Vi Christian den Tiende, af Guds Naade Konge til Danmark, de Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg,

Gøre vitterligt: Rigsdagen har vedtaget og Vi ved Vort Samtykke stadfæstet følgende Lov:

Kapitel I. 

Lovens Omraade. 

§ 1

Fabrikker og fabrikmæssig drevne Virksomheder samt andre Haandværks- og Industrivirksomheder (herunder Stenbrud, Kalkbrud, o. lign.), i hvilke regelmæssig flere Arbejdere samtidig beskæftiges udelukkende eller væsentlig paa Værksted eller anden fast Arbejdsplads, og som findes at burde inddrages under Bestemmelserne i nærværende Lov, jfr.§ 3, er undergivne samtlige Bestemmelser i Loven. Andre Arbejdssteder er med Hensyn til Beskyttelse imod Ulykkestilfælde ved Brugen af

Maskiner undergivne Reglerne i Lovens Kapitel III. Med Undtagelse af Bestemmelserne i nærværende Lovs Kapitel III finder Loven i øvrigt ikke Anvendelse paa saadanne Virksomheder som er inddragne under Tilsyn i Henhold til Lov Nr. 155 af 8. Juni 1912 om Arbejde i Brød- og Kagebagerier samt Konditorier. For Andenhaandsværksteder og Udlejningsværksteder gælder særlige Regler, jfr. Lovens § 3. For Hjemmearbejde gælder kun de i § 30 givne Bestemmelser.

De af Staten eller en Kommune drevne Virksomheder inddrages under Tilsyn efter samme Regler som andre Virksomheder. Indenrigsministeren kan efter Forhandling med vedkommende Minister bestemme, at Statsvirksomheder undtages fra Tilsyn ifølge nærværende Lov, mod at det af de paagældende Myndigheder paases, at Lovens Forskrifter samt de i Medfør af samme udfærdigede Anordninger og Regulativer gennemføres for Virksomhederne.

Klager fra de i saadanne Virksomheder beskæftigede Personer angaaende Forhold, der vedrører deres Arbejde, og som omfattes af nærværende Lov, kan, for saa vidt Besværingen ikke tages til Følge, forelægges for Indenrigsministeren.

Paa Mejerivirksomheder og paa Virksomheder, der drives for egen Regning og alene bestrides ved den paagældendes eget Arbejde med Bistand af Hustru og Børn, finder Lovens Bestemmelser ikke Anvendelse, medmindre der benyttes Maskineri af den i Lovens § 11 omhandlede Art; i saa Tilfælde er Reglerne i Lovens Kapitel III gældende for den paagældende Virksomhed.

§ 2.

For Erhvervsvirksomheder, som ikke falder ind under Forskrifterne i Lovens § l, jfr. § 4, kan det paa Forslag af en Kommunalbestyrelse ved en af Indenrigsministeren godkendt Vedtægt efter indhentet Erklæring fra Arbejdsraadet fastsættes for den paagældende Kommune, at Anvendelse af Børn, som ikke er lovligt udskrevne af Skolen, enten indskrænkes eller for farligt eller særligt anstrengende Arbejde ganske forbydes, og at Anvendelse af Personer, der vel er lovligt udskrevne af Skolen, men endnu ikke har fyldt 18 Aar, indskrænkes i det Omfang, som skønnes nødvendigt for de paagældendes Sundhed eller Sædelighed - dog indenfor de for Virksomheder under Arbejds- og Fabriktilsyn i det efterfølgende angivne Grænser. Overholdelsen af de ad denne Vej trufne Bestemmelser er Polititilsyn underkastet.

§ 3.

Enhver, der under de i § l ommeldte Forhold i samme Virksomhed beskæftiger eller lader beskæftige mindst 6 Arbejdere, eller som - uden Hensyn til Antallet af de af ham beskæftigede Arbejdere - i sin Virksomhed benytter Maskinkraft, der tilvejebringes ved Hjælp af Damp, Vand, Vind, Gas, Petroleum, Elektricitet eller lignende, skal paa dertil bestemte Blanketter, som uden Betaling kan faas udleveret hos Arbejds- og Fabriktilsynet, gøre Anmeldelse til samme, med Angivelse af Bedriftens Art og Antallet af de beskæftigede Arbejdere af de forskellige i Loven omhandlede Aldersklasser, Bevægkraftens Art og Størrelse samt andre Oplysninger, ved hvilke

Bedriftens Karakter lader sig godtgøre. Denne Anmeldelse skal for de nu bestaaende Virksomheder finde Sted i Løbet af 30 Dage efter denne Lovs Ikrafttræden. Anmeldelsespligten omfatter dog ikke de nu bestaaende Virksomheder, som allerede er undergivne Arbejds- og Fabriktilsyn. For Virksomheder, der fremtidig kommer ind under fornævnte Lovbestemmelse, skal Anmeldelsen ske senest inden 8 Dage, efter at Arbejdet i disse er begyndt. For saa vidt Virksomheden herefter skønnes helt eller delvis at burde undergives Tilsyn efter Bestemmelser i nærværende Lov, gives der den paagældende Arbejdsgiver skriftlig Meddelelse herom, ledsaget af fornøden Begrundelse

samt med Angivelse af, om Virksomheden inddrages under Loven i dennes Helhed eller under en Del af den. Er vedkommende Arbejdsgiver utilfreds med Afgørelsen, kan denne i Løbet af 14 Dage indankes for Arbejdsraadet, hvis Kendelse atter inden 14 Dage efter sammes Afsigelse i Tilfælde af Uoverensstemmelse af Direktøren for Arbejds- og Fabriktilsynet, eller af Arbejdsgiveren kan indbringes for Indenrigsministeren til Afgørelse. Den Arbejdsgiver, som er utilfreds med Ministerens Afgørelse, kan inden 6 Uger efter, at han har faaet Underretning om Afgørelsen, indbringe Spørgsmaalet om Virksomhedens Inddragelse under Tilsynet for Domstolene ved Søgsmaal imod Direktøren for Arbejds- og Fabriktilsynet. De af Staten eller en Kommune udøvede Virksomheder anmeldes af vedkommende Myndighed.

Saavel Arbejds- og Fabriktilsynet som den paagældende Arbejdsgiver er paa ethvert senere Tidspunkt berettiget til at kræve Spørgsmaalet om Virksomhedens Inddragelse under eller Unddragelse fra Tilsynet undergivet ny Prøvelse, der da finder Sted efter samme Regler som angivet i nærværende Paragrafs lste Stykke.

Direktøren for Arbejds- og Fabriktilsynet er derhos berettiget til i statistisk Øjemed at kræve meddelt Oplysninger om Arbejdernes Antal, Køn, Alder, Sundhedsforhold og Lønforhold samt om Maskinernes Antal, Art og Størrelse, dog at Offentliggørelse af saadan Statistik ikke sker med Nævnelse af Navn eller Firma: jfr. § 39, 2det Stykke.

§ 4.

De i nærværende Lov givne Forskrifter samt Tilsynet med disses Overholdelse omfatter tillige alt erhvervsmæssigt Haandværks- eller Industriarbejde, der helt eller delvis udføres paa

"Andenhaandsværksteder" eller "Udlejningsværksteder" for fremmed Regning. Ved "Andenhaandsværksteder" forstaas i denne Lov et Lokale, hvori der udføres Arbejde for saadanne Personer, der optræder som Mellemmænd mellem Arbejdsgiver og Arbejder. Ved "Udlejningsværksteder" forstaas et Arbejdslokale, der er lejet i Fællesskab af flere af hverandre uafhængigt arbejdende Personer eller udlejet som Værkstedsplads til Personer, der arbejder hver for sig.

Enhver Arbejdsgiver i Haandværk og Industri, som lader udføre Arbejde paa Andenhaandeværksteder eller Udlejningsværksteder, skal paa dertil bestemte Blanketter, som uden Betaling kan faas udleveret hos Arbejds- og Fabriktilsynet, gøre Anmeldelse til samme med Angivelse af Navn og Adresse paa Indehaverne af Andenhaandsværksteder og saadanne direkte beskæftigede Hjemmearbejdere, som arbejder paa Udlejningsværksteder. I øvrigt gælder de i § 3 givne Regler for Anmeldelsesfrist, Inddragelse m. v. ogsaa for de heromhandlede Virksomheder.

Enhver Arbejdsgiver, hvis Virksomhed efter foranstaaende Bestemmelse inddrages under Tilsyn, er pligtig til at lade føre et efter nærmere Bestemmelse af Indenrigsministeren indrettet Register, der indeholder Oplysning om Navn og Bopæl for de paagældende Indehavere af Andenhaandsværksteder og de direkte beskæftigede Hjemmearbejdere, som arbejder paa Udlejningsværksteder.

Ansvar for Overholdelse af Bestemmelserne i nærværende Paragraf paahviler Arbejdsgiveren. Ansvar for Overholdelse af Lovens øvrige Bestemmelser paahviler for Andenhaandsværksteders Vedkommende Indehaveren af det paagældende Værksted (Mellemmesteren) og i Udlejningsværksteder enhver beskæftiget Arbejder for hans Vedkommende.

Kapitel II. 

Arbejdsstedernes Indretning.

§ 5.

