Herregården Bidstrup, 1749-1807

Temaer

Ikke langt fra Randers ligger herregården Bidstrup. Her boede ægteparret Hans Henrik og Karen Rosenkrantz de Lichtenberg i anden halvdel af 1700-tallet. Dette tema vil præsentere aspekter af dagliglivet på en dansk herregård gennem særligt Karen Rosenkrantz de Lichtenbergs bevarede dagbøger og regnskaber.

Bidstrup var i 1749 blevet overtaget af den driftige købmand Gehrdt de Lichtenberg, en af Danmarks mange nyadelige godsejere. Gehrdt og hans kone Bodil Hofgaard havde ikke intentioner om at flytte fra deres bypalæ i Horsens til Bidstrup, godset skulle i stedet overdrages til deres søn Hans Henrik de Lichtenberg. I 1765 giftede Hans Henrik sig med Karen Rosenkrantz Irminger, og som nygift herregårdsfrue indtog Karen rollen som den, der skulle styre godsets store husholdning.

Efter blot 12 års ægteskab døde hendes mand, og Karen sad alene tilbage med ansvaret for godsets drift og opdragelsen af deres 2½-årige søn, Gerdth. Det viste sig, at hendes mand havde efterladt sig en betragtelig gæld, ja, faktisk var godset tæt på fallit. Karen må have haft en sjælden viljestyrke, for som ganske ung enke fik hun sammen med godsets folk rettet op på den skrantende økonomi. Hun giftede sig aldrig igen.

Hans Henrik de Lichtenberg  Karen Rosenkrantz de Lichtenberg
Hans Henrik de Lichtenberg (1737-1777) og Karen Rosenkrantz de Lichtenberg (1739-1807). Henholdsvis søn af Gehrdt de Lichtenberg og Bodil Hofgaard og datter af generalløjtnant Carl Gotthilf Irminger og Mette Dorothea de Friedenreich. Fotos: Kirsten Nijkamp.

Gennem 25 år førte Karen dagbøger og regnskaber over indtægter og udgifter, heraf er i alt 16 års regnskaber og to års dagbøger er bevaret. Det er takket være disse kilder, at vi i dag kan komme helt tæt på Karen og få et detaljeret indblik i hverdagen, som den formede sig på en dansk herregård i slutningen af 1700-tallet. Kilderne løfter sløret for mange forskellige aspekter af hendes liv, både til hverdag og fest.

Der er indførsler om både stort og småt. Landbrugsdrift og studehandel var afgørende for godsets økonomi, og kilderne giver et meget grundigt billede af, hvordan hun og forpagteren drev godset. Der var dog også tid til fornøjelser, bl.a. holdt Karen meget af at spille kort og rejse på besøg hos familie og venner, særligt til svigermoderen i Horsens. Gennem kilderne får vi desuden kendskab til, hvad der blev spist og drukket på Bidstrup, hvilket tøj herskabet gik i, hvordan Karens søn Gerdth blev opdraget og meget mere.

Karen Rosenkrantz de Lichtenbergs regnskaber og dagbøger
Karen Rosenkrantz de Lichtenberg førte i sin tid på Bidstrup regnskaber og dagbøger. 16 års regnskaber og to års dagbøger er bevaret og giver et fantastisk indblik i hendes liv på Bidstrup. Foto: Kirsten Nijkamp.

Der er et stort og spændende persongalleri, der spænder over hele det sociale hierarki, fra højadel til tjenestefolk og fæstebønder. Dette virvar af personer er med til at gøre fortællingen levende.

Et udvalg af kilderne kan findes i kildedatabasen.

Bidstrups hovedbygning
Bidstrups hovedbygning. Foto: Kirsten Nijkamp.

Om temaet

Forfatter(e)
Rosanna Farbøl
Tidsafgrænsning
1749 -
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
8. november 2011
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk