Middelalderbyen

Byen fik købstadsprivilegier i midten af 1200-tallet, og den fik mange særlige begunstigelser af skiftende konger middelalderen igennem. Nakskov blev snart en meget vigtig by på grund af det frugtbare opland og den fordelagtige beliggenhed – både i forhold til fiskeri og handel med de nordtyske byer. I begyndelsen af 1500-tallet opførte kong Hans en fæstning med skibsværft på Slotø i Nakskov Fjord.

Købstaden 1536-1850

I 1551 udbyggede Christian 3. forsvarsværkerne ved at befæste selve byen med voldgrave og murede porte, og denne befæstning udbyggedes yderligere af Christian 4., som desuden benyttede anlægget på Slotø til produktion af krigsskibe. Under svenskekrigen i 1659 kom Nakskov i skudlinjen og måtte overgive sig, hvorefter fæstningsværkerne forfaldt. Nakskovs rolle i rigets forsvar i 1500-tallet og 1600-tallet var dog medvirkende til, at den fortsat var Lollands største by.

I 1700-tallet var Nakskovs militære betydning forbi, men trods den generelle økonomiske nedgang fastholdt den sin position som Lollands førende købstad. Efter 1800 blev havnen istandsat og sejlløbet uddybet, og byen fik efterhånden en omfattende korneksport.

Industrialisering og byvækst

I 1826 oprettedes et skibsværft, som hurtigt blev en stor industri. Fra midten af 1800-tallet tog industrialiseringen fart, og der blev fast dampskibsfart til København og Kiel. I 1874 åbnede jernbaneforbindelsen til Maribo og Nykøbing, mens havnen, der efterhånden var utidssvarende, i løbet af det 19. århundrede blev udbygget og uddybet kraftigt. Nakskov Sukkerfabrik, der opførtes i 1882-83, var snart byens største virksomhed. Omkring århundredeskiftet beskæftigede den næsten 500 arbejdere, hvilket gjorde den til landets største sukkerfabrik. Maskinindustrien var ligeledes stor, og den største af byens tre jernstøberier og maskinfabrikker, Tuxen & Hammerich, havde omkring 250 mand på lønningslisten.

Industribyen 1900-1970

Allerede i slutningen af 1800-tallet var Nakskov en decideret industriby, og den kraftige industrielle udvikling førte til en stor byvækst i begyndelsen af 1900-tallet. Nakskov var nu regionens vigtigste industriby, ligesom havnen blev Lollands største udskibningshavn med især eksport af landbrugsvarer til England. Skibsværftet, der opførtes i 1916, overhalede efterhånden sukkerfabrikken som byens største arbejdsgiver, og i værftets storhedstid i 1960’erne var der over 2.000 ansatte. Med de store industrivirksomheder kom en anseelig befolkningstilvækst, og især i det 20. århundredes første to-tre årtier steg indbyggertallet støt. I 1950 var knap 60 procent af byens erhvervsaktive beskæftiget inden for industri og håndværk, og omkring 1960 toppede befolkningstallet – omkring 17.000 boede dengang i byen.

Efter industrien 1970 til i dag

Sukkerfabrikken har overlevet, men derudover har den udprægede industriby siden 1960’erne oplevet en tilbagegang. Blandt andet lukkede skibsværftet efter mange års krise i 1986, og selvom en ny erhvervspark siden er opstået på de gamle værftsarealer, var lukningen af værftet et hårdt slag for byen, der oplevede et faldende befolkningstal. Administration og service er i dag den vigtigste erhvervsgruppe i byen (54 procent af de erhvervsaktive var i 2002 beskæftiget her), og i 2004 blev indbyggertallet opgjort til 14.398. I forbindelse med Strukturreformen i 2007 mistede byen sin rolle som administrativt kommunecenter, da Nakskov Kommune blev indlemmet i den nye Lolland Kommune med hovedsæde i Maribo.

Kort over danske byer med købstadsprivilegier gennem tiden. De fleste af disse byer med købstadsprivilegier fandtes allerede ved slutningen af middelalderen, men flere kom til helt op til 1958, hvor Skjern officielt fik status af købstad som den sidste by i Danmark. Det var ikke alle byerne, der opnåede fuldstændig status som købstæder, men flere forblev mellemting mellem landsby og købstad, såkaldte flækker. Kortet medtager ikke købstæderne udenfor landets nuværende grænse, det vil sige købstæderne i  hertugdømmerne Slesvig og Holsten, samt i Skåne, Halland og Blekinge. De fleste af byerne vist på kortet kan du læse meget mere om her på siden. © danmarkshistorien.dk

Materialet er udarbejdet af Den Digitale Byport, en del af Dansk Center for Byhistorie. Mere information om arbejdet, samt en samlet oversigt over de danske købstæder, kan findes her.