Købstaden 1536-1850

Efter reformationen blev klostret omdannet til et protestantisk kloster, som fungerede frem til 1621. De svenske soldaters hærgen på Lolland i 1659 gik hårdt ud over Maribo, men i 1700-tallet blev flere store markeder henlagt til byen, og det begyndte efterhånden at gå fremad. Den øgede handel medførte fornyet ønske om en havn, og i 1836 etableredes en skibsbro i Bandholm nord for byen. Der blev regelmæssig sejlads til København og Flensborg, og købmændene fra Maribo begyndte at opføre pakhuse ved den nye havn. Da Lolland og Falster blev udskilt fra Fyns Stift i 1803, fik den gamle klosterkirke i Maribo status af domkirke i det nye Lolland-Falsters Stift. Biskoppen residerede dog i Nykøbing Falster.

Industrialisering og byvækst

Fra midten af 1800-tallet opstod de første industrivirksomheder i både Maribo og Bandholm, og efter at jernbanen til Nykøbing og Rødby åbnede i 1874, tog den industrielle udvikling fart.

Industribyen 1900-1970

Byens største virksomheder var med henholdsvis 130 og 300 ansatte (o. 1900) vognfabrikken Vulcan og Maribo Sukkerfabrik. Bryggeriet Thor (g. 1885 - siden Maribo Bryghus) var en anden vigtig virksomhed for byen, men især sukkerfabrikken, der blev bygget i årene 1896-97, skabte efterspørgsel på arbejdskraft, og byens befolkningstal steg kraftigt i netop disse år. Maribo udviklede sig i det 20. århundrede til at blive et trafikalt knudepunkt for hele Lolland, og som handelsby fik Maribo større betydning end de nærliggende købstæder Rødby og Sakskøbing. Om end der skete en vis udvikling inden for industrisektoren, fortsatte sukkerindustrien med at være byens vigtigste, indtil fabrikken lukkede i 1965. Maribo voksede kun svagt i periodens slutning.

Efter industrien 1970 til i dag

Ved kommunalreformen i 1970 blev Maribo Amt en del af det nye Storstrøms Amt, og byen mistede derfor en del administrative funktioner i den forbindelse. I 2007 blev Maribo dog administrativt center for den nye Lollands Kommune, der dækker det meste af øen. Befolkningsvæksten er stagneret, og i 2004 var 5.423 bosiddende i Maribo by.

Kort over danske byer med købstadsprivilegier gennem tiden. De fleste af disse byer med købstadsprivilegier fandtes allerede ved slutningen af middelalderen, men flere kom til helt op til 1958, hvor Skjern officielt fik status af købstad som den sidste by i Danmark. Det var ikke alle byerne, der opnåede fuldstændig status som købstæder, men flere forblev mellemting mellem landsby og købstad, såkaldte flækker. Kortet medtager ikke købstæderne udenfor landets nuværende grænse, det vil sige købstæderne i  hertugdømmerne Slesvig og Holsten, samt i Skåne, Halland og Blekinge. De fleste af byerne vist på kortet kan du læse meget mere om her på siden. © danmarkshistorien.dk

Materialet er udarbejdet af Den Digitale Byport, en del af Dansk Center for Byhistorie. Mere information om arbejdet, samt en samlet oversigt over de danske købstæder, kan findes her.