Lydklip
Kildeintroduktion:
I dette lydklip fra 1930 høres skuespillerinden Bodil Ipsen (1889-1964) recitere "Pernilles monolog" fra komedien "Den Stundesløse" fra 1731 af Ludvig Holberg (1684-1754). Bodil Ipsen havde et usædvanligt talent og var bl.a. i mange år tilknyttet Det Kongelige Teater, ligesom hun optrådte i en række film, både som skuespiller og instruktør.
Transkription:
Der skrives nu så mange komedier i verden, og ingen skriver om en stundesløs. Dersom nogen ville tage sig sådan en for, kunne jeg give skønne materialer dertil af min herre. Man vil vel sige at sådanne karakterer er rare, og at ingen tænker derpå, men der findes en hob slige stundesløse folk her i landet der støjer som de var afsindige over slet intet, ligesom tværtimod der er visse folk der kan have ti ting i hovedet på en gang og er dog at anse som de var ganske ørkesløse.
Jeg erindrer for nogle år siden da jeg tjente hos en landsdommer og jeg engang rejste med hans frue, da kom vi ind på vejen til en kone, hvilken tog meget vel imod os, men syntes at gøre alt for meget deraf. Nu var hun i stuen, nu i kælderen, nu satte hun sig på hylden, nu under bordet, nu klamrede hun med piger, nu med drenge. Vi bad hende ti gange hun skulle ingen umage gøre sig for vor skyld, thi vi kunne lade os nøje med et stykke smørrebrød. Hun tørrede sveden af sig ti gange og bad os have tålmodighed en halv times tid. Fruen svor for mig at hvis hun havde vidst at konen ville have gjort sådant væsen, havde hun hellere taget ind i kroen. Thi hun ville nødig være for meget i gæld hos samme kone efterdi hun havde en sag for Landstinget. Endelig bli’r bordet bredt, óg ventede jeg da i det ringeste at se en postej til den første ret, men alle disse anstalter faldt ud til en klumpet melgrød og otte hårdkogte æg.
Men det var dog noget. Kunne hr. Vielgeschrey endnu med al sin støjen gøre så meget som et æg, var det ikke så forunderligt som det er. Dersom han endnu gjorde det for at fordrive kulde eller skørbug, kunne man sige at der dog blev noget gjort. Således bar en gammel magister fordum om vinteren brænde op på sit kammer af kælderen, og siden af kammeret ned i kælderen igen, så længe indtil han ingen varme mere behøvede. Men herren arbejder på intet, det er intet, og det bli’r til intet.
Der er ingen i huset som han roser for flittighed uden mig, og der er dog ingen som gør mindre gavn, endskønt jeg er altid geskæftig. Forgangen da en spurgte hvor mange folk han holdt, svarede han: “Kun en, thi Pernille er min stuepige, min kokkepige, min kammertjener, min sekretær, min husholderske, min kone”, hvorvel det sidste især var løgn. Ikke fordi jeg er just mere kysk end en anden, men han har ikke stunder at ligge hos nogen, og jeg er aldrig smukkere i hans øjne end når jeg har en pen siddende bag øret.
Bodil Ipsen. Fra: Dansk Lydhistorie, Statsbiblioteket