Kilder
Kildeintroduktion:
Statskonsulent Aage Fogh (1896-1968) fra Roskilde holdt i 1931 et foredrag om samarbejdet mellem Andelsslagterierne og Landbo- og Husmandsforeningerne og deres indsats for at opnå et bedre udbytte af avlsarbejdet med svin. Hans foredrag blev bragt i Andelsbladet, som fra omkring år 1900 blev et vigtigt talerør for andelsbevægelsen. Aage Fogh var medlem af Det Radikale Venstre og valgt ind i Folketinget i flere perioder i årene fra 1934 til 1964.
Statskonsulenten kom i sit indlæg i Andelsbladet ind på baggrunden for oprettelsen af Landsudvalget for Svineavlens Ledelse. Det blev oprettet i 1931 på initiativ af andelsslagterierne i forsøget på at sikre en forbindelse mellem eliteavlen på de statsanerkendte svineavlscentre, den lokale avl og de egentlige produktionsbesætninger. I sit foredrag fremhæver han det vigtige i, at landmændene har fokus på, at svinene produceres billigst muligt, og at der i avlsarbejdet anvendes de rigtige orner og søer til at kunne fremavle flæskesider, der er lange og hvide i sværen.
Statskonsulent Aage Foghs foredrag fra maj i 1931 om svineavlens ledelse ses her gengivet i Andelsbladet - Fællesorgan for danske Andelsforetagender den 20. maj 1932, 33. årgang, nr. 21, side 780-781.
(s. 780)
Svineavlens Ledelse.
Samarbejdet mellem Andelsslagterierne
samt Landbo- og Husmandsforeningerne.
Konsulent A. Fogh, Roskilde, der
repræsenterer De samvirkende danske
Husmandsforeninger i Landsudvalget
for Svineavlens Ledelse, holdt ved et
Møde forleden følgende Foredrag:
De, der arbejder ude i Praksis, og
Vi, der staar som Raadgivere og Vej-
ledere for Praksis, har det Haab og
den faste Overbevisning, at det frie
Samkvem mellem Folkene igen maa naa
en saadan Udfoldelse, at den gamle
sunde Regel for al Handelssamkvem:
”Den, der leverer den bedste og billigste
Vare, faar Leverancen”, paa ny kommer
til Ære og Værdighed Folkene
imellem.
Det forekommer mig, at det med
Rette kan siges, at uden den Tro og
det Haab til Fremtiden, vil det være
vanskeligt, for ikke at sige umuligt, at
fortsætte med det Arbejde, der maa
og skal gøres paa det Omraade, jeg
skal behandle her.
Jeg ønsker da at sige, at det er under
denne Haabets Fane, vi maa arbejde,
og jeg ønsker at understrege Betydningen
af, at vi viser lnteresse for
at producere vore Varer saa billigt som
muligt.
Jeg mener ogsaa at turde vove den
Paastand, at danske Landmænd i den
nærmest forudgaaende Tid har vist
langt større Interesse for at producere
meget end for at producere billigt.
Mangfoldige er de Avlsdyr - baade
Søer og Orner - , der er taget i
formeringens – Avlens - Tjeneste uden
at opfylde de mest elementære Krav,
der maa og skal stilles til de Dyr -
Orner og Søer -, som dog danner det
Grundlag, hvorpaa hele vor Flæsk-
produktion bygger.
Til Eksempel herpaa kan jeg anføre,
at jeg forleden ved Besøg paa en Gaad
fik præsenteret 30 Svin, der alle
udmærkede sig ved at være meget korte
og at repræsentere næsten alle Regn-
buens Farver. Ved en saadan Præsentation
kan man sevfølgelig ikke undgaa
at spørge, om det nu ogsaa er
rigtige Grundlag for Produktion af
Flæskesider, der skal være lange og
hvide i Sværen.
En Undersøgelse af vore Landbrugs-
regnskaber viser da ogsaa, at den
danske Gennemsnitsgris er en tunghuldet
Fyr.
Ifølge Landøkonomisk Driftsbureau
har den danske Gris i 1929- 30 benyttet
4733 F. E. pr. Slagterigris og i 1917
-30 467 F. E. pr. Slagterigris. Det
fordeler sig paa de forskellig brugs-
størrelser saaledes:
Husmandsbrugene 410
Bøndergaarde 470.
Herregaarde 500.
Hvis dette Forbrug stadig staar ved
Magt, og den ene F. E med den anden
koster ca. 12 Øre. Hvad den vel
gør i Øjeblikket, vil man se, at Foder-
omkostningerne, andrager ca. 470 x 12
= ca. 56 Kr.
(Side 781)
Ifølge Landøkonomisk Driftsbureau
anvendes der ca. 335 F. E. til at opføde
en Gris fra Pattegrisstørrelsen til
Slagterivægten.
Til Sammenligning hermed tjener
Det sidste Resultat fra Forsøgsstationerne,
hvor der er anvendt gennem-
gaaende 3.37 F. E. pr kg Tilvækst
17 kg á 3,37 F. E. = 216 F. E.
Der ca. 100 F. E. mindre.
Det er disse 100 F. E. vi maa paa
lagt efter thi for Fremtiden maa vi
først og fremmest have Interesse for
at producere godt og billigt.
Det maa da være Maalet for Sam-
arbejdet mellem de tre Organisationer,
Slagterierne samt Husmands- og Land--
boforeningerne at medvirke til, at den
praktiske Svineholder for det mindst
mulige Antal F. E. kan producere den
bedst mulige Gris.
Her som alle andre Steder er det
Det fornuftige Samarbejde mellem Alv
og Brug – Fodring og Pleje, der giver
det gode Resultat
Spørgsmaalet er da: Hvorledes opnaar
Vi det størst Udbytte af vore
Gode Avlsdyr, eller hvorledes kommer
de i størst Udstrækning til at præge
Den almindelige Svinebestand?
(Sluttes).
NB. Statskonsulentens indlæg fortsætter s. 812-816, men er ikke gengivet her.
Dette materiale er udgivet i forbindelse med Aarhus Universitetsforlags bogserie '100 danmarkshistorier', der er Danmarks historie fortalt af 100 forskere i 100 bøger. På danmarkshistorien.dk udkommer løbende artikler og kilder i forbindelse med bøgerne. Projektet er støttet af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.
