Møller, ovne og eksport

Teknologiudviklingen i F.L. Smidth & Co. havde i virksomhedens første år fokus på kernen i cementproduktionen – det var ovnene til at brænde kalk og ler til cement og mølleanlæggene til at knuse cementen til pulver. F.L. Smidth & Co. var placeret i København, og her lå virksomhedens tegnestuer og laboratorier. Udviklingen og test af de nye produktionsmetoder i fuld skala foregik imidlertid primært på cementfabrikken Aalborg Portland,  som F.L. Smidth & Co. etablerede i 1889 i kompagniskab med lokale Aalborgfolk.

Det afgørende gennembrud blev monteringen af de første roterovne til cementbrændingen. På en studierejse til Pennsylvania i 1898 så Poul Larsen en roterovn i drift. På det tidspunkt var der endnu tale om en helt ny opfindelse, som kun var i anvendelse i USA, hvor der kunne fyres med billig råolie. Poul Larsen indkøbte to roterovne til Aalborg Portland, hvor de blev sat i drift som nogle af de første i Europa. Der blev fyret med kulstøv, og erfaringerne med de to ovne i Aalborg gav F.L. Smidth & Co. et kerneprodukt at sælge til verdens cementfabrikanter.

Resultatet var enorme forbedringer og en kæmpe salgssucces. I perioden fra 1888 til 1913 steg den danske cementproduktion fra 17.000 tons om året til 495.000 tons, dvs. med næsten 3.000 %. I 1950 svarede kapaciteten af de ovne, F.L. Smidth & Co. havde solgt, til mere end halvdelen af verdens cementproduktion.

Brændemester Jens Marinus Jensen rejste i 1897 fra Aalborg til den lille halvø Macao. Den danske arbejdsmand havde førstehåndserfaring med de nye, højteknologiske Aalborgovne, som den første moderne cementfabrik i det kinesiske område, The Green Island Cement Co., havde bestilt 12 af hos F.L. Smidth og Co. Jens Marinus blev derfor en vigtig del af leverancen for at kunne øse af sin højteknologiske viden. Her poserer han for kameraet ca. 1905. Foto: Nordjyllands Historiske Museum.

Cementeventyr i Asien

Den danske cementteknologi blev afgørende for F.L. Smidth & Co.s succes. Den var uden sammenligning det vigtigste argument for de mange danskere, der rejste ud for at sælge de maskiner, der kom ud af F.L. Smidth & Co.s værksteder i Valby. Det blev derfor også udslagsgivende for, hvordan deres dagligdag formede sig i lande som Kina, Indien og Japan.

I Kina udløste den danske højteknologi en fordel, der betød, at danskerne kunne sætte sig på kontrollen af cementindustrien i det meste af et halvt århundrede. Købte kineserne en cementfabrik i Danmark, var de også tvunget til at købe ingeniører og cementarbejdere, der kunne køre det danske state-of-the-art-maskineri for dem. Kineserne måtte altså lægge sig i danske hænder for at få adgang til den eftertragtede cement, der skulle bruges til moderne byggeri, infrastruktur og fæstningsværker. I 1930’erne fik kineserne efterhånden kompetencer til selv at lede cementfabrikkerne. Det blev en forsmag på nutidens kinesiske marked, der kan fungere på egne præmisser og uden dansk bistand.

Ved byggeriet af de indiske cementfabrikker rådede F.L. Smidth og Co.-folkene ofte over 700-800 arbejdere – mænd, kvinder og børn. Central Provinces Cement Co., 1922. Foto: F.L. Smidths arkiver

I Indien førte den teknologiske fordel F.L. Smidth og Co. ind i et kompliceret spil, hvor de indiske fabriksejere havde udpræget interesse i at bruge danskerne i modstanden mod den britiske kolonimagt. Det blev et veritabelt erhvervseventyr for danskerne. Hovedkunden var det indiske erhvervskonglomerat Tata Sons, som Tata-familien stiftede i 1860’erne. Inderne havde brug for den danske teknologi, og så slap inderne i øvrigt også for at handle med de forhadte briter. Den første danske fabrik blev opstillet i Madras i 1904. Men inderne kunne til gengæld ansætte ingeniøruddannede briter til at køre cementfabrikkerne og behændigt spille dem og danskerne ud mod hinanden for at undgå total afhængighed af én af parterne. Da briterne blev fortrængt fra Gandhis Indien i løbet af 1930’erne, blev de danske muligheder for at lukrere på teknologifordelen til gengæld meget stærke. Ledelsen og udviklingen af den indiske cementindustri havnede i vid udstrækning på danske hænder. I dag er F.L. Smidth & Co. fortsat totalt markedsdominerende i Indien.