Enhver, som vil oprette og drive en Fabrik eller et Værksted eller omdanne et allerede bestaaende Anlæg, er berettiget til selv eller ved en dertil befuldmægtiget at indhente Tilsynets Udtalelse om, hvorvidt der er noget at indvende imod den lagte Plan af Hensyn til denne Lovs Bestemmelser; han skal i saa Fald gennem vedkommende Fabrikinspektør til Direktoratet for Arbejds- og Fabriktilsynet (§ 31) indsende en fuldstændig Plan over Arbejdsstedets Indretning og de til samme førende Adgange med Oplysning om Arbejdsrummenes Benyttelse og Angivelse af Kraftmaskinens og de fra samme udgaaende Kraftoverføringsmidlers Beliggenhed samt i øvrigt meddele Direktoratet alle de Oplysninger angaaende Indretningen, som dette maatte ønske. Tilsynet er desuden berettiget til ogsaa uden saadan Foranledning at fremsætte Indvendinger under Hensyn til nærværende Lovs Bestemmelser mod Foranstaltninger eller Forhold ved Fabrikker eller Værksteder under Opførelse, Ombygning eller Indretning.

§ 6.

Arbejdssteder, der er Tilsyn undergivne i Medfør af Bestemmelsen i § 1, samt Adgange til disse skal være saaledes indrettet, at Arbejdernes Sundhed, Liv og Lemmer er tilbørlig beskyttede saavel under selve Arbejdet som under Ophold paa Arbejdsstedet. De paagældende Arbejdssteder skal være forsynet med Trapper og Udgange, der er forsvarligt indrettede, og som skønnes tilstrækkeligt at afværge Fare for Arbejderne under Ildsvaade eller andre farefulde Forhold. Paa de til Arbejdsstedet hørende Trapper maa ikke anbringes noget, der kan hindre eller vanskeliggøre Trappens Farbarhed.

I Virksomheder, hvor det af Tilsynet skønnes formaalstjenligt, skal der forefindes en velforsynet Forbindingskasse, en Baare, og hvad i øvrigt findes nødvendigt til første Hjælp ved forekommende Ulykkestilfælde. Denne Bestemmelse gælder ogsaa Mejerivirksomheder, hvad Forbindingskassen angaar.

§ 7.

I de under Tilsynet henhørende Fabrikker og Værksteder, der indrettes efter nærværende Lovs Ikrafttræden, maa Loftshøjden i Arbejdslokaler ikke være under 2,5 Meter, dog at der under særlige Omstændigheder for Bygninger, der er opførte forinden Lovens Ikrafttræden, af Indenrigsministeren ifølge indhentet Betænkning fra Arbejdsraadet kan indrømmes Undtagelser herfra. Arbejdslokaler maa ikke overfyldes med Arbejdere, i hvilken Henseende det skal iagttages, at hver samtidig beskæftiget Arbejder erholder mindst 8 Kubikmeter Luftrum, dog at dette Luftmaal efter Virksomhedens Art kan kræves forøget ved de i § 10 omhandlede Regulativer eller - hvis Regulativ ikke er udfærdiget - ved Tilsynets Bestemmelse i hvert enkelt Tilfælde, dog ej udover 12 Kubikmeter. Tilsynets Afgørelse kan paaankes til Indenrigsministeren.

Der skal paa hensigtsmæssig Maade saa tilfredsstillende, som skyldigt Hensyn til Virksomhedens Art tillader det, sørges for fornøden Tilførsel af frisk Luft, om fornødent ved Luftfornyelse ad kunstig Vej, dog at skadelig Luftstrømning søges undgaaet; særlig gælder dette, hvor der udvikles Støv, sundhedsfarlige Stoffer, Luftarter eller Dampe. Ligeledes bør der saa vidt muligt sørges for, at giftige eller eksplosive Luftarter, Røg, Støv og stærk Hede, Damp og Stank, som kan udvikle sig i enkelte Arbejdsrum og under visse Dele af Bedriften, fjernes og tillige saa vidt muligt hindres i at trænge ind i andre Arbejdsrum.

Adgang til Arbejdsrum, i hvilke giftige Stoffer forarbejdes eller benyttes, skal være forbudt alle uvedkommende. Giftstoffer bør opbevares paa forsvarlig Maade.

Større Beholdere, hvori der koges eller smeltes, samt Beholdere med ætsende eller paa anden Maade farlige Stoffer kan forlanges skærmet, saaledes at Arbejderne værnes imod at falde eller træde i Beholderne. Denne Bestemmelse gælder ogsaa for Mejerivirksomheder.

Tapeter paa Vægge og Lofter kan forbydes i Lokaler, hvor Anvendelse af dem maa anses for uheldig i hygiejnisk Henseende. Saavel Vægge og Lofter som navnlig Gulve skal jævnlig rengøres, i hvilken Henseende Tilsynet - i Mangel af Regulativ-Bestemmelser - kan give nærmere Forskrifter. Hvor Sundhedshensyn kræver det, og Forholdene efter Tilsynets Skøn tillader det, skal kalkpudsede Vægge og Lofter kunne fordres hvidtet, dog højst en Gang aarlig og paa et for Virksomhedens Drift passende Tidspunkt.

§ 8.

Belysning af Arbejdsrum skal være tilstrækkelig til Arbejdets Udførelse; for saa vidt kunstig Belysning benyttes, skal Anbringelsen af samme være forsvarlig. I Arbejdsrum, i hvilke der findes eller kan udvikle sig eksplosive eller let antændelige Luftarter, Dampe eller Støv, skal den kunstige Belysning ske paa betryggende Maade.

Hvor Arbejdet foregaar i lukket Rum, og det skønnes gørligt uden uforholdsmæssig Udgift, kan Tilsynet paabyde Opvarmning af Arbejdslokalerne. Tilsynets Afgørelse i saa Henseende kan paaankes til Indenrigsministeren.

§ 9.

Paa eller ved Arbejdsstedet skal der være Adgang for Arbejderne til at nyde deres Maaltider under Tag og, hvor Forholdene tillader det, i opvarmet Rum i den kolde Aarstid. Under alle Forhold skal der være Adgang for Arbejderne til at faa varmet deres Middagsmad, hvor denne maa indtages paa Arbejdestedet. Under Forhold, hvor Sundhedshensyn kræver, at visse Arbejdsrum ikke bør benyttes til Indtagelse af Maaltider, kan det ved de i § 10 ommeldte Regulativer eller - hvis Regulativ ikke er udfærdiget - ved Tilsynets Bestemmelse kræves, at andet hertil passende Rum anvises, om fornødent ved Indretning af en særlig Spisestue.

§ 10.

Indenrigsministeren kan efter Arbejdsraadets Indstilling udstede Regulativer, gældende saavel for Arbejdsgivere som for Arbejdere og indeholdende Bestemmelser om, hvilke Fordringer der indenfor de i nærværende Lov angivne Grænser skal stilles til de enkelte Arter af Virksomheder under Hensyntagen til de beskæftigede Arbejderes Antal, dels angaaende Arbejdslokalernes Størrelse, Indretning, Belysning, Opvarmning, Ventilation og om Adgangene til alle Lokaler, dels om Orden og Renlighed saavel i de egentlige Arbejdsrum som paa Trappegange, i Korridorer, Garderober, Spise-, Hvile-, Vaske- og Nødtørftsrum.

For saa vidt Regulativets Bestemmelser vedrører Bygningsforanstaltninger, bliver det i Regulativet at bestemme, om og i saa Fald i hvilket Omfang saadanne Foranstaltninger kan bringes til Anvendelse for bestaaende Virksomheders Vedkommende, dog saaledes, at der ikke skal kunne kræves saadanne Ændringer, som medfører omfattende Bygningsforanstaltninger, forinden et Tidsrum af 10 Aar er forløbet efter Regulativets Ikrafttræden, medmindre den paagældende Virksomheds Anlæg i Henseende til Bygningsforhold undergaar væsentlig Omdannelse. Dette gælder uden Hensyn til, om Virksomheden skifter Bruger. Det skal derhos være overladt Direktøren for Tilsynet med Indenrigsministerens Samtykke at lempe de i Regulativet givne almindelige Forskrifter saaledes, at der i det enkelte Tilfælde kun kræves, hvad der efter hans Skøn lader sig gøre efter de foreliggende Forhold.

Regulativernes Bestemmelser kan gøres anvendelige paa større Andenhaands og Udlejningsværksteder (§ 4). For de mindre Virksomheder af denne Art kan særligt Regulativ udfærdiges. Det bliver i de paagældende Regulativer at fastsætte, hvorledes Grænsen skal drages mellem større og mindre Virksomheder.

Spørgsmaalet om de i et Regulativ givne Forskrifters Lovmedholdelighed kan af den Arbejdsgiver, hvem Paabud i Medfør af Regulativet er givet, indbringes for de almindelige Domstole.

Ved Udarbejdelsen af Regulativer for de forskellige Virksomheder vil der være at indhente Erklæringer fra de paagældende Arbejdsgivere og Arbejdere eller eventuelt disses Organisationer.

Kapitel III. 

Forebyggelse af Ulykkestilfælde ved Brug af Maskiner. 

§ 11.

Bestemmelserne i nærværende Kapitel er anvendelige paa enhver Maskine paa Landjorden, hvis Brug kan medføre Fare for Liv eller Helbred, og som sættes i Bevægelse ved en Kraftmaskine, drevet med Damp, Vand, Vind, Gas, Petroleum, Elektricitet m. v. eller ved dyrisk Kraft, saaledes at de paagældende Forskrifter omfatter saavel Arbejdsmaskinerne som Kraftmaskinen og Drivværket med dertil hørende Hjul og Drev, Aksler, Drivremme eller Snore m. v., hvorved Kraften overføres til Arbejdsmaskinerne. For saa vidt der paa Andenhaands- og Udlejningsværksteder anvendes Maskiner af ovennævnte Art, er nærværende Kapitels Regler gældende for Anvendelsen af disse Maskiner.

