Baggrund

Agnes var datter af markgrev Johan af Brandenburg (ca. 1213-1266) og Jutta af Sachsen (ikke at forveksle med Erik Plovpennings dronning). Brandenburg var et mægtigt fyrstendømme i det østlige Tyskland og var ofte indblandet i dansk politik. Johan havde været gift med Valdemar Sejrs datter Sofie indtil hendes død i 1247 og kunne gøre krav på hendes andel af det danske krongods. Brandenburg erobrede derfor flere danske borge i 1250’erne, indtil kong Erik Klippings mor og formynder Margrete Sambiria (ca. 1230-1283) sluttede forbund med dem i 1259.

Margrete forsøgte i 1261 at erobre hertugdømmet Slesvig, som regeredes af den rivaliserende gren af kongeslægten kaldet Abelslægten. Hun led dog nederlag på Lohede over for hertug Erik Abelsen (ca. 1241-1272) og greverne af Holsten, som tog hende og den unge Erik Klipping til fange. Efter pres fra Braunschweig og vel også Brandenburg blev Margrete løsladt, mens Erik af uvisse grunde kom i Johans varetægt, indtil han blev løsladt i 1264. Det var formentlig da, at der aftaltes ægteskabsalliancer mellem Danmark og Brandenburg, for i 1269 blev Eriks søster Mechtilde gift med Agnes’ fætter Albrecht, og i 1273 blev Erik og Agnes gift.

Margrete Sambiria havde indtil sin død i 1283 stor indflydelse på regeringsførelsen i Danmark. Hendes far, hertug Sambor af Pommerellen, havde ligget i strid med sin bror Svantepolk og blev efterfulgt af dennes søn Mestvin, som anerkendte Brandenburg som sin herre. Brandenburgerne kunne frygte, at Margrete ville forsøge at rokke ved dette forhold, hvis de ikke blandede sig, så heri ligger måske en af grundene til de nære forbindelser mellem Danmark og Brandenburg.

Agnes af Brandenburg vist på kalkmaleri i Sankt Bendts Kirke i Ringsted. Både på hendes venstre og højre side ses mordet på kong Erik Plovpenning i 1250. Mordet var anstiftet af kongens bror Abel, stamfar til Abelslægten, som var hertuger af Slesvig. Erik Klipping og Margrethe Sambiria fremhævede mordet i kongelig propaganda for at delegitimere Abelslægten som brodermordere. Kalkmaleriet kan være udført på Agnes' foranledning i hendes tid som enkedronning og byggede videre på propagandaen mod Abelslægten. Mordet på Erik Plovpenning bliver også en parallel til mordet på Agnes' egen mand, Erik Klipping. Motivet kan også danne parallel til jomfru Marias himmelkroning, hvorved Agnes og hendes søn Erik Menved regerer sammen, ligesom Maria og Jesus. Foto: Hans A. Rosbach, Wikimedia Commons

Enkedronning og formynder

Agnes har formentlig været en trofast støtte for sin ægtefælle under hans urolige regeringstid, der endte med hans uopklarede mord i november 1286. Agnes’ umyndige søn Erik Menved var i forvejen hyldet som farens efterfølger, men for at sikre hans trone fik hun hurtigt etableret en formynderregering sammen med fyrst Vitslav af Rügen og hendes mands gamle støtter såsom drosten Peder Nielsen Hoseøl (ca. 1250-1298).

Ved danehoffet i 1287 gjorde Agnes sig også store anstrengelser for, at de anklagede kongemordere, heriblandt grev Jakob af Nørrehalland (død 1309) og den gamle marsk Stig Andersen (ca. 1230-1293), blev dømt fredløse. Dommen blev afsagt af et nævn bestående af bl.a. Vitslav og Agnes’ bror, markgrev Otto. Digteren Rumelant, som havde forbindelser til Agnes’ slægt, opholdt sig også ved danehoffet og havde skrevet fordømmende vers om de fredløse, evt. på Agnes’ og formynderregeringens opfordring.

Ud over støtten fra brødrene Otto og Konrad af Brandenburg søgte Agnes og regeringen også på andre måder at sikre sønnens stilling. Man forsøgte at udsone sig med Norge, vedligeholdt gode relationer med Lübeck og optog hertug Valdemar af Slesvig (ca. 1262-1312) i formynderregeringen ved danehoffet i 1287. I 1288 blev der også forhandlet en ægteskabsalliance med Sverige, hvorved Erik Menved skulle giftes med den svenske prinsesse Ingeborg (ca. 1277-1319). Regeringen havde brug for al den støtte, den kunne få. Kort efter dommen var de fredløse gået i den norske konges tjeneste og indledte en krig med Danmark, som først stilnede af i 1295, og hertug Valdemar blev allerede uvenner med regeringen i 1289.

Agnes har haft en central rolle i regeringen. Adskillige kongelige dokumenter er udstedt af hende som sønnens stedfortræder, og Agnes har tilsyneladende også haft rådighed over kronens indtægter og ressourcer. Herved har hun været det tætteste, det kommer på en regerende konge, mens Erik Menved var umyndig. I 1293 blev Erik myndig, og samme år giftede Agnes sig med grev Gerhard ’den Blinde’ af Holsten, og sikrede derved endnu en støtte for sin søn bag ryggen på hertug Valdemar. Agnes fik udlagt Lolland og Falster som enkegods. Hun har måske også stået bag kalkmalerierne i Skt. Bendts Kirke i Ringsted, som afbilder mordet på kong Erik Plovpenning i 1250.

Familie

Agnes nåede at få syv børn med Erik Klipping: de fremtidige konger Erik Menved og Christoffer 2.; Richiza, som blev gift med fyrst Nicolaus af Werle; Margrete, som blev gift med kong Birger af Sverige; den kortlivede Valdemar; og to døtre, som også døde tidligt. Med grev Gerhard fik hun sønnen Johan ’den Milde’, som i 1330’erne holdt store dele af Danmark i pant.