I Japan var betydningen af den teknologiske fordel atter anderledes, fordi japanerne allerede selv lå inde med rigtig megen viden. Japan havde været under målrettet industrialisering siden 1880’erne. Danskerne stod derfor afgørende svagere end i Kina og Indien og måtte have hjælp af det officielle Danmark og kongehuset, der kunne åbne døre til samarbejdspartnere. Det lykkedes dog ret godt, og da den japanske cementindustri blev fornyet i 1920’erne, foregik det med dansk teknologi.

 
Soichiro Asano (1848-1930) havde i 1880’erne grundlagt Asano Cement Co., der var blevet førende i cementindustrien i Japan og var del af et mægtigt erhvervskonglomerat, der også omfattede skibsværfter, kulindustri og kemiske fabrikker. Her ses ’præsident Asano’ i selskab med den danske brændemester Bavning-Nielsen ved indvielsen af F.L. Smidth og Co.’s udvidelse af en cementfabrik i Nishitama i 1929. Foto: F.L. Smidths arkiver

Fundamentet – det danske hjemmemarked

Det udviklingsarbejde, der lå bag F.L. Smidth & Co.s teknologiske førerposition, var til tider ekstremt ressourcekrævende. Udviklingen af de første nye højpræcise gear til at drive de store cementmøller tog over to år, før man i 1923 var nødt til at skrotte de første forsøg og begynde helt forfra. Da det så endeligt lykkedes at få gearene til at fungere, kunne F.L. Smidth & Co. imidlertid indløse sine egne patenter og gøre dem til en fast bestanddel af de mølleanlæg, man solgte.

Baggrunden for en sådan succes var mulighederne for at bedrive effektiv teknologiudvikling på det danske hjemmemarked. Det var gennem effektiv arbejdsdeling af forskning, udvikling og produktion på et lille overskueligt marked, at der blev skabt grundlag for, at danskerne havde noget at sælge, som kinesere, indere og japanere – og kunder i resten af verden – ikke kunne købe så mange andre steder. Faktisk kunne de slet ikke gå andre steder hen, hvis de både ville have det bedste af det bedste og samtidig undgå at lukke stærke aktører fra de vestlige kolonimagter ind ad bagdøren.

Ved at fordele opgaver mellem flere aktører – teknologiudvikling hos F.L. Smidth & Co. og cementproduktion hos Aalborg Portland – blev der skabt mulighed for, at de hver især kunne fokusere på at dygtiggøre sig. Og i kraft af nære samarbejder og koordinering kunne niveauet for den samlede indsats løftes til helt nye højder. Fremgangsmåden var karakteristisk for den industrielle udvikling i hele den vestlige verden. I Danmark var der imidlertid gode vilkår for at få arbejdsdelingen omkring den højteknologiske udvikling til at fungere. Reelt var det kun de velorganiserede tyske konkurrenter, der formåede at matche danskerne.

Af de nyuddannede ingeniører fra Den Polytekniske Læreanstalt kunne F.L. Smidth & Co. plukke de bedst egnede kandidater til det arbejde med udvikling og salg af teknologi, der var virksomhedens speciale. Det ekstremt dyre arbejde med opfindelser, afprøvning og driftstest af det tunge maskineri kunne foregå i nært samarbejde med den danske cementbranche med Aalborg Portland som flagskibet. Og fordi markedet for cement i Danmark var overskueligt og kontrollerbart, var det muligt at holde konkurrenter fra døren, så F.L. Smidth & Co. i ly af et effektivt monopol kunne sende regningen for innovationen direkte videre til de danske cementforbrugere.

Det blev afgørende for succesen. Det var – relativt set – billigere at være teknologiførende for F.L. Smidth & Co. i Danmark, end det var det for konkurrenter som Allis-Chalmers i USA eller Vickers i Storbritannien.

Dette materiale er udgivet i forbindelse med Aarhus Universitetsforlags bogserie '100 danmarkshistorier', der er Danmarks historie fortalt af 100 forskere i 100 bøger. På danmarkshistorien.dk udkommer løbende artikler, film og kilder i forbindelse med bøgerne. Projektet er støttet af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.