Ethvert Gasværk og ethvert Elektricitetsværk er pligtigt til at levere Fabriktilsynet en fuldstændig Fortegnelse over samtlige Virksomheder, som ved denne Lovs Ikrafttræden erholder Kraft fra Værket til Motorer paa 1/2 Hestekraft eller derover med Angivelse ar de benyttede Motorers Størrelse. - Værkerne er endvidere pligtige til efter nærmere Aftale med Arbejde- og Fabriktilsynet een Gang hvert Kvartal at tilstille dette en fuldstændig Fortegnelse over de Virksomheder, i hvilke der efter Afgivelsen af sidste Fortegnelse er sket Ændringer med Hensyn til Levering af Drivkraft fra Værket med Opgivelse af Motorernes Størrelse.

Den, der direkte til Brugeren leverer Dampmaskiner, Petroleumsmotorer, Vindmotorer samt Gasmotorer med egen Gastilvirkning, er pligtig til paa dertil bestemte Blanketter at meddele Fabriktilsynet Navn og Adresse paa Modtageren samt Motorens Art og Størrelse. De hertil brugelige Anmeldelsesblanketter udleveres af Tilsynet uden Vederlag.

§ 12.

a. De paa Kraftmaskinen. anbragte bevægelige Dele skal være saaledes indhegnet eller dækket, at den, der passer Maskinen, ikke er udsat for Fare under sin Gerning. Naar Maskinen er anbragt i Rum, hvor der er Færdsel, skal den være saaledes indhegnet, at ikke andre end de, der passer Maskinen, under deres sædvanlige Syssel er udsatte for at komme i Berøring med dens løbende Dele.

Kraftmaskiner skal være indrettet og anbragt saaledes, at Igangsætningen under Iagttagelse af fornøden Forsigtighed kan foregaa farefrit. Nærmere Regler i saa Henseende kan udfærdiges af Indenrigsministeren.

I Trækgange (Hestegange[1]) skal alle Tandhjul, Drev og lignende samt den fra Omgangen til Arbejdsmaskinen førende Aksel med tilhørende Muffer og Koblinger være dækket, medmindre de er hævede 2 Meter over Banen.

b. De løbende Dele af Drivværket, ved hvilket Kraften overføres fra Kraftmaskinen til Arbejdsmaskinerne, skal, naar de ikke er hævede mindst 1,9 Meter over Gulvet, være saaledes indhegnet eller dækket, at de ikke kan medføre Fare for de Personer, som færdes paa Arbejdsstedet. Paa liggende og staaende Aksler samt de paa samme anbragte Kamhjul, Skiver, Muffer og desl[ige] maa der ikke, uanset deres Afstand over Gulvet, findes fremstaaende Dele, saasom Universalkoblinger, Smørekopper, Skrueringe, Skruehoveder, Søm, Kiler o[g] desl[ige], uden at disse er dækkede paa betryggende Maade. Drivremme og Drivsnore maa ikke være samlet ved fremspringende Dele, som kan gribe fat under Maskineriets Gang. Elektriske Ledninger skal være indrettet i Overensstemmelse med de i Medfør af Lov Nr. 77 af 19. April 1907 gældende Forskrifter.

I Møller og Vindmotorer skal alle løbende Dele være behørig dækket overalt, hvor man ved at færdes paa Trapper, Opgange, Platforme o[g] desl[ige] kan komme i Berøring med dem. Fra nævnte Paabud undtages dog fritstaaende glatte Aksler af over 20 Centimeters Tværsnit.

c. Arbejdsmaskinerne skal være saaledes indrettet og opstillet og de ved dem værende farlige Dele være saaledes indhegnet eller dækket, at Personer ikke er udsatte for under deres sædvanlige Syssel[2] eller i Forbigaaende at komme i Berøring med de løbende Dele. De skal under Brugen være opstillet saaledes, at de ikke uforsætlig lader sig forskyde.

Enhver Arbejdsmaskine skal, naar Tilsynet skønner det nødvendigt, umiddelbart ved selve Arbejdspladsen kunne standses eller udløses af sin Forbindelse med Kraftmaskinen ved særlig Indretning.

d. Elektriske Stærkstrømsanlæq skal være indrettet i Overensstemmelse med de i Lov Nr. 77 af 19. April 1907 eller i Medfør af samme gældende Forskrifter.

Naar den frie Brug af Maskinerne, Arbejdets Beskaffenhed eller andre Forhold lægger særlige Hindringer i Vejen for Gennemførelse af de i denne Paragraf fastsatte Bestemmelser, kan Direktøren for Arbejds- og Fabriktilsynet tilstaa Lempelser.

§ 13.

Vandmotorer samt Vandløftningsredskaber skal være forsvarligt omgærdet, og skal der i det tilstrømmende Vand være anbragt en stærk Rist med ikke større Aabning end 8 cm mellem Stængerne ved Overfaldshjul og Turbiner og 25 cm ved Underfaldshjul; aabent Vand mellem Risten og Drivværket skal være tildækket. Uden om Vindmøller skal der være et forsvarligt Rækværk, saaledes at uvedkommende kun ved Uagtsomhed kan komme i Berøring med Vingerne.

§ 14,

Gulvene i Arbejdsrummene i Nærheden af Maskiner og Fordybninger, i hvilke Dele af Drivværket bevæger sig, skal enten holdes saaledes rene, at Olie og Smørelse ikke gør dem slibrige, eller bestrøs med Sand eller lignende.

Ethvert Rum, hvori der er opstillet en Maskine, som betjenes af Arbejdere, skal under hele Arbejdstiden være saaledes oplyst ved Dagslys eller kunstig Belysning, at alle løbende Dele af Maskinen, som under Driften kan medføre Fare for Arbejderne, tydeligt kan iagttages.

Enhver Fordybning, i hvilken et Svinghjul, Drivhjul eller en Remskive bevæger sig, skal, naar den ikke er beskyttet paa anden Maade, være sikkert indhegnet tæt ved Kanten.

De til Færdsel bestemte Gange i de Rum, hvor Maskinerne findes, skal have en saadan Bredde og Højde og holdes fri i et saadant Omfang, at Færdselen kan finde Sted under betryggende Forhold.

Andre Mellemrum mellem Maskinerne skal betryggende afspærres, saa længe Maskinerne er i Gang, for saa vidt dette ikke hindrer Maskinens frie Benyttelse, hvilket Tilsynet kan afgøre efter Samraad med Ejeren (Brugeren).

De Rum, i hvilke Maskiner, som kan foraarsage Udvikling af sundhedsskadelige Luftarter eller frembringe stærk Opvarmning, er anbragt, skal efter Tilsynets Skøn være forsvarligt ventileret samt være forsynet med direkte Adgang til det fri.

§ 15.

Kraftmaskinen maa ikke sættes i Gang, forinden dette er meddelt Arbejderne ved et Signal, der kan høres tydeligt i alle de Arbejdsrum, hvori der findes Maskiner, som skal sættes i Bevægelse.

I Virksomheder, der indrettes, efter at nærværende Lov er traadt i Kraft, samt saa vidt muligt ogsaa i de før Lovens Ikrafttræden indrettede Virksomheder skal der i ethvert Arbejdsrum, hvori der benyttes Maskiner, som bevæges af Kraftmaskinen, findes Indretninger, ved hvis Hjælp man straks kan udløse samtlige Maskiners Forbindelse med Kraftmaskinen eller standse selve Drivværket. Hvor Forholdene ikke tillader dette, skal der kunne gives Stoppesignal til Kraftmaskinen. Anvendes dyrisk Kraft, og Forbindelsen mellem Hestegangen og Arbejdsmaskinen ikke paa anden Maade afbrydes, skal der standses og kobles fra, saa snart der er raabt Holdt eller givet Stoppesignal, og der maa ikke kobles til, forinden det ved Raab eller paa anden Maade er tilkendegivet, at Maskinen skal sættes i Virksomhed. Ved Nyanlæg skal der være Indretning til at udløse Drivværkets Forbindelse med Hestegangen.

Naar Kraftmaskinen driver flere selvstændige Bedrifter, skal Drivværket i enhver af Bedrifterne kunne standses, uafhængigt af, om Kraftmaskinen vedbliver at være i Gang. Det paahviler Ejeren af Kraftmaskinen at sørge for, at denne Bestemmelse fyldestgøres.

Rensning, Smøring og Eftersyn af Akselledninger og Maskiner under Gangen maa kun foretages, for saa vidt det kan ske uden Borttagelse af de i § 12 nævnte Beskyttelsesmidler, eller uden at Arbejdernes Klæder er udsatte for at komme i Berøring med de løbende Dele af Maskinen.

Under særlige Forhold kan Direktøren for Arbejds- og Fabriktilsynet tilstaa Lempelser fra de i nærværende Paragraf fastsatte Bestemmelser.

§ 16.

Udenfor Landbruget maa Børn, der ikke er lovligt udskrevne af Skolen, ikke benyttes til Arbejde ved de i nærværende Kapitel omhandlede Maskiner, jfr, § 20.

