Artikler
Det nye venstre er betegnelsen for en mangfoldig skare af venstreorienterede sociale bevægelser, politiske grupper og partier, der dukkede op fra midten af 1950’erne, både i Danmark og i andre dele af den vestlige verden. Fælles for disse forskellige strømninger var en politisk placering til venstre for de socialdemokratiske partier, men samtidig uafhængigt af de etablerede, Moskva-orienterede kommunistpartier, der havde bragt sig i alvorlig miskredit med afsløringen af Stalintidens forbrydelser og invasionen i Ungarn i 1956.
Udviklingen i Danmark
I Danmark blev de to første væsentlige udtryk for det nye venstre Socialistisk Folkepartis stiftelse i 1959 og den første march mod atomvåben året efter. I løbet af 1960’erne blev bevægelsen både mere forskelligartet og mere radikaliseret. Dette kom først og fremmest til udtryk i fløjdannelser og nye aktionsformer inden for bevægelsen, fx mod den amerikanske krigsførelse i Vietnam. Hertil kom stiftelsen af det nye parti Venstresocialisterne i 1967.
I slutningen af 1960’erne og begyndelsen af 1970’erne skete en hastig knopskydning i venstreorienterede miljøer og standpunkter. Den kinesiske kulturrevolution øvede en overgang en betydelig tiltrækningskraft på dele af miljøet, der heri så et muligt alternativ til en stivnet sovjetisk form for kommunisme. Heraf opstod maoistiske grupper, først Kommunistisk Arbejdskreds, så Kommunistisk Forbund/marxister-leninister, senere kaldet Kommunistisk Arbejderparti.
Andre kredse stillede sig kritisk til de autoritære tendenser i såvel den sovjetiske som den kinesiske model, ofte med inspiration fra alternative revolutionære traditioner: trotskisme, rådskommunisme og anarkisme. Hertil kom en bred vifte af protester, bevægelser og eksperimenter med alternative kulturelle former eller levemåder, f.eks. Det ny Samfund (Thylejren). Det nye venstre var med andre ord tæt knyttet til det, der dengang blev kaldt ’Ungdomsoprøret’.
Karakter og betydning
Det nye venstre indebar ikke blot nye politiske organisationer, men også en orientering mod andre emner og sociale grupper end dem, der traditionelt havde stået i centrum for arbejderbevægelsen og de ’gamle’ venstrefløjspartier. Kernen i det nye venstre var unge, ofte studerende. Og mens mange af dem kunne anerkende den traditionelle venstrefløjs opfattelse af industriarbejderne som den centrale aktør i forandringen af samfundet, så satte de også nye aktører og politiske problemer på dagsordenen.
Det nye venstre var ofte præget af omfattende diskussioner om de venstreorienterede studenters rolle i samfundsforandringen og om kampen mod kvindeundertrykkelse. Især i kraft af sin kritik af disse former for undertrykkelse og gennem sine nyskabende kulturelle og politiske udtryk blev det nye venstre som helhed i stand til at præge offentligheden i et omfang, som langt overgik dets begrænsede parlamentariske indflydelse.