Kilder
Kildeintroduktion:
I denne artikel, skrevet af præst og modstandsmand Niels Emil Jessen (1896-1964) og udgivet i Jul i Hedehusene i 1944, fremførte han sine kritiske holdninger til 2. verdenskrig (1939-1945) og de tyske og danske nazister. Kritikken var forklædt som et kristent julebudskab, da hans egentlige holdninger var forbudte at offentliggøre pga. censuren under den tyske besættelse af Danmark.
Niels Emil Jessen var præst i Høje Taastrup Kirke og Ansgar Kirke i Hedehusene. Han var med i modstandsbevægelsen, hvor han bl.a. skjulte jøder på flugt til Sverige og illegale våben på kirkeloftet i Høje Taastrup Kirke. Jessen kritiserede i teksten krigens ondskab direkte, mens Hitler indirekte blev omtalt som en modsætning til Jesus: “Kan der tænkes noget større og bedre? Ikke en Fører her i Tiden, men en evig Frelser”. Julen, kristendommen og evangeliet blev her brugt som en kontrast til at udstille krigens og besættelsesmagtens ondskab, samtidig med at han fremhævede lyset, håbet og det gode i den svære tid. Han argumenterede for, at julens sande budskab viste sig endnu tydeligere i svære og mørke tider.
Artiklen er et eksempel på passiv modstandskamp, da den fordømmer og kritiserer Nazityskland og opfordrer den danske befolkning til ikke at opgive håbet om frihed. Jessen opmuntrer ligeledes til at finde glæde og håb i livet, som julen indbyder til, og at fokusere på julens værdier og det kristne budskab.
Jul i Hedehusene var en af mange lokale juleaviser, der blev delt ud ved juletid, både før, under og efter besættelsen. Deres hovedformål var at reklamere for butikker, foreninger, arrangementer mv., men under besættelsen ændrede mange af dem karakter og fik en mere politisk vinkel. Censuren under besættelsen forbød pressen at trykke kritik af besættelsesmagten og Nazityskland. Juleavisernes tyskkritiskhed kunne ofte gå under radaren hos besættelsesmagten, da der blev brugt undvigelsesstrategier gennem kreative tekster, som det var op til læseren at fortolke og dermed svære at opfange og straffe. Desuden var besættelsesmagten højst sandsynligt ikke særlig opmærksom på denne type lokalmedie. Censuren i Danmark skærpedes gradvist i løbet af besættelsen, og kritikken af besættelsesmagten blev generelt mere skjult og indirekte, ofte med afsæt i Bibelens ord, som Jessen netop gør i artiklen. Artiklen her er dog tyskkritisk ud over det sædvanlige, for selvom den gør brug af flertydighed og bibelske henvisninger, så er tyskkritiskheden dårligt nok skjult. Med vendinger som “djævelske kræfter” og “Djævelens tyranni” er det ikke svært at se det som en henvisning til nazisterne.
Her ses artiklen i juleavisen Jul i Hedehusene fra 1944
Julen har bragt velsignet bud…
Ingen kan bestride det. Julen har virkelig bragt os velsignet Bud. Om vi saa kan og vil tro dette Budskab, er en Sag for sig. Men godt er det i hvert Fald: Eder er i Dag en Frelser født! Kan der tænkes noget større og bedre? Ikke en Fører her i Tiden, men en evig Frelser. Og intet i Verden kan forringe Værdien af dette Budskab. Al Verdens Ondskab, Brand og Blod og Vold og Uret, Nød og Elendighed og Menneskers Usselhed kan ikke tage Glansen af Evangeliet; men det bli’r alt sammen netop den mørke Baggrund, hvorpaa Lyset fra det himmelske Budskab straaler endnu klarere frem.
Hvad Julen vil bringe os er ikke afhængig af de ydre Vilkaar, Livet byder os. I Saa Fald havde Julen jo intet at sige til os i disse onde, lovløse og brutale Tider. Men snarest er det omvendt. Jo mørkere alt former sig om os, jo tungere Dagens Byrder bli’r, des større den Forventning i Menneskesindet, som netop Julebudskabet vækker til Live. Mon ikke de gamle Ord til Hyrderne ude paa Betlehemsmark i Aar finder Genklang i mange Hjerter og Sind, som før var mere optaget af »Svikmøllen«[1] og »Blæksprutten«[2] end af Juleevangeliet! Jeg er dog tilbøjelig til at tro det. Visselig har Krigens værste Rædsler ikke naaet os endnu; men dens Skygger hviler tungt over Land og Folk, og der er Tusinder af danske Hjem, der maa sørge over én, der faldt som Offer for Krigens umættelige Molok[3] eller maa savne én, der sidder i Fængsel herhjemme eller i fremmet Land. Megen Ængstelse og Bekymring er denne Juls særlige Kendemærke for mange, mange Hjem. Mange Savn maa bæres. Men hvorfra skal vi faa Kraft til at møde alt dette? Kan Haabet om, at Fred er i Sigte hjælpe os? – Ja, maaske et lille Stykke, men heller ikke mere. De, der maa græde over én, de har mistet, hjælpes jo ikke over dette Savn og denne Sorg, fordi Krigen en Dag hører op. Men der er en forunderlig Hjælp og Kraft i Troen paa den Frelser, som Julebudskabet fortæller om. At Mennesker har lavet Verden om til et Helvede, at djævelske Kræfter og dyriske Instinkter er sluppet uhæmmet løs kan ikke overdøve den Tale, Julen fører om Frelseren, der blev sendt af Gud. Han kom netop for at frelse det, som menneskeligt set var komplet fortabt: En Slægt, der var ved at omkomme i Synd og Ondskab. Evangeliet lover os ikke Udvikling og Fremskridt og Forbedringer – det har Mennesker jo altid arbejdet paa om end med et trøsteløst Resultat. – Nej, Evangeliet lover os Frelse. Frelse fra Syndens Magt, fra Djævelens Tyranni og fra Dødens Vælde. Se, det er noget, der har med det virkelige Liv at gøre, saadan som det leves og former sig i Dag, og den, for hvem dette ikke er noget virkeligt, gaar rundt med tilbundne Øjne.
Ak ja! Den sjette Krigsvinter staar for Døren. Vilde nogen have sagt os i 1939, at Krigen skulde vare i hvert fald 5–6 Aar, så vilde vi alle have protesteret og sagt! Helt umuligt! Men det var altsaa alligevel ikke umuligt. Det utrolige skete. Den blodigste, grusomste, kostbareste og mest omfattende Krig i Slægtens Historie skulde trække ud Aar efter Aar. Hvor meget er ikke forandret i disse Aar, og hvor er vi ikke selv blevet forandrede; men et er det samme: Det gamle Evangelium om Gud, der forbarmede sig over os og sendte os sin Søn, den eenbaarne, for at hver den, der tror paa Ham ikke skal fortabes, men have et evigt Liv.
Det er just derfor vi i den 6. Krigsjul har Mod til at lade Efterskriften til disse Linier klinge ud i samme Tone som Overskriften:
»Nu glædes gamle og unge,
hvad Englene sang i Verden ud,
nu alle smaa Børn skal sjunge.
Grener fra Livets Træ staar skønt
med Lys som Fugle paa Kviste;
det Barn, som sig glæder fromt og kønt,
skal aldrig den Glæde miste.«
Det kan – trods alt – blive en glædelig Jul!
Emil Jessen.
Klik på billedet eller her for at se en pdf-version af juleavisen Jul i Hedehusene fra 1944