Oprettelse

Da Danmarks Kommunistiske Parti blev forbudt i sommeren 1941, undslap partiformanden, Aksel Larsen, internering og fik kort efter kontakt til den tidligere formand for Det Konservative Folkeparti, John Christmas Møller. Sidstnævnte var i 1941 blevet tvunget bort fra dansk politik af besættelsesmagten, der ikke brød sig om hans åbent formulerede antinazistiske holdninger. Med overlægen og DKP-støtten Mogens Fog som mellemmand enedes arbejderen Larsen og den borgerlige akademiker Christmas Møller i foråret 1942 om at danne en illegal organisation og et illegalt blad, der skulle kritisere tilpasningspolitikken og kalde til modstand mod besættelsesmagten. Organisationen og bladet blev døbt "Frit Danmark". Der blev oprettet en landsledelse og lokale komitéer. Organisationen samlede medlemmer bredt i det politiske spektrum, og særlig blandt konservative og socialdemokrater, der var betænkelige ved graden af tilpasning. Det var imidlertid ikke fra partiernes lederlag, hverken lokalt eller nationalt, at organisationen fik sine medlemmer. Hos de ledelsesansvarlige i partierne var forståelsen for og loyaliteten med tilpasningspolitikken udtalt og umuliggjorde dermed et engagement i en organisation som "Frit Danmark".

"Frit Danmark" mistede dog Christmas Møller som central kraft i Danmark. Han tog i maj 1942 til London for blandt andet over BBC at gøre sin modstandsrøst hørt i Danmark. For dette blev han ekskluderet af Det Konservative Folkeparti, som han i øvrigt for længst var begyndt at fjerne sig fra, såvel i spørgsmål med relation til besættelsen som i de økonomiske spørgsmål, hvor han i sidstnævnte nærmede sig venstrefløjen.

Bladet "Frit Danmark"

Tonen i bladet "Frit Danmark" var ikke vulgær og højtråbende som i megen anden illegal presse. "Frit Danmark" var henvendt til det kræsne publikum, det progressive borgerskab, middelstanden og kulturradikale på venstrefløjen, som oftest med Mogens Fog som pennefører i de centrale artikler. Han blev også "Frit Danmarks" ideologiske leder, hjulpet på vej af Christmas Møllers fravær. Resten af besættelsen opretholdt de to modstandsledere forbindelsen over Nordsøen via en hemmeligt formidlet brevkorrespondance.

Frit Danmark og kommunismen

"Frit Danmark" var reelt en genoplivning af den Moskva-dikterede, kommunistiske folkefrontsstrategi fra midten af 1930’erne. Som en konsekvens af nazismens fremmarch pålagde folkefrontsstrategien kommunister verden at søge politisk samarbejde med socialdemokrater og ’progressive’ borgerlige partier. Såvel de franske som de spanske kommunister blev på den måde regeringsbærende. Parolen var styret af Sovjetunionens udenrigspolitiske interesser, der fra midten af 1930’erne var fokuserede på at søge alliancepartnere og vinde tid i kampen mod nazismen. I Danmark gav folkefrontsstrategien dog ikke politisk afkast, fordi Socialdemokratiet afviste samarbejde med DKP.

Trods det brede politiske grundlag forblev "Frit Danmark" krigen igennem kommunistisk domineret, fordi DKP leverede mest arbejdskraft og kontrollerede organisationens kommunikationsnetværk. Det var imidlertid en dominans, som de færreste i organisationen var vidende om. Mogens Fog lagde selv vægt på at fremstå som upolitisk. Han var da heller ikke officielt medlem af DKP, men reelt var han ganske tæt på partiets ledelse og i konstant dialog med den. Hans formål med Frit Danmark rakte videre end til befrielsen af Danmark, idet han også mente, at organisationen kunne gøre sig fortjenester som politisk faktor for DKP efter krigen. Nyere forskning har påvist, at Mogens Fog i betydelig grad førte dobbeltspil og ganske fermt manipulerede Frit Danmark til at arbejde for kommunistiske interesser, såvel under krigen som med henblik på forøget politisk magt efter befrielsen.

Befrielsen

Ved befrielsen stod Frit Danmark som en af de mest betydende og indflydelsesrige modstandsorganisationer. Organisationen var et centralt medlem af Danmarks Frihedsråd, som samlede de betydeligste modstandsorganisationer i Danmark, og den blev også givet en plads i befrielsesregeringen, som Mogens Fog besatte. Fog forsøgte at fortsætte den brede politiske alliance efter krigen ved at forsøge at holde liv i såvel organisationen som bladet. Det blev dog med begrænset succes, idet den kolde krig splittede de ledende personer med gradvis afskalning af konservative, socialdemokratiske og partiløse centrum-højre medlemmer.