Thyra Danebod, død ca. 950

Artikler

Vores faktuelle viden om Gorm den Gamles dronning Thyra har vi næsten udelukkende fra Jellingstenene, alligevel er hun en kendt dronning i Danmarkshistorien. Thyras eftermæle fremstiller hende som en stærk sagndronning, der kunne give mod til befolkningen i svære tider. Derudover var hun hustru til den første kendte konge i kongerækken og har derfor været regnet som stammoder til Danmarks konger.

Thyra og Jellingstenene

Den eneste sikre viden, vi har om dronning Thyra, er fra Jellingstenene. På den største sten mindes Harald Blåtand sine forældre, Gorm den Gamle og dronning Thyra. Den mindste sten er væsentligt mere interessant, når det drejer sig om Thyra. Denne sten er sat af Gorm den Gamle til minde om Thyra, hvilket vil sige at Thyra døde før Gorm. Desuden har hun her tilnavnet “tanmarkar but”, Danmarks bod/pryd, der senere blev til Danebod.

De to store Jellinghøje tæt på Jellingstenene blev længe opfattet som Gorms og Thyras gravhøje. I Nordhøjen, også kaldet Thyras høj, fandt man et tomt gravkammer i 1820. Man mener, at Gorm den Gamle blev flyttet fra sin gravhøj til en grav under kirken, hvor der er fundet et mandligt skelet. Der er derimod ingen spor efter Thyra i hverken gravhøjen eller gravkammeret under kirken. Det er uvist, hvor hun er begravet, og hvilket år hun døde, men formodentlig var det omkring år 950.

Danmarks pryd eller Danmarks bod

Ordene ”tanmarkar but” kan tolkes som enten "Danmarks pryd" eller "Danmarks bod", og tolkningen har siden middelalderen medført spekulationer om Thyras rolle for Danmark. Som "Danmarks pryd" ses Thyra som en betydningsfuld ægteskabsalliance. Gorm var konge over Jylland, og Thyra kunne have været prinsesse af Danmark, et rige øst for Jylland. Spekulationerne går derfor på, om Harald igennem sin arv fra Thyra kunne samle riget under ét. Disse spekulationer kan dog hverken be- eller afkræftes, og nogle mener, at hun i stedet var en engelsk eller irsk prinsesse. 

Den anden tolkning af ”tanmarkar but” er "Danmarks bod", og her ses Thyra som den, der har ”bødet”, dvs. hjulpet Danmark. Herfra stammer opfattelsen af Thyra som den, der har opført og vedligeholdt forsvarsanlægget Dannevirke som forsvar mod fjender fra syd. Arkæologiske undersøgelser har dog vist, at Dannevirke blev påbegyndt ca. 300 år før dronning Thyra, samt at udbygninger, fra bl.a. Harald Blåtands tid, har fundet sted, men ikke i Thyras tid.

Thyra som Dannevirkes grundlægger

Thyra som Dannevirkes grundlægger. Illustration af Lorenz Frølich, 1855. Fra: Wikimedia Commons.

Thyras eftermæle - en vogter af sydgrænsen

I 1800-tallet blev Thyra imidlertid set som den, der havde opført Dannevirke. Nationalismen blomstrede, ligesom der frem til krigen i 1864 var en stor tillid til Danmarks militære kunnen overfor trusler sydfra. Thyra blev brugt symbolsk som en vogter af sydgrænsen. Thyras eftermæle, hovedsageligt bygget på eventyrlige sagn, levede i bedste velgående. Hun blev fremstillet som en beslutsom og stærk dansk dronning, en forsvarer af riget, og sammen med hende blev volden Dannevirke fremstillet som Danmarks stærke og sikre forsvar mod syd.

I tiden efter nederlaget i 1864 måtte befolkningen revurdere synet på Dannevirke, men (sagn)dronning Thyra værnede stadig stærkt om de danske værdier. Hendes navn blev brugt til danske foreninger, aviser og lignende i Slesvig, ligesom hun blev afbildet som Dannevirkes bygherre og Danmarks beskytter i digte, sange og ikke mindst malerier. 

Thyra grundlægger Dannevirke Illustration fra Danmarks Historie i Billeder (1898).


Thyra grundlægger Dannevirke. Illustration fra Danmarks Historie i Billeder (1898).

Lyt til en podcast om vikingedronningen Thyra produceret af Vores Tid - et medie for kulturhistoriske museer med base på Nationalmuseet   


De fleste kender Kongernes Jelling og Danmarks dåbsattest. Men hvor mange kender til dronning Thyras rolle i Jelling-dynastiet og i tilblivelsen af Danmark som land? Museumsinspektør Adam Bak fra Kongernes Jelling giver et bud på, hvad Thyras rolle egentlig var, og han står ikke tilbage fra at kalde hende overset af historikerne.

Thyras betydning for Danmarks tilblivelse har været enorm, og hun har uden tvivl mødt anerkendelse i sin samtid. Det vidner det samtidige monument, som blev rejst over Thyra i Jelling, om. Kvinders anerkendelse i historien har været meget svingende. Det taler vi med professor Birgitte Possing om. Hun har gennem sit professionelle liv forsket i ligestilling og kortlagt en lang række indflydelsesrige kvinder, som end ikke figurerer i historien. En nutidig kvinde, der ikke er bange for at stikke næsen frem og blande sig i debatten, er kulturredaktør på Berlingske, Anne Sophia Hermansen. Hun oplever selv, hvordan hun får en hårdere medfart end sine mandlige kolleger, når hun stikker næsen frem. EU-kommissær Magrethe Vestager sætter fokus på den stereotype opfattelse af magtens udseende.

Se transskription af podcasten her.

Medvirkende: Museumsinspektør Adam Bak, professor Birgitte Possing, kulturredaktør på Berlingske Anne Sophia Hermansen og EU-kommissær Margrethe Vestager.   

Listen to "2. Vikingedronningen Thyra" on Spreaker.

Om artiklen

Forfatter(e)
Line Kirstine Tanderup
Tidsafgrænsning
900 -950
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
7. april 2014
Sprog
Dansk
Litteratur

"Danmarks dronninger" Jensen , Grethe, og "Mytens magt – Fra Danebod til Dorothea" Jenvold, Birgit, i Heiberg, Steffen (red.): Danske dronninger i tusind år (2000), s. 9-16 og s. 263-286.

Sawyer, Birgit: ”Kampen om Thyre Danebod”, i Siden Saxo nr. 4 (1994), s. 36-42.

Jespersen, Mikkel Leth: Dronningen griber magten, 100 danmarkshistorier, Aarhus Universitetsforlag (2022).

Udgiver
danmarkshistorien.dk

Om artiklen

Forfatter(e)
Line Kirstine Tanderup
Tidsafgrænsning
900 -950
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
7. april 2014
Sprog
Dansk
Litteratur

"Danmarks dronninger" Jensen , Grethe, og "Mytens magt – Fra Danebod til Dorothea" Jenvold, Birgit, i Heiberg, Steffen (red.): Danske dronninger i tusind år (2000), s. 9-16 og s. 263-286.

Sawyer, Birgit: ”Kampen om Thyre Danebod”, i Siden Saxo nr. 4 (1994), s. 36-42.

Jespersen, Mikkel Leth: Dronningen griber magten, 100 danmarkshistorier, Aarhus Universitetsforlag (2022).

Udgiver
danmarkshistorien.dk