Udkast til amagerhollændernes privilegiebrev fra 1521

Kilder

Kildeintroduktion:

Nedenfor ses udkastet til amagerhollændernes privilegiebrev fra 1521, hvori den danske konge Christian 2. (født 1481, regent 1513-1523, død 1559) og hans hustru, Elisabeth af Habsburg (født 1501, død 1526), gav de nyankomne nordhollandske bønder på Amager særlige rettigheder. I kraft af deres privilegier fik amagerhollænderne helt fra begyndelsen meget favorable livsvilkår, så de gennem flere hundrede år levede i deres eget lukkede samfund ved Store Magleby, der også blev kendt som Hollænderbyen.

Manuskriptet har en særlig historie. Da Christian 2. i 1523 blev afsat af det danske rigsråd og flygtede fra Danmark, tog han en betragtelig del af det kongelige arkiv med sig. Dette arkivmateriale, som senere blev udvidet med materiale fra Christian 2.s ophold i Nederlandene, blev overdraget til kongens svigersøn, den senere kurfyrste Frederik 2. af Pfalz (1482-1556), og under Trediveårskrigen overført til Amberg i Bayern og derfra i 1825 til Bayerische Staatsbibliothek i München. I 1829 blev materialet i første omgang sendt til Norge, hvorfra det med enkelte undtagelser i flere omgange (1834, 1929 og 1939) blev sendt til Rigsarkivet i København, hvor det nu opbevares som enhed med betegnelsen “Münchener- samlingen”. I denne samling af håndskrifter befinder der sig et udkast til et privilegiebrev til 184 hollandske bønder, affattet på hollandsk, udstedt af Christian den 2. og tidsfæstet til 1521, og desuden en navneliste, kaldet “Amager-registret”, hvori opregnes 164 hollandske (og frisiske) navne fordelt på de forskellige byer på Amager, undtagen Dragør. Dokumentet findes alene som dette udkast, idet selve privelegiebrevet er gået tabt..

I udkastet til privilegiebrevet blev det fremhævet, at amagerhollænderne fik lov til at leve og rette sig efter hollandsk ret, og ikke efter dansk ret. Desuden kunne de fordele det land, de fik foræret af kongen naer haer eygen hollantsche wyse (på deres egen hollandske manér). Til slut nævnes, at de frit kunne fiske, undtagen når det handlede om fisk, der tilhørte kongen, efter hollandsk ret. Vigtige bestemmelser er desuden, at de blev fritaget for ægt (arbejde med transport) og hoveriarbejde, og at de fik besiddelsesret til Saltholmen.

Nedenfor ses først et foto af udkastet til privilegiebrevet og dernæst en transskription af teksten samt en oversættelse af den hollandske tekst til dansk. Begge tekster er udarbejdet af Joost Robbe, der forsker i amagerhollændernes sprog ved Institut for Kommunikation og Kultur (Lingvistik) ved Aarhus Universitet.

Nummereringen af afsnit markeret med [] er lavet af redaktionen på danmarkshistorien.dk.

Privilegiebrevet
Her ses udkastet til amagerhollændernes privilegiebrev fra 1521. Fra: Rigsarkivet: Münchener-samlingen, 230 Bayersches Hauptstaatsarchiv (1440-1607) håndskriftsamling.


Transskription

Nederlandsk oversættelse

Dansk oversættelse

[1] Wy christerne etc. ende elysabeth vander zeluer genaden, Doen condt Dat wy mit onss denemerckes rycken raet volboert ende belieuen hebben gemaect een entlyck besluytinge mit onss ondersaten ende boeren Die daer op onss lande van aelmack wonachtich zyn ende hier naemaels comende warden als te hoop gerekent hondert ende vierentachtich boeren In zulcker maet ende gestalt als hier naer volcht.

[1] Wij Christerne (= Christiaan) enz. en Elysabeth bij dezelfde gratie (Gods) doen te weten dat Wij met toestemming en goedvinden van onze Deense Rijksraad een uiteindelijke overeenkomst hebben gesloten met onze onderdanen en boeren die op ons landgebied van Amager woonachtig zijn en later daarheen zullen komen, in totaal honderdvierentachtig boeren, op zulke wijze en in zulke vorm als hierna volgt:

[1] Vi Christerne etc. og Elysabeth af den samme nåde bekendtgør, at Vi med Vort Danmarks Riges Raads billigelse og behag har gjort en endelig overenskomst med Vore undersåtter og bønder, som er boende på Vort land Amager og senere kommer dertil, nemlig i alt 184 bønder, på en sådan måde og i sådan form, som herefter følger:

[2] Ten eersten Dat zy zullen hebben bruycken ende behouden al dat ganse lant. Ende leuen ende rechten huer naer hollants recht als zy nv hebben, ende nyet naer Die deensche rechten, Ende mogen grauen, Ende Inde beste wyse ende mate naer haer eygen hollantsche wyse dat verdeelen zoo dat die eene zoo veel margen lants mach crygen als die ander, Wuytgenomen die vier houen op Draken die hier naer gescreuen staen, ende zullen mogen vry zyn voir eenige molestacie van varen ende arbeyt ende alle andere beswaringe, vuytgenomen voir gelt ende betalinge, ende mogen vercoopen wat steen daer opten voirss lande es wairt hem gelieft,

[2] ten eerste dat zij hebben, gebruiken en bezitten het hele landgebied, en zich richten naar het Hollandse recht, dat zij tegenwoordig hebben, en niet naar het Deense recht; dat zij mogen landbouw bedrijven, en het land volgens hun eigen Hollandse wijze op de beste manier verdelen zodat elk van hen evenveel morgen lands krijgt, met uitzondering van de hierna vermelde vier hoven op Draken (=Dragør), en dat zij mogen vrij zijn van elke belemmering van verkeer en arbeid en alle andere overlast, behalve geld en betaling, en alle natuursteen op het voornoemde land mogen verkopen waar het hun behaagt.

[2] For det første, at de skal have, benytte og beholde hele landet, samt leve og dømme sig selv efter hollandsk ret, som de nu har den, og ikke efter de danske love; og må drive landbrug og på bedste vis og måde fordele det efter deres egen hollandske vis, så at den ene kan få lige så mange morgen land som den anden; undtagen de fire gårde i Dragør, som hernedenfor beskrevet står. Og de skal kunne være fri for enhver molest med ægt og arbejde og alle andre besværinger, undtagen for penge og betaling. Og de må sælge, hvad kalksten der er på det nævnte land, hvor det behager dem.
[3] Desgelycken mogen zy oick vry vogelen vangen ende die visscherie bruycken onder den zeluen lande, ende alle andere neringe In wat manieren zy hun behulpen connen, vuytgenomen zwanen hazen, ende meer ander visscherye als zeel, stoer, meerswyn, ende alle ander visch die ons mit rechte toe valt naer hollansche wyse, Welcke zy ons bysonder zullen verpachten, ende zullen voirt genyeten ende behouden tvoirss lant Die een eruinge nair den andere ten eewegen tyde, vuytgenomen onss ende der croonen visschelege op drake mit huer vryheyt ende toebehooren, Doch zullense genyeten ende behouden den tollenaers gaerde daer een op wonen zal, Die daer op bueren zal onss tol ende alle gerechticheyt die ons daer mit rechte mach toe vallen, ende maecken ons daer van goede rekenscap ofte den zeluen onss tol ende gerechticheyt voirss van ons verpachten jairlicx voir een somme van penninge, Sullen oick op Draken wonen Drye ander boeren die daer zullen houden vry openbaer herberge, ende hun zal vuytgelegt warden also veel weyden als zy behoeff hebben tot haren coyen ende ander beesten, hebben wy oick gegunt ende toegelaten dat zy mogen genyeten ende behouden den zolthollem mit alle zyn vryheyt ende wat calcsteen zy daer op breken, zullen zy onss borgeren hier te coppenhauen vercoopen,

