Kilder
Kildeintroduktion:
I denne artikel, udgivet i Lem Julepost 1940, udtrykte teolog og professor Hal Koch (1904-1963) sin holdning til, hvordan den danske befolkning skulle forholde sig til den tyske besættelse (1940-1945). Trods sin antinazisme og tyskkritiskhed støttede han samarbejdspolitikken mellem den danske regering og den tyske besættelsesmagt, hvilket også kommer til udtryk i denne artikel. Koch opfordrede her i begyndelsen af besættelsen ikke til aktiv modstand, som modstandsbevægelsen stod for, men advarede imod at deltage i sådanne aktiviteter. I stedet opfordrede han til at kæmpe for at holde fast i de danske værdier og danskheden og til ikke at opgive håbet. Danskerne skulle være ”tavse og stilfærdige” i denne kamp, hvilket kan tolkes som en opfordring til passiv modstand, som var svær for besættelsesmagten at straffe og kontrollere, da den var usynlig.
Koch var formand for Dansk Ungdomssamvirke, der var fortaler for demokratiet og blev oprettet i sommeren 1940 som et modsvar til de nazistiske strømninger. Hans forelæsninger og samfundsdebatter var præget af kritik af Tyskland og nazismen, og det satte ham i et negativt lys hos de danske nazister og besættelsesmagten. Dette fik konsekvenser den 13. juni 1942, da hans hjem blev bombet af danske nazister, og senere hvor han blev interneret i Horserødlejren efter samarbejdspolitikkens sammenbrud i 1943. Hal Koch bakkede op om modstandsbevægelsens indsats fra 1943 og frem, men var efter befrielsen i 1945 kritisk over for principperne i det retsopgør, der med tilbagevirkende kraft blev iværksat mod danskere, der havde støttet og hjulpet den tyske besættelsesmagt.
Censuren i perioden under besættelsen forbød pressen at trykke noget til skade for besættelsesmagten og Nazitysklands interesser, men da der i 1940-43 var selvcensur, havde aviserne selv ansvar for at overholde censurens regler. Mange tyskkritikere skrev derfor kreative tekster med tvetydigt indhold, som var op til læseren at fortolke og dermed svært at opfange og straffe. Netop Kochs tvetydighed mellem at opfordre til passiv indre modstand og samarbejde med besættelsesmagten er sandsynligvis medvirkende til, at denne tekst har fået lov at blive udgivet. Artiklen er også et af mange eksempler på, hvordan netop de danske juleaviser formåede at gå under radaren. Disse typer af aviser blev uddelt lokalt ved juletid og indeholdt primært reklamer, rim, digte, noveller og husmorråd, og kun få artikler havde et aktuelt eller politisk indhold. De politiske budskaber var derfor ofte godt gemt blandt andet indhold.
Her ses artiklen i Lem Julepost fra 1940
Opbygningen af Danmark.
(Efter Professor Hal Koch, København.)
Jeg advarer mod at lade sig rive med af de mange vældige Karle, der nu er dukket op, som alle kan holde Dommedagsprædikener over Fortiden og dens Mænd, men som dengang ikke formaaede at føre os ad en anden Vej.
De har ikke set Synerne; men de er smaa og smaalige i deres Sjæle og lever højt paa at rakke de andre ned.
Det er ikke der, Opbyggelse og Fremtid vokser. Der er fejlet og fejlet storligen i Danmark, men glem ikke, at det er uendelig meget frugtbarere at erkende sine egne end andres Synder.
Opbygningen af Danmark er ikke et Spørgsmaal om et nyt Styre eller den gamle Regering, det er ikke engang et Spørgsmaal om en ny Forfatning, ja, det er end ikke gjort med at ville bygge alt op paa Kongemagten.
Alle disse Ting kan maaske være rigtige, maaske er de det slet ikke; men Opbyggelsen foregaar over lange Tider.
Den kræver ikke begejstret Opblussen, men Slid og Arbejde i Karakterstyrke og Viljefasthed. Og det er Dem, der skal gøre Arbejdet.
Jeg gentager det: Danmark betyder i Dag Kamp; thi den Lov forkyndes af de store, at kun det stærke og levekraftige kan bestaa.
Kampen skal I kæmpe, hvis I vil leve Livet. Thi Livet det er for os Danskhed, og Kristenlivet er et dansk Kristenliv.
Derfor tro dem ikke, de, der siger, at det nationale er vel en Værdi, men dog noget, man skal passe paa ikke at sætte for højt.
Fremad nu Side om Side tavse og stilfærdige.
Har en eller anden en Vits og lun Bemærkning, skal han ikke holde den tilbage. Det hører med til Sind og Vejr.
Men vi arbejder os frem Side om Side med dem, der ved, hvor Maalet er, selv naar Vejen undertiden kan være svært at finde, og selv om vi undertiden synes, at de ved Siden laver et overflødigt Postyr.