Lydklip
Kildeintroduktion:
I dette interview fra 1930'erne fortæller en landmand om tilrettelæggelsen af driften, der ifølge landmanden er det vigtigste ved overtagelse af en bondegård. Han omtaler bl.a. inddelingen af jorden i skifter og planlægning af hvilke afgrøder, der skal dyrkes. Landmanden fortæller, at han på sine 57 tønder land har korn, rodfrugter, sukkerroer, frøafgrøder, græsmarker, engstrækninger til kvierne og en større frugtplantage. Han beretter også om årets gang på gården, fodermesterens og de tre karles arbejde samt benyttelsen af daglejere og sæsonarbejdere.
Transskription:
- Når man nu skal overtage sådan en gård, hvilke problemer bliver man så først stillet over for?
Ja, det første og det vigtigste af alle problemer er vel nok at få driften tilrettelagt, sådan at den kan give alle de mange penge, der tid efter anden er nødvendige i en dansk bondegård.
- Hvad vil det sige at tilrettelægge driften?
Der er jo mange måder at drive et landbrug på. Man skal jo først og fremmest kende sine egne evner og anlæg og handle derudfra, så vi kan få den drift, der passer en.
- Tænker De nu med drift særligt på jorden?
Ja, jeg tænker på f.eks. jordens inddeling i skifter, og hvad afgrøder man dyrker i jorden.
- Ja, hvordan har De f.eks. Deres 57 tønder land inddelt?
Ja, der har jeg først inddelt i otte skifter med fem en halv tønde land i hver, hvoraf jeg driver de fire med korn, to med rodfrugter, der er tørv, hvor der er fabrik, og en mark med forskellige frøafgrøder og så en etårs græsmark. Der ved siden har jeg nogle folde, jeg har haft engstrækninger og nærmest til græsning af kvier. Herhjemme ved gården en frugtplantage på tre en halv tønder land med 400 gamle, bæredygtige frugttræer og 300 nyplantede frugttræer.
- Ja, den er De glad for, den frugtplantage.
Ja, i høj grad. Det er min øjesten.
- Ja, hvor meget hjælp må De nu have for at kunne klare sådan en gård på den størrelse?
Ved sommertid, der er vi så vidt muligt en fodermester og tre faste karle.
- Og så må De vel tage særlig hjælp til, specielt …
Der har vi sæsonarbejde … høst og frugtplukning.
- Men for resten er der vel noget at bestille på gården hele året rundt?
Ja, der er jævnt arbejde hele året rundt i landbruget nu. Vi er jo ikke færdige med efterårspløjningen før jul, og allerede i marts måned kan vi begynde at radrense frøafgrøder.
- Ja, og de måneder mellem jul og marts …?
Ja, der har vi så arbejdet med optærskningen og få brændet i orden til kakkelovnen samt reparere folde og mange andre småting.
- Nu nævnede De, at De har en fodermester og tre karle. Hvordan har de så fordelt arbejdet imellem dem?
Fodermesteren er jo helt sin egen herre. Han begynder at arbejde kl. 4 med morgenmalkningen og fortsætter dagen igennem med dyrenes røgt samt renser ved svin og høns og slutter så dagen kl. 7 om aftenen.
- Og de tre karle, har de også hver sit arbejde?
Ja, de må jo deltage i alt forefaldende arbejde på gården. Efter som årstiden er. Dog er der en af dem, der er forkarl, som skal kunne sætte de andre i arbejde.