Middelalderbyen

Byen blev i løbet af middelalderen et vigtigt overfartssted til flere tyske byer. Overfartsstedets betydning voksede i 1400- og 1500-tallet, hvor der blev drevet en omfattende eksport af levende kvæg sydpå. Rødbys bønder fik i den periode flere og ret vidtgående handelsprivilegier, uden at byen dog fik decideret købstadstatus.

Købstaden 1536-1850

I 1555 fik byen ret til udlandshandel og eneret på kvægeksport fra Sjælland, Lolland og Falster. I midten af 1600-tallet mistede kvægeksporten sin tidligere betydning. Sejlløbet i fjorden sandede til, og man måtte tage andre havne i brug på Lollands sydkyst. Rødby havde i mange år rent administrativt fungeret som en mellemting mellem landsby og købstad, en såkaldt flække. I 1682 blev Rødby officielt købstad, men mistede til gengæld sin tidligere ret til udenlandshandel. Efter ønske fra borgerne fik Rødby i 1690 sine gamle rettigheder tilbage og blev igen en flække. I 1696 blev Rødby atter købstad, men denne gang beholdt den de fordelagtige handelsprivilegier, byen havde haft som flække.

Industrialisering og byvækst

De forskellige havne, som byen benyttede, var svære at holde farbare, så i midten af 1800-tallet fremførtes planer om etablering af en helt ny og moderne havn samt inddæmning af hele Rødby Fjord. Hele det sydøstlige Lolland ramtes dog i 1872 af en enorm stormflod, og der blev herefter sat fart på tørlægningen af fjorden. Med åbningen af jernbanen til Rødby håbede man at kunne tiltrække øget trafik videre mod Tyskland. Landbrug, håndværk og handel var ved det 19. århundredes slutning byens vigtigste erhverv. Af fabrikker og industrielle anlæg fandtes ud over et uldspinderi, et bryggeri og et bogtrykkeri intet af større betydning.

Industribyen 1900-1970

Tørlægningen af Rødby Fjord blev først endeligt afsluttet i 1966, men allerede fra 1909-1912 blev en ny havn anlagt ved Østersøkysten fem kilometer syd for købstaden. Dette førte en del vækst med sig, og blandt andet skød et helt nyt byområde med lidt industri op ved havnen, der også fik jernbaneforbindelse. Nogen stor vækst medførte den dog ikke, da trafikken til Tyskland lod noget tilbage at ønske, og ved århundredets midte var Rødby stadig primært en handelsby, men serviceerhvervene var i fremvækst. En egentlig industriby blev Rødby aldrig, og allerede i 1960 var administration og service en større erhvervsgruppe i byen end industri og håndværk, der kun beskæftigede 24 procent af de erhvervsaktive. I 1963 oprettedes færgeforbindelse til Puttgarden, og netop i disse år fik byen sit største opsving. Indbyggertallet i Rødby og Rødby Havn steg fra 4.000 i 1960 til knap 5.200 fem år senere.

Efter industrien

Byen er stadig en handels- og serviceby, der ud over at servicere oplandet efterhånden har en del turisme – ikke mindst på grund af feriecenteret Lalandia (grundlagt 1988), der i 2006 havde 720.000 overnatninger. I de sidste 30-40 år har befolkningstallet dog alligevel været svagt faldende, og i 2004 havde Rødby og Rødby Havn tilsammen 4.469 indbyggere. I forbindelse med kommunalreformen i 2007 mistede byen sin rolle som administrativt kommunecenter, da Rødby blev indlemmet i den nye Lolland Kommune med sæde i Maribo.

Kort over danske byer med købstadsprivilegier gennem tiden. De fleste af disse byer med købstadsprivilegier fandtes allerede ved slutningen af middelalderen, men flere kom til helt op til 1958, hvor Skjern officielt fik status af købstad som den sidste by i Danmark. Det var ikke alle byerne, der opnåede fuldstændig status som købstæder, men flere forblev mellemting mellem landsby og købstad, såkaldte flækker. Kortet medtager ikke købstæderne udenfor landets nuværende grænse, det vil sige købstæderne i  hertugdømmerne Slesvig og Holsten, samt i Skåne, Halland og Blekinge. De fleste af byerne vist på kortet kan du læse meget mere om her på siden. © danmarkshistorien.dk

Materialet er udarbejdet af Den Digitale Byport, en del af Dansk Center for Byhistorie. Mere information om arbejdet, samt en samlet oversigt over de danske købstæder, kan findes her.