Til Arbejde ved de i dette Kapitel omhandlede Landbrugsmaskiner maa Børn under 10 Aar ikke benyttes og, hvis de er under 12 Aar, kun naar det sker under umiddelbart og stadigt Tilsyn af en af Forældrene. Denne sidste Bestemmelse angaar dog ikke Børns Benyttelse til at køre i en Hestegang.

Unge Mennesker af begge Køn fra Udskrivning af Skolen til 16 Aars Alderen maa ikke benyttes til selvstændig at passe Maskiner, som ifølge Indenrigsministerens Bestemmelse maa anses som farlige, eller til at udføre Arbejder ved Maskiner, hvorved der udkræves særlig Forsigtighed, saasom Paalægning af Remme, Snore og deslige eller til Rensning, Smøring og Eftersyn af Akselledninger eller andre Dele af Maskineriet, medens dette er i Gang; dog undtages herfra Paalægning af Remme imellem Forlagstøj[3] og visse Arbejdsmaskiner efter nærmere Bestemmelse af Direktøren for Arbejds- og Fabriktilsynet. Samme Forbud gælder for Kvinder uden Hensyn til Alder, medmindre de er klædte i en Dragt, der i Ufarlighed skønnes at kunne ligestilles med Mænds, og ikke bærer nedhængende Haar.

§ 17.

Med Hensyn til Maskiner, ved hvilke der i særlig Grad er Grund til at befrygte Ulykkestilfælde eller Fare for Liv eller Helbred, kan der af Indenrigsministeren udfærdiges nærmere Forskrifter for deres Indretning og Benyttelse, ligesom det ogsaa af Indenrigsministeren kan paabydes, at de, som passer saadannne Maskiner, skal have aflagt en til saadan Virksomhed svarende Prøve.

Indenrigsministeren kan forbyde Brugen af saadanne Arter af Maskiner eller Maskindele, som efter Erfaring og anstillede Forsøg har vist sig særlig farlige.

§ 18.

Ingen Leverandør eller Forhandler maa udlevere saadanne Maskiner eller Maskindele, mod hvis Brug der i Henhold til § 17, 2det Stykke, er nedlagt Forbud; ej heller maa der af nogen Leverandør eller Forhandler udleveres nogen af de i nærværende Kapitel omhandlede Maskiner, uden at de til Dækning af Maskinernes Tandhjul, Drev, Knive og andre farlige Dele paabudte, forsvarligt indrettede Sikringsdele medfølger.

Derhos er enhver, som selvstændig forestaar Opstillingen af Maskineri - være sig Kraftmaskiner, Drivværk eller Arbejdsmaskiner -, ansvarlig for, at de for sammes Indretning og Opstilling givne Forskrifter er iagttagne.

Enhver, som forfærdiger, forhandler eller opstiller Maskineri, er i øvrigt berettiget til at æske[4] Arbejde- og Fabriktilsynets Udtalelse om, hvorvidt der er noget at indvende imod en planlagt Maskininstallation eller Maskinbeskyttelse.

Naar direkte Kraftudlejning finder Sted, er Ejeren af Kraftmaskinen ansvarlig for, at saadan Kraftoverføring sker paa forsvarlig Maade.

§ 19.

I Tilfælde af Uenighed mellem Fabriktilsynet (§ 32) og Ejeren eller Brugeren af en Maskine med Hensyn til de gældende Bestemmelser skal der gives Ejeren (Brugeren) Lejlighed til at udtale sig i Sagen, forinden endelig Afgørelse træffes af Indenrigsministeren, jfr. § 39, 3die Stykke.

I Tilfælde af Uenighed mellem kommunale Maskinsynsmænd (§ 32) og Ejeren eller Brugeren af en Maskine med Hensyn til de i Medfør af nærværende Lov trufne Bestemmelser kan Sagen paa Ejerens (Brugerens) Forlangende forelægges den paagældende Fabrikinspektør til Afgørelse, naar Begæring herom fremsættes senest 8 Dage, efter at Synet har fundet Sted. Er Indsigelse mod et Paabud ikke fremført inden Udløbet af denne Frist, kan Ejeren (Brugeren) ikke senere fremsætte saadan Indsigelse.

Kapitel IV. 

Bestemmelser angaaende Arbejdstid m. v. 

§ 20.

Børn, der endnu ikke er lovligt udskrevne fra Skolen, maa ikke anvendes til Arbejde i de Tilsynet undergivne Virksomheder.

§ 21.

Unge Mennesker af begge Køn fra Udskrivning af Skolen til 18 Aars Alderen maa ikke anvendes til det under Tilsyn inddragne Arbejde mere end 10 Arbejdstimer i Løbet af et Døgn, ej heller i Tiden før Kl. 6 Morgen eller efter Kl. 8 Aften. Denne Arbejdstid skal enten efter højst hver 4 1/2 samlede Arbejdstimer være afbrudt af mindst 1/2 Times Hviletid eller senest 3 Timer efter Arbejdstidens Begyndelse afbrydes af et Hvil paa mindst 1/2 Time og senest 6 Timer efter dettes Ophør af et Hvil ligeledes paa mindst 1/2 Time. Udover de saaledes fastsatte Arbejdstimer maa de ommeldte Personer ej heller anvendes til noget Arbejde i en Fabriks eller et Værksteds Tjeneste i eller udenfor sammes Omraade. For unge Mennesker, der besøger tekniske Skoler eller Fagskoler, skal Arbejdstiden lægges saaledes, at den ikke hindrer dem i at benytte saadan Undervisning i den for de paagældende Skoler almindelige Undervisningstid, naar denne falder efter Kl. 6 Eftermiddag.

Indenrigsministeren kan dog efter Arbejdsraadets Indstilling paa derom indgivet Andragende tillade unge Arbejdere, der har fyldt 15 Aar, at arbejde i Tiden mellem KI. 8 Aften og Kl. 6 Morgen i et i Tilladelsen nærmere fastsat begrænset Omfang, naar saadant skønnes at være nødvendigt for deres faglige Uddannelse.

§ 22.

Direktøren for Arbejds- og Fabriktilsynet kan for unge Mennesker tilstede Undtagelser fra de i § 21 indeholdte Regler om Arbejdstidens Afbrydelse, dog at den af vedkommende Arbejdsgiver i Forslag bragte Arbejdsfordeling skal være lige saa gunstig for Arbejderne som Regelen i nævnte Paragraf. Om slige Undtagelser skal der stedse ske Indberetning til Indenrigsministeren og til Arbejdsraadet.

§ 23.

Naar Arbejds- og Fabriktilsynet finder, at visse Arter af det i § 1 omhandlede Arbejde er særlig anstrengende eller skadelige for Sundheden eller af den Beskaffenhed, at en enkelt Arbejders Uforsigtighed kan blive farlig for de øvrige Arbejdere, kan det af Arbejdsraadet bestemmes, at en Forhøjelse af de i §§ 20 og 21 fastsatte Aldersgrænser bør finde Sted for dette Arbejdes Vedkommende, eller forbydes, at Mænd under 18 Aar eller kvindelige Arbejdere deltager deri. Finder nogen sig brøstholden[5] ved Afgørelsen, kan denne indankes for Indenrigsministeren.

§ 24.

For saa vidt Arbejde i visse Virksomheder helt eller delvis skønnes at medføre særlig Fare for de beskæftigede Arbejderes Sundhed, kan der af Indenrigsministeren efter Arbejdsraadets Indstilling sættes en Grænse for det Antal Timer i hvert Døgn, i hvilke Arbejdere over 18 Aar maa udføre saadant Arbejde. Forinden saadan Bestemmelse udfærdiges, skal der af Indenrigsministeren gives bestaaende Centralforeninger af Arbejdsgivere og Arbejdere i de under Lovens Omraade faldende Virksomheder, hvem de i Lov Nr. 81 af 12. April 1910 om Oprettelse af en fast Voldgiftsret ommeldte Beføjelser er indrømmet, Lejlighed til at afgive Erklæring i Sagen.

§ 25.

I Hvile- og Spisetider maa unge Mennesker ikke beskæftiges og ikke opholde sig i noget til Fabrikken eller Værkstedet hørende Rum, hvori der paa samme Tid arbejdes, medmindre Arbejds- og Fabriktilsynet dertil har meddelt Arbejdsgiveren skriftlig Tilladelse.

§ 26.

I Virksomheder under Arbejds- og Fabriktilsynet skal alt Arbejde ophøre paa Folkekirkens Helligdage.

Indenrigsministeren bemyndiges til efter indhentet Erklæring fra Arbejdsraadet at tilstede Undtagelse fra fornævnte Regel i følgende Tilfælde:

a. Naar de paagældende Virksomheder efter deres Natur kun kan drives paa bestemte Tider af Aaret eller er afhængige af elementære Drivkræfter eller andre uregelmæssigt virkende Forhold. Arbejderne skal i saa Fald have mindst Halvdelen af Aarets Søndage fri.

b. Naar de paagældende Virksomheder ifølge deres Beskaffenhed eller af Hensyn til Befolkningens Forsyning med daglige Livsfornødenheder kræver uafbrudt Drift. Arbejderne skal i dette Tilfælde have fri hveranden Søndag eller, for saa vidt der arbejdes med 3-Holds Drift, hver 3die Søndag.

c. Naar der imellem Arbejdsgivere og Arbejdere i den paagældende Virksomhed er afsluttet bindende Overenskomst angaaende Fastsættelsen af den samlede Arbejdsfrihed.

Saadanne af Indenrigsministeren tilladte Undtagelser kundgøres i Lovtidende.

Sætning og Trykning af Dagblade er forbudt paa Folkekirkens Helligdage fra Kl. 9 Morgen til Kl. 12 Aften.

§ 27.

Der kan af Tilsynet meddeles Tilladelse til paa Folkekirkens Helligdage at foretage uopsættelige Arbejder, saasom nødvendige Renselser og Istandsættelser af Maskiner og Arbejdsredskaber. I øvrigt kan Afvigelser fra de i §§ 21, 24, og 25 fastsatte Bestemmelser ikke finde Sted, medmindre Naturomstændigheder, Ulykkeshændelser eller andre lignende uforudsete Begivenheder har forstyrret den regelmæssige Drift eller udsætter den for Forstyrrelser, i hvilket Tilfælde Direktøren

for Arbejds- og Fabriktilsynet paa derom indgivet skriftligt Andragende for en i Tilladelsen nærmere begrænset Tid kan tilstede saadan Afvigelse, indtil den regelmæssige Drift atter er tilvejebragt eller sikret. Tilsynet har til Indenrigsministeren at gøre Indberetning om enhver saadan Tilladelse. Det skal dog, naar et Arbejdes Udførelse efter sin Natur ikke kan opsættes, eller naar en indtraadt Forstyrrelse eller Skade kræver uopholdelig Udbedring, være tilstrækkeligt, at skriftlig Meddelelse om den derved nødvendiggjorte Afvigelse fra de foranførte Forskrifter samtidig med Arbejdets Paabegyndelse gennem vedkommende Fabrikinspektør afgives til Direktoratet for Arbejds- og Fabriktilsynet (§ 31).

Kapitel V. 

Forskellige Bestemmelser. 

§ 28.

Der skal ved ethvert Arbejdssted, for hvilket Reglerne i Kapitel IV er gældende, føres Register over de i samme arbejdende Personer under 18 Aar, indeholdende Oplysning om de paagældendes Navn, Opholdssted og Alder efter vedlagte Fødselsattester, samt de yderligere Oplysninger, som maatte findes tjenlige af Indenrigsministeren, der fastsætter Registrenes nærmere Indretning.

Forinden nogen Arbejdsgiver antager en Person under 18 Aar til Arbejde, som omhandles i § l, jfr. § 4, eller til Arbejde, for hvilket der i Medfør af Bestemmelsen i § 2 er fastsat Indskrænkninger, skal han forvisse sig om sammes Alder. I dette Øjemed skal vedkommendes Alder oplyses ved en Fødselsattest. Arbejdsgiveren skal derhos ved en efter hans Begæring af en autoriseret Læge foretagen Undersøgelse senest 4 Uger efter Antagelsen, for saa vidt vedkommende forbliver hos Arbejdsgiveren, sikre sig Bevis for, at den paagældendes legemlige Udvikling eller Helbredstilstand ikke skønnes at være til Hinder for, at han anvendes til det Arbejde, som han skal udføre.

Betalingen for Undersøgelsen og Udstedelsen af Lægeattest udredes af Arbejdsgiveren. For den første Udstedelse af Fødselsattest til Forevisning ved den heromhandlede Lejlighed gives ingen Betaling.

Nærmere Regler for den i nærværende Paragraf omhandlede Lægeundersøgelse kan efter Sundhedsstyrelsens Indstilling og efter Samraad med Justitsministeren fastsættes af Indenrigsministeren, der paa lige Maade fastsætter en Takst for den paagældende Lægeattest. Bestemmelserne i denne Paragraf gælder ogsaa for Mejerivirksomheder.

§ 29.

Ingen kvindelig Arbejder maa i de første 4 Uger efter sin Nedkomst indtræde i det i § l, 1ste Stykke, omhandlede Arbejde, medmindre det ved Lægeattest godtgøres, at dette kan ske uden Skade for hendes egen eller Barnets Sundhed.

Den Hjælp, der af det offentlige ydes i det Tidsrum, i hvilket en Kvinde efter ovenstaaende Bestemmelse ikke har kunnet genindtræde i det omhandlede Arbejde, skal ikke have Fattighjælps Virkninger[6], for saa vidt Moderen, medmindre Sygdom eller Barnets Død forhindrer det, har sit Barn hos sig.

Den Understøttelse, som ifølge det foranstaaende ikke skal have Fattighjælps Virkning, kan i København udbetales efter Kommunalbestyrelsens Bestemmelse og under dens Kontrol gennem en Sygekasse eller en velgørende Forening og skal udenfor København udbetales gennem Hjælpekassen.

I Virksomheder, hvor 25 Kvinder eller derover er beskæftigede, skal der være et særligt, i den kolde Aarstid opvarmet Lokale, hvor de arbejdende Mødre kan give Die.

§ 30.

Naar Virksomheder beskæftiger Arbejdere i disses Hjem, gælder for saadant Arbejde følgende Bestemmelser:

1. Der kan af Indenrigsministeren efter Arbejdsraadets Indstilling udfærdiges særlige, for Hjemmene afpassede regulativmæssige Forskrifter (jfr. § 10) vedrørende de Forhold, under hvilke Arbejdet foregaar i Rum, der benyttes til Arbejdssted foruden at tjene til Bolig.

2. Naar det findes, at visse Arter af erhvervsmæssigt Arbejde er særlig skadelige for Sundheden eller forbundne med Fare for Liv og Lemmer, kan Indenrigsministeren udstede Forbud mod, at saadant Arbejde foretages i Arbejderens Hjem.

Naar de i Medfør af fornævnte Bestemmelser gældende Paabud skal træde i Kraft, paahviler det enhver af de paagældende Arbejdsgivere, som overdrager Arbejde til Udførelse i Arbejdernes eget Hjem, paa dertil bestemte Blanketter, der uden Betaling skal udleveres hos Arbejds- og Fabriktilsynet, at gøre Anmeldelse til samme om de beskæftigede Hjemmearbejderes Navn, Bopæl og Alder. Denne Anmeldelse skal for de Virksomheder, der bestaar paa det Tidspunkt, da saadant Paabud træder i Kraft, finde Sted i Løbet af 30 Dage; for Virksomheder, som efter dette Tidspunkt kommer ind under Bestemmelsen, skal Anmeldelse ske i Løbet af 8 Dage. Om Inddragelse, Paaanke m. v. gælder i øvrigt Reglerne i § 3.

Enhver Arbejdsgiver, hvis Virksomhed efter foranstaaende Bestemmelse inddrages under Tilsyn, er pligtig til efter nærmere Forskrift af Indenrigsministeren at lade føre et særskilt Register, der indeholder Oplysninger om de paagældende Hjemmearbejderes Navn, Bopæl og Alder.

Tilsynet har Adgang til Arbejdssteder i Hjemmene, dog kun efter særlig Bemyndigelse fra Direktøren for Arbejds- og Fabriktilsynet og i saa Fald efter særlige Regler, der bliver at fastsætte i de ovenfor under Punkt l nævnte regulativmæssige Forskrifter.

Kapitel VI. 

Tilsynet og Arbejdsraadet. 

§ 31.

Arbejds- og Fabriktilsynet ledes af et under Indenrigsministeren henlagt Direktorat, hvis Chef er Direktøren for Arbejds- og Fabriktilsynet, der udnævnes af Kongen og lønnes med 6,000 Kr. aarlig, stigende hvert 4de Aar med 400 Kr. indtil 7,200 Kr.

Under Direktoratet ansættes to Kontorchefer, henholdsvis med socialøkonomisk og med teknisk Uddannelse, som udnævnes af Kongen og lønnes hver med 4,000 Kr. aarlig, stigende hvert 4de Aar med 500 Kr. indtil 5,500 Kr., samt en Bogholder, der lønnes med 3.000 Kr. aarlig, stigende hvert 4de Aar med 250 Kr. indtil 4,000 Kr., og en teknisk uddannet Fuldmægtig, der lønnes som Fabrikinspektører under Arbejds- og Fabriktilsynet; de to sidstnævnte Tjenestemænd udnævnes og afskediges af Indenrigsministeren.

Ved Beregningen af Alderstillæg for Kontorchefer medregnes 4 Aar af deres Tjenestetid i deres hidtilværende Stillinger under Direktoratet for Arbejds- og Fabriktilsynet. Har denne deres Tjenestetid ikke udgjort 8 Aar, medregnes dog kun Halvdelen af Tjenestetiden.

Udgifter til Kontorhold for Direktoratet fastsættes ved de aarlige Finanslove.

En ved Arbejds- og Fabriktilsynet ansat Tjenestemand kan af Indenrigsministeren tilforordnes det ved Lov Nr. 4 af 7. Januar 1898 om Arbejderes Forsikring mod Følger af Ulykkestilfælde i visse Virksomheder oprettede Arbejderforsikringsraad.

Under Indenrigsministerens Overledelse paahviler det Arbejds- og Fabriktilsynet at udføre det Politimestrene ved Lov Nr. 23 af 24. Marts 1875, jfr. Lov Nr. 31 af 5. Marts 1909, paahvilende Tilsyn med Dampkedler paa Landjorden, ligesom at udføre de Forretninger, som ved Lov Nr. 39 af 1. April 1896 om Pasning af Dampkedler paa Landjorden, jfr. Lov Nr. 199 af 16. December 1904, er henlagte til Arbejds- og Fabriktilsynet.

