Kunst, kulturliv og censur under enevælden, 1660-1848

Temaer

Under det meste af enevælden – med undtagelse af et par år under J.F. Struensees styre fra 1770 til 1772 – var kunstnere og kulturkritikere underlagt censur. Kunstværker, arkitektur og digtning var tilegnet kongen og havde til formål at hylde den enevældige styreform, som Danmark havde fra 1660 til 1848/1849.

I temaet kan du læse om 1700-tallets nok allerkendteste digter, Ludvig Holberg (1684-1754), som også i sin samtid var en kendt forfatter, der med sine skuespil formåede at rejse kritik af enevælden inden for de stramme rammer. Et eksempel på et kunstværk, der derimod skulle hylde kongen, er J.F. Salys rytterstatue af Frederik 5., der i 1771 blev rejst på det, der i dag er Amalienborg Slotsplads. Et par andre eksempler på kunstnernes hyldest til enevælden er den pietistiske salmedigter Hans Adolph Brorsons (1694-1764) værker eller Johannes Ewalds (1743-1781) nationalsang ”Kong Christian stod ved højen Mast” fra 1779. Selvom sangen handler om kong Christian 4. (født 1577, regent 1588-1648), der levede før enevældens indførelse over hundrede år tidligere, udtrykker sangen den beundring for enevælden, som var målet med kunsten i 1700-tallet.

1700-tallet var dog også oplysningens århundrede, og du kan i temaet læse om censuren, der blev udfordret af kritikere som P.A. Heiberg (1758-1841). Hvem han var, og hvorfor han blev landsforvist, kan du ligeledes finde ud af. En af de begivenheder, der fik indflydelse på både kunstnernes værker, kulturlivet og censuren i Danmark var Den Franske Revolution 1789-1799. I miniforedraget om ”Den Franske Revolution og Danmark” kan du høre om, hvorfor man i 1799 strammede censuren frem for at løsne den, som revolutionens idealer ellers foreskrev. 1700-tallet var også perioden, hvor borgerstanden voksede frem, og hvor man begyndte at tale om menneskerettigheder. Disses historie kan du læse om i det relaterede tema Fra borgerlige rettigheder til universelle menneskerettigheder, efter 1776.

Johan Ludvig Heiberg Hans Adolf Brorson

Portrætter af Johan Ludvig Heiberg og Hans Adolf Brorson fra Alfred Jacobsens Billeder til Skolebrug fra 1922. Billederne er såkaldte anskuelsestavler, som blev brugt i anskuelsesundervisningen, der fandt sted i de danske skoler fra midten af 1800-tallet og frem. Fra: Skolehistorie.au.dk 

Om temaet

Forfatter(e)
danmarkshistorien.dk
Tidsafgrænsning
1660 -1848
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
20. august 2015
Sprog
Dansk
Litteratur

Nygaard, Bertel: Teater som massedannelse Johan Ludvig Heibergs vaudeviller fra 1820’erne og 1830’erne. Temp - Tidsskrift for Historie (2013), s. 26–49.

Udgiver
danmarkshistorien.dk

Relateret indhold

Om temaet

Forfatter(e)
danmarkshistorien.dk
Tidsafgrænsning
1660 -1848
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
20. august 2015
Sprog
Dansk
Litteratur

Nygaard, Bertel: Teater som massedannelse Johan Ludvig Heibergs vaudeviller fra 1820’erne og 1830’erne. Temp - Tidsskrift for Historie (2013), s. 26–49.

Udgiver
danmarkshistorien.dk