Kilder
Kildeintroduktion:
Omkring 1520 blev Amager mål for indvandring af nederlandske bønder. De var inviteret af Christian 2. (født 1481, konge 1513-1523, død 1559) og hans hustru, Elisabeth af Østrig (født 1501, dronning 1515-1523, død 1526), for at opdyrke jorden og levere forsyninger af bl.a. grøntsager til hoffet i hovedstaden. I kraft af et privilegiebrev udstedt af Christian 2. i 1521 fik amagerbønderne helt fra begyndelsen særligt favorable livsvilkår, og de levede gennem flere hundrede år i deres eget lukkede samfund ved Store Magleby på Amager, der blev kendt som Hollænderbyen.
Der har længe hersket tvivl om bøndernes præcise oprindelse inden for de daværende Nederlande. Nogle har ment, at de kom fra Nordholland, den nordlige del af det historiske grevskab Holland, mens andre mente, at de kom længere sydfra, nemlig fra Flandern i det nuværende Belgien. En latinsk krønike fra 1500-tallet, der opbevares i Noord-Hollands Archief i Haarlem, bidrager imidlertid med oplysninger om bøndernes hjemsted. Ifølge krøniken kom de fra byen Hoorns retsområde i den nordlige del af det historiske grevskab Holland, der også er kendt som Vestfriesland.
I krøniken får vi ikke kun at vide, at Christian 2. faktisk inviterede bønder fra Holland til Danmark for at skænke dem varer og jord, men også hvordan det skete (gennem mægling ved Pieter Goudsmid, magistrat i Hoorn), hvorfor (som en del i forhandlingerne ved ægteskabet mellem Christian 2. og Elisabeth af Østrig, og hvornår (i henholdsvis 1519 og 1520).
Nedenfor er gengivet to uddrag fra krøniken, der giver et indblik i rekrutteringen af amagerbønderne fra den nederlandske by Hoorn i 1519-1520 samt et uddrag fra en bykrønike fra Hoorn i 1604. Transskription og teksten er udarbejdet af Joost Robbe, der forsker i amagerhollændernes sprog ved Institut for Kommunikation og Kultur (Lingvistik) ved Aarhus Universitet.
Amagerbøndernes rekruttering i Hoorn i 1519-1520
Den anonyme latinske krønikes (Noord-Hollands Archief, 176, nr. 1540) oprindelige latinske titel lyder Brevissima Chronologia et Topographia Ecclesiarum et Conventuum civitatis Hoernensis (en kortfattet kronologi og topografi af byen Hoorns kirker og klostre). Den dækker perioden 1330-1526 og består af to dele.
I første del beskrives alle kirker, klostre og andre religiøse institutioner i byen Hoorns historie (fol. 79r–84v). I anden del beskrives byen Hoorns historie indtil 1526 i en form for punktuel fremstilling af et antal historiske begivenheder (fol. 85r–95r). I forhold til forståelsen af amagerbøndernes oprindelse er især følgende punkter interessante:
Den latinske krønike 'Brevissima Chronologia et Topographia Ecclesiarum et Conventuum civitatis Hoernensi'. Fra: Noord-Hollands Archief (Haarlem, toegang 176, inv. nr. 1540, scan 94)
| Transskription | Dansk oversættelse |
| Anno M.CCCCCXIX multi villani territory Civitatis Hornensis etiam aligui cives profecti sunt in Daciam habitandi gratia per admissionem Magistri Petri Aurificis civis Hornensis cui scripserat Rex Daciae Cristiernus ut mitteret sibi huius terrae populos quos ditare vellet pecuniis rebus et agris sicut et factum est guia iam dudum sororem regis nostri Caroli acceperat uxorem. | I 1519 rejste mange bønder og også nogle borgere fra byen Hoorns retsområde til Danmark for at bo der, under mægling af mester Pieter Goudsmid, borger i Hoorn, efter at den danske konge, Cristiernus, havde opfordret ham til at sende folk ud af dette land, som kongen ønskede at skænke penge, varer og jord (hvad der også er sket), eftersom kongen kort forinden havde taget søsteren til vores kong Karl til hustru. |
Den latinske krønike 'Brevissima Chronologia et Topographia Ecclesiarum et Conventuum civitatis Hoernensi'. Fra: Noord-Hollands Archief (Haarlem, toegang 176, inv. nr. 1540, scan 95)
| Transskription | Dansk oversættelse |
| M.CCCCCXX misit iterum Rex Daciae litteras Magistro Petro Aurifici in Hoorn pro pluribus populis Hollandinorum. Et profecti sunt viri plusquam centum cum uxoribus et pueris suis tam de Civitate Hornensi quam de territorio eius. | I 1520 sendte kongen af Danmark igen et brev til mester Pieter Goudsmid i Hoorn vedrørende [udvandringen af] flere hollændere, og dengang tog mere end hundrede mænd med deres koner og børn afsted både fra byen Hoorn og fra byens retsområde. |
Endelig får vi i en senere bykrønike fra Hoorn (1604), skrevet af lægen og bymagistraten Theodorus Velius (1572-1630), med titlen Chronijck van de Stadt Hoorn, daerin des selven begin, opcomen en gedenckweerdige geschiedenissen tot op den iegenwoordigen iaere van 1604 (krønike fra byen Hoorn, hvori byens oprindelse, fremgang og mindeværdige begivenheder indtil det indeværende år 1604), at vide, at amagerhollændernes rekruttør, Pieter Goudsmid, havde en personlig forbindelse til Christian 2., idet han – som guldsmed – blandt andet havde lavet kongens signet.
Den hollandske bykrønike fra Hoorn, 1604. Fra: Google Books
| Transskription | Dansk oversættelse |
| 1518 ) Op dese tijdt waren tot Hoorn twee fraye Gout-smeden, uytgenomen Meesters in haer handt-werck, en waren Gebroeders, d’eene Pieter en d’ander Gerbrant Dircksz. ghenaemt, zijnde oock anders eerlijcke luyden en vande principaelste Regenten vande Stadt. Dese maekten tot Hoorn de groote Ciborie inde Kerck en werden daer na in Denemarken ontboden byden Coningh Cristiern om den selven sijn signet te steecken, en oock om verscheyden ander stucken voor hem te wercken, dien sy een wijltijdts dienden tot sijn genoeghen, en quamen daer na met groote geschenken werder t’huys. | 1518) På denne tid var der i Hoorn to dygtige guldsmede, udmærkede mestre i deres håndværk, to brødre: Den ene hed Pieter og den anden Gerbrant Dircksz. De var også på anden vis ulastelige, og de var blandt de vigtigste magistrater i byen. De lavede det store ciborium i kirken og blev derefter indbudt til Danmark af kong Christian for at lave kongens signet og for at lave en del andre stykker. Det gjorde de i en periode til kongens fornøjelse, og bagefter kom de med store gaver hjem igen. |
Teksternes transskription og oversættelse til dansk er udarbejdet af Joost Robbe, der forsker i amagerhollændernes sprog ved Institut for Kommunikation og Kultur (Lingvistik) ved Aarhus Universitet.