Kilder
Kildeintroduktion:
Augustoprøret 1943 var en bølge af demonstrationer, strejker og sabotageaktioner i en række større provinsbyer vendt mod besættelsesmagten. Oprøret kom blandt andet, fordi der havde bredt sig den opfattelse at Tyskland snart ville tabe krigen. Derudover søgte modstandsbevægelsen også gennem oprøret at få sat en stopper for den danske forhandlings- og samarbejdspolitik med besættelsesmagten. For den danske regering, der førte samarbejdspolitikken, var oprøret et stort problem, fordi det illustrerede, at regeringen ikke kunne opretholde ro og orden i landet.
Augustoprøret førte i sidste ende til samarbejdspolitikkens fald. Den direkte årsag var, at tyskerne stillede en række skrappe krav til regeringen om blandt andet at indføre militær undtagelsestilstand og dødsstraf for sabotage. Disse krav kunne den danske regering ikke imødekomme, hvorefter den ophørte med at fungere den 29. aug. 1943. Her i kilden bringes de tyske krav fra den 28. august 1943, som altså førte til samarbejdspolitikkens ophør.
»Rigsregeringens krav.
Den danske regering skal øjeblikkelig erklære undtagelsestilstand over hele landet.
Undtagelsestilstanden skal omfatte følgende enkeltforanstaltninger:
1. Forbud mod, at mere end 5 personer samles offentligt.
2. Forbud mod enhver strejke og mod enhver understøttelse af strejkende.
3. Forbud mod enhver forsamling i lukket rum eller under åben himmel.
Forbud mod at betræde gaderne mellem kl. 20.30 og kl. 5.30.
Lukning af restauranter kl. 19.30.
Aflevering inden den 1. september 1943 af alle endnu forhåndenværende skydevåben og sprængstoffer.
4. Forbud mod enhver generen (Beeintrachtigung) af danske statsborgere på grund af deres eller deres pårørendes samarbejde med tyske myndigheder eller forbindelse med tyske.
5. Indførelse af pressecensur under tysk medvirken.
6. Oprettelse af danske hurtigdomstole til pådømmelse af handlinger, der strider mod de til opretholdelse af sikkerhed og orden udstedte anordninger.
For overtrædelse af de forannævnte anordninger skal trues med de højeste straffe, der kan komme i betragtning efter den for tiden gældende lov om bemyndigelse for regeringen til at træffe bestemmelser til opretholdelse af ro, orden og sikkerhed.
For sabotage og enhver medvirken hertil, for angreb mod den tyske Værnemagt og dens medlemmer samt for besiddelse af skydevåben og sprængstoffer efter den 1. september 1943 skal der ufortøvet indføres dødsstraf.
Rigsregeringen forventer den danske regerings accept af foranstående fordringer inden kl. 16 i dag.
København, den 28. august 1943.«
»København, den 28. august 1943.
Deres Excellence,
Rigsregeringen har beordret mig til på grund af de i Odense forefaldne begivenheder og særlig på grund af det skete overfald på en tysk officer at meddele den danske regering følgende:
Rigsregeringen stiller følgende krav:
1. Byen Odense skal inden 5 dage betale en bod på 1 million kroner til en kasse, som Befehlshaberen over de tyske tropper vil angive.
2. Den danske regering træffer de fornødne forholdsregler for at finde og udlevere til de tyske besættelsesmyndigheder de personer, der er skyldige i mishandlingen af den tyske officer. Indtil udlevering af de skyldige har fundet sted, træffes der følgende straffeforanstaltninger overfor Odense:
a. Færdsel på gaderne efter kl. 20 til kl. 5 forbydes.
b. Alle biografer, teatre og andre forlystelsessteder lukkes.
c. Restaurationer lukkes fra kl. 19.
3. Hvis de skyldige ikke skulle være udleveret inden 5. september, vil 10 af besættelsesmyndighederne udvalgte indbyggere i Odense blive arresteret og holdt i arrest, indtil udleveringen af de skyldige sker.
4. Rigsregeringen meddeler den danske regering, at den i tilfælde af en gentagelse af sådanne begivenheder vil skride til endnu skarpere forholdsregler.
Modtag ……