Baggrund

Ingeborg var datter af den svenske kong Magnus Birgersson (født ca. 1240, regent 1275-1290) og dronning Helvig af Holsten (ca. 1255-1326). Hun havde brødrene Birger, som blev konge af Sverige 1290-1318, samt Erik og Valdemar, som blev hertuger i dele af Sverige. Søsteren Rikissa blev abbedisse i Skt. Klara Kloster i Stockholm.

Efter nogle indledende stridigheder blev der etableret gode relationer mellem kong Magnus og den danske kong Erik Klipping (født 1249, regent 1259-1286). De to konger aftalte i 1282 et ægteskab mellem Magnus’ søn og arving Birger og Eriks datter Margrethe. Erik Klipping blev myrdet i 1286, og enkedronningen Agnes (1257-1304) og formynderregeringen for den unge kong Erik Menved havde da brug for enhver støtte. I 1288 blev den svenske alliance således udbygget ved, at man aftalte et ægteskab mellem Erik Menved og Ingeborg. Erik og Ingeborg blev gift i 1296, mens Birger og Margrethe først blev gift i 1298. Erik og Ingeborgs ægteskab kan være indgået med større hast, hvilket også ses ved, at paven først i 1299 gav dispensation til ægteskabet, selvom parret var beslægtet i fjerde grad. Det vil sige, at de havde fælles tipoldeforældre. Den dobbelte ægteskabsalliance skulle vise sig at være mere holdbar, end hvad der ofte var tilfældet med sådanne, og Erik Menved og Birger fastholdt et næsten uafbrudt samarbejde de næste to årtier.

Liv som dronning

Vi ved meget lidt om Ingeborg selv eller hendes politiske indflydelse som dronning, men hun ledsagede sin mand til et møde med Birger i 1304, og da Erik Menved manglede penge i 1317, pantsatte han Lolland og Falster til Ingeborg. Erik Menved brugte mange år på at bekæmpe hertugerne Erik og Valdemar, som forsøgte at vælte deres bror Birger, og konflikten mellem Ingeborgs brødre har næppe behaget hende.

Ingeborgs personlige fromhed er belyst ved, at hun i 1301 fik godkendt en ansøgning til pavehoffet om at måtte besøge nonneklostret Skt. Clara i Roskilde tre gange om året med ti kvindelige ledsagere. Folkeviser beskriver hende som værende smuk og barmhjertig, hvorfor hun ved sit bryllup angiveligt fik Erik til at løslade en række fanger, og den svenske Erikskrønike kalder hende ”Danebod”.

Ingeborg fik mange børn med Erik, men ingen af dem levede særlig længe. Ifølge én krønike fødte hun 14 børn, hvoraf 11 var dødfødte og tre døde som spæde, ifølge en anden fødte hun otte sønner, som alle døde som spædbørn. Den yngste søn skulle være født i 1318, men døde kun nogle få uger gammel, da dronningen i nærheden af Abrahamstrup (det nuværende Jægerspris) ville vise ham frem for folket fra sin karet, men tabte ham, hvorved han brækkede nakken og døde. Ifølge én krønike blev hun indespærret i Skt. Clara Kloster i Roskilde af sin mand som straf for ulykken. En tysk krønike påstår derimod, at Erik Menved lod hende indespærre, efter at Birger havde fængslet hertugerne, hvilket Ingeborg var imod.

Det er måske mere sandsynligt, at Ingeborg frivilligt bosatte sig i Skt. Clara ud af sorg og fromhed. Dronningens forhold til klostret ses trods alt allerede i 1301. Under opholdet i klostret skulle Ingeborg angiveligt være blevet opsøgt af Roskildebispen Oluf, som forsøgte at få hende til at vende tilbage til det verdslige liv. Dette nægtede Ingeborg, og hun spåede, at både hun, kong Erik og Oluf snart ville dø. Ingeborg døde senest 15. august 1319, og fulgtes i graven af sin mand i november. De blev begravet i Skt. Bendts Kirke i Ringsted. Manglen på en enkedronning med en arving betød, at de danske stormænd kunne vælge Eriks bror Christoffer til konge og derved afkræve store indrømmelser, som svækkede kongemagten.

Gengivelse af gravplade for Erik Menved og dronning Ingeborg i Sankt Bendts Kirke i Ringsted. De døde begge i 1319. Gravpladen er af messing og stammer muligvis fra Brügge i Flandern. Dronningen holder et scepter og en bønnebog, og for hendes fødder ses to hunde, symboler på troskab. Kongen og dronningen er omringet af portalindgange. Foroven bliver deres sjæle modtaget i himlen, og nederst ses jagtmotiver. I indskriften kalder kongen sig "en retfærdig dommer for fattige og rige, hvor de havde ret", og han og dronningen beder om tilgivelse, hvis de har gjort noget imod nogen. Foto: Nationalmuseet