Indenrigsministeren udfærdiger efter indhentet Betænkning fra Arbejdsraadet nærmere Forskrifter for Arbejds- og Fabriktilsynets hele Virksomhed, hvilke Forskrifter bliver at offentliggøre. - For saa vidt der af Direktøren udstedes særlige Instruktioner til Vejledning for Tilsynspersonalet, skal disse tilstilles Indenrigsministeren, Sundhedsstyrelsen og Arbejdsraadet.

I Sager angaaende sundhedsmæssige Forhold, der afgøres efter nærværende Lov, bliver der at indhente Betænkning fra de paagældende Sundhedsmyndigheder, som derhos holdes underrettet om, hvilke Arter af Virksomheder der er inddraget under Arbejds- og Fabriktilsynet.

§ 32.

Det stedlige Tilsyn varetages enten af Fabrikinspektører (mandlige eller kvindelige) under Arbejds- og Fabriktilsynet (§ 33), til hvis Medhjælp der kan ansættes mandlige eller kvindelige Tilsyns-Assistenter, eller af kommunale Maskinsynsmænd (§ 35).

Under det kommunale Tilsyn henhører: l) Samtlige Landbrugsbedrifter, Kornmøller og Foderstofforretninger med Undtagelse af saadanne, i hvilke der anvendes Maskinanlæg paa mindst 16 Hestekraft, samt saadanne, i hvilke der som Drivkraft anvendes Damp eller Generatorgas, og 2) Bedrifter udenfor Landbruget, hvis Anlæg af den paagældende Fabrikinspektør skønnes at frembyde ringe Fare.

Alle andre Bedrifter eller Anlæg, som inddrages under Tilsyn efter nærværende Lovs § l, jfr. § 4, henhører under Fabrikinspektørernes Tilsyn. I Tvivlstilfælde afgør Direktøren for Arbejds- og Fabriktilsynet, om en Bedrift eller et Anlæg skal henhøre under Fabriktilsynet eller under det kommunale Maskintilsyn.

For de sundhedsmæssige Foranstaltningers Vedkommende deltager Embedslægerne under Sundhedsstyrelsen i Tilsynet. Indenrigsministeren fastsætter efter Samraad med Justitsministeren nærmere Regler om Forholdet mellem Embedslægernes og Fabrikinspektørernes Tilsyn.

§ 33.

Fabrikinspektører, der udnævnes og afskediges af Indenrigsministeren, lønnes med 2,800 Kr., stigende hvert 4de Aar med 250 Kr. til 3,800 Kr. Desuden tillægges der hver Fabrikinspektør en Kontorholdsgodtgørelse af 200 Kr. aarlig. Ved Overgang fra Stillingen som teknisk Fuldmægtig til Stillingen som Fabrikinspektør eller omvendt bevares den i den tidligere Stilling ifølge Tjenestetiden erhvervede Ret til Alderstillæg.

Tilsyns-Assistenter udnævnes og afskediges ligeledes af Indenrigsministeren og lønnes med 1,800 Kr., stigende hvert 4de Aar med 250 Kr. indtil 2,800 Kr. Saafremt en Tilsyns-Assistent med højest Lønning forfremmes til Fabrikinspektør, tilstaas der den paagældende et personligt Tillæg af 200 Kr., som bortfalder ved Alderstillæg.

Antallet af Fabrikinspektører og Tilsyns-Assistenter bestemmes ved de aarlige Finanslove. Indtil anden Bestemmelse er truffet ved Finanslov eller Tillægsbevillingslov, kan der ansættes indtil 20 Fabrikinspektører og 7 Tilsyns-Assistenter, jfr. herved § 47.

Paa Rejser oppebærer Direktøren og Kontorcheferne i Dagpenge for et helt Døgn 10 Kr. og for en enkelt Dag med mindst 8 Timers Fraværelse 6 Kr. For Fuldmægtigen, Fabrikinspektører og Tilsyns-Assistenter beregnes ved Fraværelse fra Hjemstedet af over 8 Timer og i en Afstand af mindst 8 Kilometer i Dagpenge 50 Øre for hver af de første 6 Timer og derefter 30 Øre for hver følgende Time, medens Indenrigsministeren ved længere Tids Ophold under Vakancer[7] eller til midlertidig Tjeneste udenfor Hjemstedet fastsætter Dagpengene indenfor de angivne Grænser. For Rejser indenfor København og Frederiksberg beregnes ikke Dagpenge. De til Befordringsgodtgørelse fornødne Beløb bevilges ved de aarlige Finanslove.

§ 34.

Fabrikinspektørerne og de i § 31 nævnte Tjenestemænd er pensionsberettigede efter Pensionsloven af 5. Januar 1851 og skal sikre Enkeforsørgelse efter Enkeforsørgelsesloven af s. D. Ved Beregning af Pension tages dog ikke Hensyn til Tjenestetid forinden det fyldte 25de Aar. Reglerne i Pensionsloven af 5. Januar 1851 kommer ligeledes til Anvendelse paa de paagældendes efterladte, dog at Børneunderstøttelsernes Beløb for de ministerielt udnævnte Tjenestemænds efterladte indenfor de i Pensionsloven givne Rammer fastsættes af Finansministeren. For de nuværende

Inspektører, der i sin Tid af Justitsministeriet er beskikkede som Assistenter under Fabriktilsynet (Lov Nr. 56 af 12. April 1889 § 12, jfr. Lov Nr. 14 af 19. Februar 1892 og Lov Nr. 33 af 19. Marts 1898) beregnes Alderstillæg og Pensionsret fra Tidspunktet for deres Ansættelse som Assistent; for de øvrige Inspektører samt for Bogholderen (Lov Nr. 171 af 6. April 1906 § 20) fra Tidspunktet for deres Ansættelse i de paagældende Stillinger. Tjenestetiden i de hidtilværende Stillinger som Sekretær og teknisk Ekspeditionsfuldmægtig under Direktoratet for Arbejds- og Fabriktilsynet medtages ved Beregning af de paagældende Tjenestemænds Pensionsret som pensionsgivende

Tjenestetid; det samme gælder for Fabrikinspektørerne, Bogholderen og den tekniske Fuldmægtig, naar disse Tjenestemænd overgaar i anden pensionsberettiget Stilling. Tilsyns-Assistenterne opnaar Pensionsret efter Reglerne i Pensionsloven af 5. Januar 1851, naar de efter det fyldte 25de Aar har tilbagelagt en Tjenestetid af 10 Aar, saaledes at den pensionsgivende Tjenestetid regnes fra dette Tidspunkt. Den af en Tilsyns-Assistent saaledes opnaaede pensionsgivende Tjenestetid kommer ham til gode, naar han gaar over i anden pensionsberettiget Stilling. De ovenfor med Hensyn til Fabrikinspektørers efterladte givne Regler gælder ogsaa for pensionsberettigede Tilsyns-Assistenters efterladte.

Saafremt Tilsyns-Assistenterne er gifte, afkortes der 5 pCt. i deres Lønning for at anvendes til Enkeforsørgelse. Hel eller delvis Fritagelse for denne Afkortning kan dog finde Sted, naar det for Finansministeren godtgøres, at der paa anden betryggende Maade er sikret Enken for Livstid en aarlig Indtægt. Anvendes det afkortede Beløb til at sikre Enken Overlevelsesrente i den af Staten garanterede Forsikringsanstalt, skal Tegning af saadan Overlevelsesrente finde Sted under samme Vilkaar, som ifølge Lov af 5. Januar 1851 er gældende for de af Embedsmænd for deres Enker tegnede Overlevelsesrenter.

§ 35.

Maskinsynsmændene vælges af de kommunale Raad, een for hver Kommune, hvor ikke dennes Udstrækning eller andre særlige Grunde taler for en Deling af samme i flere Kredse med hver sin Maskinsynsmand. Paa samme Maade vælges efter det kommunale Raads Bestemmelse een eller flere Stedfortrædere til at udføre Hvervet i Tilfælde af, at Maskinsynsmanden har Forfald. Til Hvervet skal saa vidt muligt vælges maskinkyndige Mænd.

Maskinsynsmændene vælges for 4 Aar, men kan genvælges. Ingen, der har opnaaet en Alder af 60 Aar, er pligtig at modtage Valg som Maskinsynsmand; ej heller er den, som har været Maskinsynsmand i 4 Aar efter hverandre, pligtig at modtage Genudnævnelse førend efter Forløbet af 4 Aar. En Fabrikinspektør kan ikke vælges som Maskinsynsmand. Om i øvrigt nogen har gyldig Grund til at fordre sig fritaget for Valg som Maskinsynsmand, afgøres af Byraadet eller Sogneraadet (Distriktsraadet), hvis Kendelse herom af den paagældende kan paaankes henholdsvis til Indenrigsministeren eller Amtsraadet,

Ingen Maskinsynsmand kan udføre nævnte Tilsyn i Tilfælde, hvor han selv er økonomisk interesseret.

De kommunale Raad kan afskedige Maskinsynsmændene, ligesom ogsaa Direktøren for Tilsynet kan kræve saadanne afskediget; dog er den afskedigede berettiget til at forelægge Sagen henholdsvis for Indenrigsministeren eller Amtsraadet, førend Afskedigelsen fuldbyrdes.

