktermæssige brist formåede han alligevel at gribe øjeblikket og forbinde kongedømmet med den nye tid.
Portræt af Frederik 7. Billedet er en såkaldt anskuelsestavle fra serien Nationaltidendes Kongebilleder. Fra: Det Kgl. Bibliotek
Lyt til en podcast om Grevinde Danner produceret af Vores Tid - et medie for kulturhistoriske museer med base på Nationalmuseet
Louise Rasmussen levede et skandaleramt liv, fra hun blev født i 1815, til hun døde i 1874. Hun blev født som uægte barn af en fattig tjenestepige i København og fik selv et uægte barn med Carl Berling, da hun var ung. Senere blev hun gift med Frederik 7., men blev aldrig anerkendt som dronning og fik i stedet titlen Grevinde Danner. Men da Grundloven skulle underskrives i 1848, besluttede kongen, at det skulle ske d. 5. juni, for det var grevindens søns fødselsdag.
Louise gjorde det til sin livsopgave at hjælpe de dårligst stillede i samfundet, og det er på grund af hendes indsats, at Danner-huset blev oprettet, først som hus for ”trængende fruentimmere”, i dag som krisecenter for voldsramte kvinder og deres børn. Michael Bregnsbo, lektor på Syddansk Universitet, fortæller os historien. Senere taler vi med Agi Csonka, formand for Børnerådet, om hendes opvækst som barn af indvandrere og om det, hun brænder for: At hjælpe de svageste i samfundet. Og slutteligt taler vi om kvindelige skuespilleres vilkår i dag med skuespillerne Ditte Hansen og Louise Mieritz.
Se transskription af podcasten her.
Medvirkende: Michael Bregnsbo, formand for Børnerådet Agi Csonka, Louise Mieritz, skuespiller, og Ditte Hansen, skuespiller.
Listen to "11. Grevinde Danner: Fra horeunge til kongens hustru" on Spreaker.