[3] Ook mogen zij vrij vogelvangst bedrijven en visvangst onder hetzelfde land, en alle andere nering die hen kan baten, behalve (jacht op) zwanen en hazen, en visserij op zeehonden, steur, bruinvis en andere vis die ons toevalt volgens Hollands recht, waarop zij ons afzonderlijk pachtrecht zullen betalen. En zij zullen het voornoemde land gebruiken en bezitten de ene erfgenaam na de andere ten ewigen dage, behalve ons vissersdorp op Draken, dat de kroon toebehoort, met zijn toegekende rechten en vrijheden. Nochtans zullen zij de tolhof gebruiken en bezitten, waar een van hen zal wonen, die onze tol zal innen en alle pacht die ons van rechtswege toe kan vallen, en ons daarvan nauwkeurig boekhouding voert, en deze zal onze tol en onze voornoemde rechten jaarlijks verpachten voor een bedrag in geld. Op Drake(n) zullen ook drie andere boeren wonen, die openbare vrije beherberging aan zullen bieden, en aan hen zal zoveel weidegrond afgestaan worden als zij nodig hebben voor hun koeien en andere dieren. Wij hebben ook vergund en toegelaten dat zij Zolthollem (= Saltholm) mogen gebruiken en bezitten met al de daaraan verbonden rechten, en de kalksteen die zij daar ontginnen zullen zij aan onze burgers in Kopenhagen verkopen.

[3] Ligeledes må de også frit fange fugle og nytte fiskeriet under samme land samt alle andre næringer, på hvad måde de kan hjælpe sig, undtagen svaner, harer og endvidere andet fiskeri, som sæl, stør, marsvin og al anden fisk, som med rette tilfalder Os efter hollandsk skik, hvilke de skal forpagte særskilt af Os. Og de skal fremdeles nyde og beholde det førnævnte land, den ene arving efter den anden, til evig tid, undtagen Vort og Kronens fiskeleje i Dragør med dets frihed og tilligende. Dog skal de nyde og beholde tolderens gård, på hvilken en skal bo, som der skal oppebære Vor told og al rettighed, som der med rette kan tilfalde Os, og gøre Os godt regnskab derfor eller forpagte samme Vor told og fornævnte rettighed af Os hvert år for en sum penge. I Dragør skal der også bo tre andre bønder, som skal holde frit offentligt herberge, og til dem skal der udlægges så meget græsland, som de har behov til deres køer og andre dyr. Vi har også forundt og tilladt, at de kan benytte og beholde Saltholm med al dens frihed, og hvad kalksten de bryder op der, skal de sælge til vore borgere her i København.
[4] Desgelyck zullen die zelue boeren macht hebben Die eene eruinge naden anderen te vercoopen, ende In pant zetten huer houen daer zy nv In wonen mit huer toebehooren deen den anderen alsoot hun gelieft, Ende wairt by alsoo datter eenige eruinge geheel ende al vuyt storue, zoe zullen ons ende der croonen die voirss houen mit huer lant ende toe behooren wederom toe comen Ende zal alsdan die scout vanden lande voirss volcomen macht hebben alsulcken vuytgestoruen houen ende lande wederom te verpachten den genen Die daer meest om geuen wilt, [4] Eveneens zullen diezelfde boeren, de ene erfgenaam na de andere, het recht hebben de hoven waar zij nu in wonen met hun toebehoren naar eigen willekeur aan elkaar te verkopen en te verpanden, en indien een erflijn algeheel uitsterft, dan zullen de voornoemde hoven met hun grond en toebehoren wederom aan ons en de kroon toevallen, en zal de schout van het voornoemde landgebied alsdan het volledige recht hebben zulke uitgestorven hoven en gronden wederom te verpachten aan degenen die het hoogst bieden. [4] Ligeledes skal de samme bønder have beføjelse til, den ene arving efter den anden, at sælge og pantsætte deres gårde, som de nu bor i, med deres tilbehør, det ene efter det andet, således som det behager dem. Og hvis det skulde ske, at et hold arvinger uddøde ganske og aldeles, så skal de fornævnte gårde med deres jord og tilbehør atter tilfalde Os og Kronen; og så skal schouten (= fogeden) i fornævnte land have fuldkommen beføjelse til atter at bortforpagte sådanne uddøde gårde og jorder til den, som vil give mest for det.
[5] voirt zullen die voirss boeren, Die nv opten lande wonen oft hier naemaels comende warden ons geuen onss jairlixe scat ende thiens In gelde van al tgansche lant als te weten etc., ende die een helft vande voirss penninge te betalen sint Jansmisse midsomer ende die ander helft tot kersmisse daer ierst nauolgende, Ende wairt dat alsoo geschiede dat wy van onss gemeenen ondersaten van onss rycke eenige lant hulpe begerende waren, zoo zullen zy oick verplichtet zyn ons te geuen ende te hulpen van hueren margen talen ende goeden alsoo dat behoort, Ende Indien die voirss boeren huer termynen der betalinge edelyck ende wel onder houden alsoo voirss staet, zoo zullen zy tvoirss lant rustelyck ende vredelyck sonder eenige scade ofte hinder besitten, [5] Voorts zullen de voornoemde boeren die nu op het landgebied wonen of hierna toe zullen komen ons een jaarlijke belasting en cijns in geld van het hele landgebied geven, met name etc., en de helft van dit geld is te betalen op Sint-Jansmis in de zomer en de andere helft op de daaropvolgende kerstmis. En mochten Wij van ons rijks onadellijke onderdanen bijzondere belastingen vorderen, dan zullen ook zij verplicht zijn ons belasting op land en goed te betalen zoals dit behoort. En indien de boeren hun termijnen goed en wel nakomen zoals hierboven vermeld, zullen zij het voornoemde landgebied rustig en vredig zonder enige schade of hinder bezitten. [5] Fremdeles skal de fornævnte bønder, som nu bor på dette land eller senere kommer dertil, give Os Vor årlige skat og arvepagt i penge af hele landet, nemlig etc.; og den ene halvdel af de fornævnte penninge er at betale Sankt Hansmesse om Sommeren (24/6) og den anden halvdel til første derefter følgende jul. Og hvis det skulde ske, at Vi skulde begære nogen landehjælp af Vore almindelige undersåtter i Vort Rige, så skal de også være forpligtede til at give Os og at hjælpe af deres hartkorn og gods, som det bør sig. Og hvis de førnævnte bønder redeligt og rigtigt overholder deres betalingsterminer, som førnævnt står, så skal de besidde det fornævnte land roligt og fredeligt uden nogen skade eller hindring.
[6] Oick en zal nyemant huer rechter ende doemer wess dan wy zelue oft onss scout ende scepenen In onss afwess, Welcke voirn. preuilegie ende articulen wy verplichten ons onss lieue huysvrouwe ende onss eruen ende nacomelingen coningen ende coninginnen In Denemercken vast ende onbrekelyck In alle dess voirss puncten ende articulen te onderhouden, ende tot meerder zekerheyt hebben wy mit onss lieue huysvrouwe ende onss ryckx raet zegel dess onss brieff besegelt, Welcke gescreuen ende gegeuen es op onss (slote) tot coppenhauen Int jair ons heeren Duysent vyff hondert ende een ende twintich vpten. [6] Ook zal niemand anders dan Wij zelf hun rechtsheer en rechter zijn, of onze schout en schepenen in onze afwezigheid. Welk voornoemde privilege en artikelen Wij onszelf, onze geliefde echtgenote en onze erfgenamen en nakomelingen, koningen en koninginnen van Denemarken, in al de voornoemde punten en artikelen verplichten vast en onverbrekelijk te onderhouden, en tot bevestiging daarvan hebben wij samen met onze geliefde echtgenote deze brief met het zegel van onze Rijksraad bezegeld, die geschreven en uitgevaardigd is op ons slot te Kopenhagen in het jaar ons Heren duizend vijfhonderd en eenentwintig op (datum ontbreekt). [6] Heller ikke skal nogen være deres retsherre og dømmer uden Vi selv eller Vor schout og bisiddere i Vor fraværelse. Hvilke førnævnte privilegier og artikler Vi forpligter Os, Vor kære Hustru, Vore arvinger og efterkommere, konger og dronninger i Danmark, til at holde fast og ubrydeligt i alle disse fornævnte punkter og artikler; og til større sikkerhed har vi med Vor kære Hustru og Vort Rigsråds segl forseglet dette Vort brev, der er skrevet og givet på Vort Slot i København i vor Herres år 1521 (selve dagens dato mangler).