Maskinsynsmændene erholder som Honorar 1 Krone aarlig for hver Bedrift eller bevægelig Motor, som er undergivet deres Tilsyn. Paa Landet afholder Sognekommunen foreløbig disse Udgifter og faar ved Aarsregnskabets Afslutning Beløbet erstattet af Amtskommunen, der atter faar sin Udgift dækket af Statskassen; samme Regler gælder for Købstadkommuner paa Bornholm. De øvrige Købstadkommuner afholder ligeledes foreløbig de paagældende Udgifter, som ved Aarsregnskabets Afslutning dækkes af Statskassen.

Maskinsynsmændene anskaffer for Kommunens Regning en efter Direktoratets (§ 31) Bestemmelse indrettet Protokol, i hvilken samtlige under Tilsyn værende Bedrifter opføres hver paa sit Folio[8]. I denne Protokol noteres de foretagne Syn og Ekstrasyn med Dato og Aar. Kommunalbestyrelsen paaser, at samtlige Bedrifter er synede i Aarets Løb, og udbetaler derefter Honoraret til Maskinsynsmanden.

For saa vidt Mangler forefindes, skal Maskinsynsmanden inden 2 Maaneders Forløb foretage et Eftersyn for at paase, om Manglerne er afhjulpne; for dette Ekstrasyn skal Brugeren af de paagældende Maskiner til Synsmanden udrede et Vederlag af l Kr.

Hvis det ved et saadant Ekstrasyn viser sig, at der endnu findes Mangler, skal Maskinsynsmanden indberette dette til vedkommende Politimester. Politimesteren er pligtig til skriftlig at meddele Maskinsynsmanden Sagens Udfald.

Maskinsynsmændene udøver deres Hverv paa eget Ansvar, men under Vejledning af Fabrikinspektørerne. Denne Vejledning skal bl. a. bestaa i Afholdelse af Møder, hvor vedkommende Fabrikinspektør forklarer Beskyttelsesforanstaltninger ved de almindelig forekommende Maskiner m. v., og hvor der gives Maskinsynsmændene Lejlighed til at rette Spørgsmaal om forefaldne Tvivlstilfælde. Maskinsynsmændene er pligtige til at give Møde, naar de tilsiges af Fabrikinspektøren, medmindre de har lovligt Forfald, hvilket skriftligt skal meddeles Fabrikinspektøren. Der tillægges hver af de mødende Maskinsynsmænd Befordringsgodtgørelse efter nærmere af Indenrigsministeren fastsatte Regler samt 4 Kr. i Dagpenge. Maskinsynsmændenes

Dagpenge, Befordringsgodtgørelse og Udgifter til Protokoller udredes foreløbig af Kommunerne, der ved Aarsregnskabets Afslutning faar disse Udgifter dækket af Statskassen.

Kommunalraadene er pligtige til at meddele den paagældende Fabrikinspektør, hvem der er valgt til Maskinsynsmænd og Stedfortrædere for den paagældende Kommune. Denne Meddelelse skal gives senest 8 Dage, efter at Valget er foretaget.

Indenrigsministeren udfærdiger nærmere Instruks for Maskinsynsmændene og vejleder de kommunale Raad til Gennemførelse af denne Tilsynsvirksomhed.

Med Udgangen af Juni 1913 afgaar samtlige ifølge § 15 i Lov Nr. 56 af 12. April 1889 udnævnte kommunale Tilsynsmænd, og nye Valg af Maskinsynsmænd foretages i Henhold til nærværende Lov.

§ 36.

Indenrigsministeren træffer Bestemmelse om Landets Inddeling i Tilsyns-Kredse og om Tilsynspersonalets Fordeling til Kredsene eller til Raadighed for Direktoratet. I hver Kreds forestaas Tjenesten af en Fabrikinspektør, der personlig - eventuelt med fornøden Medhjælp - varetager Tilsynsvirksomheden.

Til Ansættelse som Fabrikinspektør eller Tilsyns-Assistent under Arbejds- og Fabriktilsynet kræves fornøden teknisk Uddannelse. Efter Indenrigsministerens nærmere Bestemmelse skal det som almindelig Betingelse for at opnaa Udnævnelse til nævnte Stillinger kræves, at de paagældende ved en særlig Prøve har godtgjort deres Kendskab til Fabriklovgivningen og til de Tilsynets Virkeomraade vedrørende tekniske Forhold.

Tilsynspersonalet skal efter Indenrigsministerens nærmere Bestemmelse have Bopæl i den paagældende Kreds og maa ikke direkte eller indirekte være økonomisk interesseret i Virksomheder, hvormed den paagældende fører Tilsyn. Ingen af de ved Tilsynet fast ansatte Personer maa i øvrigt uden Indenrigsministerens i ethvert enkelt Tilfælde meddelte Samtykke have privat Erhverv.

§ 37.

Et Uddrag af nærværende Lov, som dertil af Indenrigsministeren kendes gyldigt, saavel som af de Forskrifter, der gives for at betrygge Overholdelse af Lovgivningen eller af de det enkelte Arbejdssted vedkommende Bestemmelser, skal tillige med en Meddelelse om den eller de tilsynsførendes Navn og Adresse opslaas i let læselig Form paa de i denne Lov omhandlede Arbejdssteder paa et for alle Arbejderne let tilgængeligt Sted.

Direktøren for Arbejds- og Fabriktilsynet kan derhos paabyde, at der paa eller ved Maskiner, som frembyder Fare (jfr. § 11), eller paa Steder, hvor særlig farligt eller sundhedskadeligt Arbejde udføres, anbringes Opslag om Forsigtighedsregler ved Maskinens Benyttelse eller ved Udførelsen af de paagældende Arbejder.

Endvidere skal Arbejdsgiveren paa et dertil bestemt Opslag, som uden Betaling udleveres hos Fabrikinspektørerne, med Navns Underskrift anføre den for Personer under 18 Aar eller for Kvinder under Hensyn til Lovens § 21 fastsatte Arbejdstid; denne kan bestemmes forskelligt efter Aarstiden, dog saaledes, at der ikke maa skiftes Arbejdstid mere end 4 Gange i Aarets Løb; naar Arbejdsgiveren træffer Forandringer i den en Gang fastsatte Arbejdstid, skal dette meddeles til Fabrikinspektøren, som da fremsender et nyt Eksemplar af Opslaget, paa hvilket Arbejdsgiveren straks anfører den nye Arbejdsordning.

§ 38.

Ved ethvert Arbejdssted, hvor der forefindes Maskiner af den i § 11 ommeldte Art, skal der forefindes en Bog, hvori Tilsynet efter endt Undersøgelse anfører, hvilke Sikkerhedsforanstaltninger det i Henhold til Bestemmelserne i Kapitel III og de dertil knyttede Forskrifter maatte have paabudt, samt den Tidsfrist, inden hvilken saadant Paabud skal være udført.

Saafremt der i Virksomheder, som er undergivne Tilsyn i Medfør af nærværende Lovs § 1, jfr. § 4, indtræffer Ulykkestilfælde, som foranlediger Død eller alvorligere Legemsbeskadigelse, paahviler det den, som paa Tidspunktet for Ulykkestilfældet forestaar Virksomheden, straks at gøre Anmeldelse derom til Politiet.

Skønner Politiet, at der foreligger en Overtrædelse af nærværende Lovs Bestemmelser, bør vedkommende Fabrikinspektør eller Maskinsynsmaud underrettes. Der skal i saa Fald efter Begæring af Arbejderforsikringsraadet fra Direktoratet for Arbejds- og Fabriktilsynet meddeles Raadet Oplysning om Sagens Enkeltheder.

§ 39.

Tilsynspersonalet har mod behørig Legitimation Adgang til enhver Del af de under nærværende Lov hørende Arbejdssteder til enhver Tid ved Dag eller Nat, naar nogen sammesteds er sysselsat[9]. Det er berettiget til at afæske[10] enhver, der forefindes i Fabrikken eller Værkstedet, eller som formodes at arbejde eller at have arbejdet der i Løbet af de 3 sidste Maaneder, Forklaringer. Det er endvidere berettiget til at undersøge de Registre, der i Henhold til denne Lov eller til de i Kraft af samme trufne Bestemmelser skal føres, og de Bevisligheder, der skal være til Stede i Fabrikken eller Værkstedet. Tilsynet skal undersøge enhver Klage over formentlige Brud paa nærværende Lov.

Tilsynspersonalet maa ikke benytte sin Stilling til at forskaffe sig andre Oplysninger end saadanne, der er nødvendige for Opfyldelsen af dets Hverv. Det maa ej heller give nogen Meddelelse offentlig eller privat om noget Forhold vedrørende de Tilsynet undergivne Arbejdssteder og de der arbejdende Personer, som maatte komme til de paagældendes Kundskab under Udførelsen af Tilsynstjenesten undtagen ifølge deres tjenstlige Forpligtelse.

Klage over Fabrikinspektørers eller Tilsyns-Assistenters Optræden eller over de af samme fremsatte Krav kan fremføres for Direktøren for Arbejds- og Fabriktilsynet, der efter foretagen Undersøgelse meddeler Klageren skriftlig Underretning om sin i Sagen trufne Afgørelse, som atter kan forelægges Indenrigsministeren til Prøvelse. Klager over Embedslægers Tilsyn henvendes til Sundhedsstyrelsen og afgøres af Justitsministeren efter Samraad med Indenrigsministeren. Klageren er ikke afskaaret fra med Hensyn til de saaledes trufne Afgørelser at foranledige Spørgsmaal om

Øvrighedsmyndighedens Grænser indbragte for Domstolene.

§ 40.

Det under Indenrigsministeren oprettede Arbejdsraad bestaar af en af Kongen udnævnt Formand, en af Sundhedsstyrelsens Lægeraad indenfor dets Midte valgt Repræsentant og i øvrigt af 8 af Indenrigsministeren udnævnte Medlemmer, hvoraf mindst 3 Arbejdsgivere og mindst 3 Arbejdere, og af hvilke mindst een Arbejdsgiver og een Arbejder skal være bosat udenfor København og Frederiksberg. Det skal tillades Centralforeninger af Arbejdsgivere og Arbejdere i de under Lovens Omraade faldende Virksomheder, hvem de i Lov Nr. 81 af 12. April 1910 om Oprettelse af en fast Voldgiftsret ommeldte Beføjelser er indrømmede, til enhver ledig Plads i Raadet, henholdsvis blandt de 3 Arbejdsgivere eller de 3 Arbejdere, at bringe 3 Personer i Forslag, og Indenrigsministeren er da bundet til at vælge en af disse til den ledige Plads.

Den fornødne Bevilling til Arbejdsraadet, herunder Honorar eller Dagpenge til Formanden og de øvrige Medlemmer, fastsættes ved de aarlige Finanslove.

For de 3 Arbejdsgiver- og de 3 Arbejder-Medlemmer vælges Stedfortrædere paa samme Maade som bestemt i nærværende Paragrafs lste Stykke med Hensyn til de paagældende Medlemmer.

Samtlige 10 Medlemmers Virketid fastsættes til 6 Aar.

Ved Behandling af Forhold vedrørende de i Lov Nr. 155 af 8. Juni 1912 om Arbejde i Bagerivirksomheder og Konditorier omhandlede Forhold tiltrædes Arbejdsraadet af en Arbejdsgiver og en Arbejder af Bagerifaget i Overensstemmelse med Reglerne i nævnte Lovs § 14.

Nærmere Regler for Raadets Forretningsgang fastsættes af Indenrigsministeren efter Forslag af Raadet.

§ 41.

Arbejdsraadet træder i Virksomhed i de i nærværende Lov udtrykkelig omtalte Tilfælde.

Direktøren for Arbejds- og Fabriktilsynet kan æske Arbejdsraadets Erklæring om Spørgsmaal, der vedrører hans Embedsgerning.

Arbejdsraadet kan efter eget Initiativ optage til Drøftelse Sager, der falder indenfor nærværende Lovs Omraade, og udtale sig om dem saavel overfor Regeringen som overfor Arbejds- og Fabriktilsynet. Raadet er navnlig berettiget til overfor Indenrigsministeren at fremsætte Ønsker og Forslag vedrørende Lovgivningen om Arbejderbeskyttelse.

Arbejdsraadet har aarlig til Indenrigsministeren at afgive en Beretning om sin Virksomhed samt angaaende alle de Industrien vedrørende Anliggender, der har tildraget sig Raadets Opmærksomhed i det forløbne Aar. En tilsvarende Beretning afgives af Direktøren for Arbejds- og Fabriktilsynet. Beretningerne trykkes og tilstilles Rigsdagen, ligesom de skal findes til Salg i Boghandelen for en af Indenrigsministeren fastsat Betaling.

Kapitel VII. 

Straffebestemmelser m. v. 

§ 42.

Den Arbejdsgiver eller hans Stedfortræder, der imod denne Lovs Bestemmelser anvender nogen Arbejder til Arbejde, er for hver saaledes ulovlig sysselsat Person ifaldet en Bøde af fra 10 Kr. indtil 200 Kr. Samme Bøde fastsættes for Undladelse af behørig Anmeldelse i Henhold til §§ 3-4 og for enhver anden Overtrædelse af Lovens Bestemmelser, der ikke efter Lovgivningens almindelige Regler medfører højere Straf, dog at der for Overtrædelse af Reglerne i Kapitel III kan ikendes Bøder fra 4 Kr. til 400 Kr.

Den Arbejder, der ved sit Forhold overfor de i Medfør af nærværende Lov trufne Sundheds- eller Sikkerhedsforanstaltninger hindrer disse i at virke efter deres Bestemmelse, er, for saa vidt hans Forhold ikke efter Lovgivningens almindelige Regler medfører højere Straf, ifaldet en Bøde fra 5 Kr. til 100 Kr.

Med Bøde straffes ogsaa den, som ikke efterkommer Paabud, eller som overtræder Forbud i Loven eller i Regulativ (§ 10), der angaar Orden og Renlighed i Lokalerne og Befordring af de beskæftigede Personers gode Sundhedstilstand. Gør en Arbejdsgiver sig i den Henseende skyldig, bliver Bøden fra 5 Kr. til 50 Kr.; er den skyldige Arbejder, bliver Bøden fra 2 Kr. til 10 Kr. For Overtrædelse af Bestemmelser, der ikke indeholdes i denne Lovs Kapitel III og IV, kan en Advarsel

idømmes i Stedet for Bøde, hvis den paagældende ikke tidligere har været tiltalt for Overtrædelse af nærværende Lovs Bestemmelser. Kun den, der har gjort sig skyldig i Overtrædelsen, hæfter for ethvert af Overtrædelsen flydende Ansvar.

§ 43.

Dersom noget Barn er blevet anvendt til Arbejde imod Bestemmelserne denne Lov eller en i Medfør af sammes § 2 udfærdiget Vedtægt, er den paagældendes Forældre eller andre foresatte ifaldne en Bøde af fra 2 Kr. til 20 Kr., naar det godtgøres, at saadant ulovligt Arbejde er foregaaet med disses Vidende og Villie.

§ 44.

Sager, der anlægges paa Grund af Overtrædelser af nærværende Lov eller af de i Medfør af samme udfærdigede Forskrifter, og i hvilke Straffen ikke kan overstige Bøder, behandles som offentlige Politisager, dog saaledes, at ingen Sag vedrørende de under Arbejds- og Fabriktilsynet inddragne Virksomheder kan afgøres uden Dom, medmindre Direktøren for Arbejds- og Fabriktilsynet - om fornødent efter indhentet Betænkning fra Sundhedsstyrelsen (jfr. § 31, sidste Stykke) - deri har samtykket.

§ 45.

Alle Bøder, der udredes i Henhold til Bestemmelserne i denne Lov, tilfalder Statskassen.

§ 46.

De i almindelig borgerlig Straffelov §§ 98 og 101, jfr. § 102, indeholdte Straffebestemmelser for Forbrydelser, udøvede mod Embedsmænd, skal ogsaa komme til Anvendelse, naar de sammesteds omtalte Handlinger udøves mod Arbejds- og Fabriktilsynets Tjenestemænd samt de kommunale Maskinsynsmænd.

§ 47.

Denne Lov træder i Kraft 6 Maaneder efter, at det Nummer af Lovtidende er udkommet, i hvilket den kundgøres; dog kan Lovens §§ 31-36 sættes i Kraft tidligere efter Indenrigsministerens nærmere Bestemmelse. Den ved Bestemmelsen i § 33, 3die Stykke, om Fabrikinspektørernes Antal foranledigede Afgang af to af de nuværende Inspektører kan efter Indenrigsministerens nærmere Bestemmelse udsættes i indtil 1 Aar efter Lovens Ikrafttræden.

§ 48.

De Børn, som ved Lovens Ikrafttræden er beskæftigede i de i § l omhandlede Virksomheder (jfr. § 20), kan fremdeles anvendes til saadant Arbejde.

Fra det Tidspunkt, da nærværende Lov træder i Kraft, ændres § 7, 1ste Stykke, i Lov Nr. 39 af 30. Marts 1889 om Lærlingeforholdet derhen, at Arbejdstiden for Lærlinge under 18 Aar, der er anbragte hos næringsdrivende, hvis Bedrift falder ind under nærværende Lov, fremtidig bestemmes efter Reglerne i denne Lovs §§ 20 og 21, jfr. § 23.

§ 49.

Fra Tidspunktet for nærværende Lovs Ikrafttræden ophæves:

Lov Nr. 56 om Foranstaltninger til Forebyggelse af Ulykkestilfælde ved Brug af Maskiner m. m. af 12. April 1889,

Lov Nr. 71 af 11. April 1901 om Arbejde i Fabrikker og dermed ligestillede Virksomheder samt det offentliges Tilsyn dermed, samt

Lov om den offentlige Fred paa Folkekirkens Helligdage samt paa Grundlovsdag Nr. 134 af 22. April 1904 § 5.

De i Henhold til Lov Nr. 56 af 12. April 1889, Lov Nr. 134 af 22. April 1904 § 5 og Lov Nr. 71 af 11. April 1901 udfærdigede Anordninger, Regulativer og øvrige Forskrifter samt de Bestemmelser i kommunale Sundhedsvedtægter, som omfatter Virksomheder under Arbejds- og Fabriktilsynet, forbliver i Kraft med de Ændringer, som maatte følge af nærværende Lovs Bestemmelser.

§ 51.

Nærværende Lov gælder ikke for Færøerne, dog at Regeringen skal være bemyndiget til at sætte Bestemmelserne i Lovens Kapitel III i Kraft for disse Øer med de Lempelser, som Forholdene maatte paakræve.

Hvorefter alle vedkommende sig have at rette. 

Givet paa Amalienborg, den 29de April 1913.

Under Vor Kongelige Haand og Segl.

Christian R.

(L. S.)[11]