Temaer
I dette tema er samlet et udvalg af det materiale på danmarkshistorien.dk, der omhandler forfatningskampen. Under 'relateret indhold' er samlet en liste over en række leksikonartikler og kilder samt det relevante periodekapitel. Desuden har danmarkshistorien.dk også et tema om en opsigtsvækkende begivenhed, der fandt sted under forfatningskampen - attentatforsøget på konseilspræsident Estrup 21. oktober 1885.
Betegnelsen Forfatningskampen dækker over den politiske kamp mellem Højre og Venstre om tolkningen af forfatningen (Grundloven), der fandt sted fra 1866 til 1901. Baggrunden for forfatningskampen var Den gennemsete Grundlov af 1866, der indførte privilegeret valgret til Landstinget og derved sikrede godsejerne og partiet Højre kontrol med dette ting, mens Venstre i 1872 fik flertallet i Folketinget.
Forfatningskampen tilspidsedes i 1870'erne. Venstres ønske om folketingsparlamentarisme, hvor regeringen udsprang af et folketingsflertal, stod over for Højres insisteren på kongens ret til suverænt at udnævne regeringen. Med J.B.S. Estrups udnævnelse til konseilspræsident i 1875 fik Venstre og tilhængerne af parlamentarismen en klippefast modstander, der forsvarede kongemagtens rettigheder med stor succes de næste 20 år.
Forfatningskampen kulminerede under den såkaldte provisorietid 1885 - 1894, kaldet sådan, fordi Estrups regering her regerede via provisoriske (midlertidige) finanslove og andre love udstedt direkte af regeringen uden om Rigsdagen. Den 21. oktober 1885 blev regeringslederen J.B.S. Estrup udsat for et attentatforsøg fra en ung liberal idealist.
Provisorietiden afsluttedes i 1894, hvor moderate kræfter fra henholdsvis Højre og Venstre indgik et kompromis, hvor Estrup afløstes af en mere forhandlingsvillig regeringsleder, mens Venstre accepterede Landstingets ligestilling med Folketinget. Der skulle dog gå endnu 7 år, før Danmark, ved det såkaldte systemskifte i 1901, fik sin første venstreregering med ministeriet Deuntzer. Hermed fik Danmark en regering, som var i overensstemmelse med flertallet i Folketinget, selvom parlamentarismen som forfatningsprincip først blev indskrevet i Grundloven i 1953.
Postkort fra provisorieårene 1885-1894 der hylder regeringslederen J.B.S. Estrup. Fra: Det Kgl. Bibliotek