Artikler
Kommunistisk Arbejdskreds (KAK) var en lille politisk gruppe på den yderste danske venstrefløj i 1960’erne. Den indgik som en lille, på nogle måder aparte, afart af den brede vifte af strømninger, der blev betegnet som ’det nye venstre’. Den såkaldte ’Blekingegadebande’ blev oprindeligt dannet af medlemmer af KAK.
KAK blev stiftet omkring den kinesisk-sovjetiske strid i begyndelsen af 1960’erne af en lille gruppe tidligere medlemmer af Danmarks Kommunistiske Parti, der sympatiserede med den kinesiske linje. I midten af årtiet tog gruppen initiativ til at oprette danske solidaritetsgrupper, der skulle støtte den sydvietnamesiske guerillahær, FNL.
I slutningen af 1960’erne videreudviklede gruppen sin interesse for den tredje verdens væbnede oprørsbevægelser i form af ’snylterstatsteorien’, som blev formuleret af gruppens reelle leder Gotfred Appel. Denne teori afviste at revolutionen skulle udspringe af de vestlige landes arbejderklasse, og mente i stedet omvæltningerne ville komme fra frihedsbevægelser i Den tredje verden. Det betød et brud med det kinesiske kommunistpartis politik. Tidligere KAK-medlemmer, som endnu støttede den kinesiske orientering, dannede herefter Kommunistisk Forbund (marxister-leninister), det senere Kommunistisk Arbejderparti.
Snylterstatsteorien førte også til KAK’s tilbagetrækning til en lukket eksistens, fjernt fra offentligheden, da der ifølge denne teori ikke kunne vindes noget ved en bred politisk kampagne i Danmark. Efter en række opsigtsvækkende militante aktioner udført af gruppens ungdomsorganisation Kommunistisk Ungdomsforbund (KUF) i 1960’ernes slutning, syntes KAK at svinde ind. Reelt fokuserede en lille gruppe dog nu på den både tankemæssige og væbnede optræning af en tæt sluttet kreds inden for KAK. Flere af kredsens medlemmer levede en dobbelteksistens med civile jobs og familieliv på den ene side, og hemmelige væbnede aktioner på den anden. Flere af de yngre medlemmer gennemgik træning i væbnet kamp hos den palæstinensiske organisation PFLP, og siden stod disse medlemmer for en række væbnede røverier i Danmark med henblik på at skaffe penge til militante befrielsesbevægelser i den tredje verden.
Det mest opsigtsvækkende af gruppens kup var rettet mod posthuset i Købmagergade i København i november 1988 og førte til ’Blekingegadebanden’s’ optrevling og arrestation i 1989. Selve KAK var imidlertid gået i opløsning allerede i slutningen af 1970’erne, blandt andet som følge af de spændinger, som fulgte af den delvist illegale eksistens.