Transskriptionen er baseret på Niels Erik Larsens (1987, s. 175-176) transskription. Efter sammenligning med originalen i Rigsarkivet er der foretaget mindre ændringer. Joost Robbes danske oversættelse er baseret på Louis Bobbés oversættelse (Bobbé 1945, s. 296-300), dog med enkelte mere indgribende korrekturer. Bobbés oversættelse findes også i Rasmussen 1968, s. 20-22. (Se de fulde henvisninger nævnt under litteratur).

Om kilden

Dateret
1521
Oprindelse
Rigsarkivet: Münchener-samlingen, 230 Bayersches Hauptstaatsarchiv (1440-1607), håndskriftsamling.
Kildetype
Brev
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
17. juni 2022
Sprog
Nederlandsk
Litteratur

Bobbé, Louis: Amager. i Frabricius, L.L. Hammerich og V. Lorenzen (udg.), Holland-Danmark, dl. 1, København (1945), s. 273-302.

Larsen, Niels-Erik: "Die Verleihungsurkunde (1521) von König Christiern ii. an die holländischen Bauern der Insel Amager“, i M. Dyhr og J. Olsen (udg.), Kopenhagener Beiträge zur Germanistischen Linguistik. Sonderband 3. Festschrift für Karl Hyldegaard-Jensen. Zum 70. Geburtstag am 3. Februar 1987. Kopenhagen (1987), s. 166-176.

Marynissen, Ann og Joost Robbe: "Hollanders, Friezen of Vlamingen? Een studie naar de persoonsnamen van de eerste Amagerboeren uit de toenmalige Nederlanden", i Tijdschrift voor Nederlandse Taal- en Letterkunde 136 (3), (2020), s. 77-98.

Rasmussen, Anna William: Hollænderbyen og Store Magleby Kirke. København (1968).

Udgiver
danmarkshistorien.dk

Om kilden

Dateret
1521
Oprindelse
Rigsarkivet: Münchener-samlingen, 230 Bayersches Hauptstaatsarchiv (1440-1607), håndskriftsamling.
Kildetype
Brev
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
17. juni 2022
Sprog
Nederlandsk
Litteratur

Bobbé, Louis: Amager. i Frabricius, L.L. Hammerich og V. Lorenzen (udg.), Holland-Danmark, dl. 1, København (1945), s. 273-302.

Larsen, Niels-Erik: "Die Verleihungsurkunde (1521) von König Christiern ii. an die holländischen Bauern der Insel Amager“, i M. Dyhr og J. Olsen (udg.), Kopenhagener Beiträge zur Germanistischen Linguistik. Sonderband 3. Festschrift für Karl Hyldegaard-Jensen. Zum 70. Geburtstag am 3. Februar 1987. Kopenhagen (1987), s. 166-176.

Marynissen, Ann og Joost Robbe: "Hollanders, Friezen of Vlamingen? Een studie naar de persoonsnamen van de eerste Amagerboeren uit de toenmalige Nederlanden", i Tijdschrift voor Nederlandse Taal- en Letterkunde 136 (3), (2020), s. 77-98.

Rasmussen, Anna William: Hollænderbyen og Store Magleby Kirke. København (1968).

Udgiver
danmarkshistorien.dk