Bøssernes Befrielsesfront, 1971-ca. 1984

Artikler

Bøssernes Befrielsesfront var en venstreorienteret og anarkistisk aktionsgruppe for homoseksuelle mænd, som blev grundlagt i København i 1971. Bevægelsens aktivister kæmpede for homoseksuel frigørelse på egne præmisser og blev blandt andet berømt for deres provokerende optræden med fuldskæg og lange damekjoler. Fra 1973 og frem var bevægelsens københavnske hjemsted Bøssehuset på Christiana. Omkring 1984 ændrede bevægelsen karakter, og Bøssehuset blev i højere grad et kulturhus med varietéforestillinger og bøsseteater.

Grundlæggelse og virke

Bøssernes Befrielsesfront blev stiftet i København d. 28. juni 1971 i forbindelse med den første Christopher Street-parade. Bevægelsen kaldte sig først for Bøsseaktivisterne, men endte hurtigt på navnet Bøssernes Befrielsesfront. Navnet var inspireret af det amerikanske Gay Liberation Front, der blev grundlagt i New York i 1969.

Bøssernes Befrielsesfront var en kønsseparatistisk, venstreorienteret og anarkistisk aktionsbevægelse, der stod i opposition til den etablerede homoseksuelle landsforening Forbundet af 1948 (i dag LGBT Danmark). Ifølge Bøssernes Befrielsesfront var landsforeningen alt for pæn og borgerlig. Selv anlagde bevægelsen en konfrontatorisk stil og krævede homoseksuel frigørelse på egne præmisser, det ville sige uden at indordne sig under heteroseksuelle normer og institutioner. Den konfrontatoriske stil viste sig blandt andet i bevægelsens omfavnelse af det traditionelle homoseksuelle skældsord ‘bøsse’.

Bøssernes Befrielsesfront var primært et storbyfænomen i København og Aarhus. I 1973 blev det københavnske hjemsted for Bøssernes Befrielsesfront Bøssehuset på Christiania. Bevægelsen fungerede med en flad ledelsesstruktur uden vedtægter og bestyrelse. Det betød, at initiativet altid lå hos de aktivister, som mødte op til de ugentlige mandagsmøder.

Bøssernes Befrielsesfront virkede på to områder. Indadtil arbejde bevægelsen med individuel holdningsbearbejdelse gennem basisgrupper og eksperimenter med alternative livsstile. Udadtil arbejdede bevægelsen på at ændre samfundets opfattelse af bøsser og sikre flere homoseksuelle rettigheder. I sit udadvendte arbejde tog Bøssernes Befrielsesfront blandt andet ud på skoler og læreanstalter for at oplyse om livet som bøsse, ligesom bevægelsen op gennem 1970’erne tog på en årlig Bøssekaravane, der kørte landet rundt med teaterspil og endestation i Thylejren.

Aktivisterne i Bøssernes Befrielsesfront blev særligt berømte for deres opsigtsvækkende optræden med fuldskæg og lange damekjoler. Politisk var Bøssernes Befrielsesfront med til at sikre, at det blev lovligt for to mænd at danse offentlig sammen i 1973, og at der blev indført en fælles seksuel lavalder på 15 år for homo- og heteroseksuelle kønsforhold i 1976.

Regnbueflag

Regnbueflaget blev skabt i 1978 af Gilbert Baker (1951-2017) og introduceret ved en march for homoseksuelles rettigheder i San Francisco samme år. Det har siden været et vigtigt symbol for LGBT+ verden over. Foto: Wikimedia Commons

Tilbagegang og senere historie

1980’ernes og 1990’ernes aids-epidemi ramte Bøssernes Befrielsesfront hårdt. Samtidig skiftede bevægelsen karakter omkring 1984, sådan at Bøssehuset  i stigende grad blev et bøssepolitisk kulturhus med varietéforestillinger og teater. Blandt andet opførte Bøssehuset det kritisk anerkendte aids-stykke Intet nyt fra pestfronten, ligesom huset blev berømt for det alternative modeshow Frøken Verden og sanggruppen Schwanzen Sänger Knaben. I dag fungerer Bøssehuset som en medlemsforening for alle LGBT-personer og bruges stadig til kulturprojekter, teater, musik, udstillinger, foredrag og fester.


Dette materiale er udgivet i forbindelse med Aarhus Universitetsforlags bogserie '100 danmarkshistorier', der er Danmarks historie fortalt af 100 forskere i 100 bøger. På danmarkshistorien.dk udkommer løbende artikler, film og kilder i forbindelse med bøgerne. Projektet er støttet af A.P. Møller og Hustru Chastine    Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal. 

    

Om artiklen

Forfatter(e)
Niels Nyegaard
Tidsafgrænsning
1971 - 1984
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
12. august 2021
Sprog
Dansk
Litteratur

Vibeke Nissen & Inge-Lise Paulsen, Handling gi’r forvandling: Træk af homobevægelsens historie i Danmark. Lambda Nordica, 2-3: s. 9-41, (2000).

Niels Nyegaard, Den store homoskandale, 100 danmarkshistorier, Aarhus Universitetsforlag (2021).

Sven Omann, Virkelige hændelser fra et liv ved fronten: Erindringer om Bøssernes Befrielses Front (2011).

Cathrin Wasshede, "Bøssehuset: Queer Perspectives in Christiania". I Håkan Thörn, Cathrin Wasshede & Tomas Nilson (red.). Space for Urban Alternatives? Christania 1971-2011, s. 181-204, (2011).

Udgiver
danmarkshistorien.dk

Om artiklen

Forfatter(e)
Niels Nyegaard
Tidsafgrænsning
1971 - 1984
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
12. august 2021
Sprog
Dansk
Litteratur

Vibeke Nissen & Inge-Lise Paulsen, Handling gi’r forvandling: Træk af homobevægelsens historie i Danmark. Lambda Nordica, 2-3: s. 9-41, (2000).

Niels Nyegaard, Den store homoskandale, 100 danmarkshistorier, Aarhus Universitetsforlag (2021).

Sven Omann, Virkelige hændelser fra et liv ved fronten: Erindringer om Bøssernes Befrielses Front (2011).

Cathrin Wasshede, "Bøssehuset: Queer Perspectives in Christiania". I Håkan Thörn, Cathrin Wasshede & Tomas Nilson (red.). Space for Urban Alternatives? Christania 1971-2011, s. 181-204, (2011).

Udgiver
danmarkshistorien.dk