Kilder
Kildeintroduktion
Omkring 1520 inviterede den danske konge Christian 2. (født 1481, regent 1513-1523, død 1559) og hans hustru, Elisabeth af Habsburg (1501-1526), en gruppe nordhollandske bønder til Amager for at forsyne hovedstaden med grøntsager. Disse ’amagerhollændere’ bosatte sig i Store Magleby, der også blev kendt som Hollænderbyen, og fik privilegium til at oprette deres særlige jurisdiktion, som de nedfældede i deres vedtægter. Amagerhollændernes vedtægter giver stor indsigt i deres – set med danske øjne – besynderlige retspraksis. For eksempel skulle sønner og døtre arve lige meget, hvilket var i modstrid med bestemmelserne i Danske Lov fra 1683 om, at mænd arver dobbelt så meget som kvinder (D.L. 5-2-29).
Samlingen af afskrifter af amagerhollændernes vedtægter 1596-1711 opbevares i dag i Dragør Lokalarkiv med signaturen ”Arkivfund Æ2.67”. Den stammer oprindeligt fra Dragør Byforstanderskabs Arkiv, men blev overført til Dragør Lokalarkiv i 1990'erne. Den indeholder to afskrifter. Den første afskrift (A) er udateret; den anden (B) er dateret 1790.
A og B har samme indhold. De indeholder seks numre:
1) en vedtægt for Hollænderbyen om byens regnskab og bestyrelse
2) en vedtægt for Hollænderbyen om arv og formynderi
3) en vedtægt for Hollænderbyen om formynderi og erstatning for børnegods, som er gået tabt under svenskekrigen
4) en fornyelse af vedtægten mellem Hollænderbyen og Dragør
5) et promemoria om arv og skifte
6) en vedtægt for Hollænderbyen om fælledens drift og om traktement ved gæstebud.
Numrene 1 og 5 er skrevet på dansk, hvorimod de øvrige numre er skrevet på plattysk. Nedenfor ses først et scannet bilede af vedtægterne (afskrift B) og dernæst en transskription af den scannede tekst samt en oversættelse af den plattyske tekst til dansk. Transskriptionen og oversættelsen er udarbejdet af Joost Robbe, der forsker i amagerhollændernes sprog ved Institut for Kommunikation og Kultur (Lingvistik) ved Aarhus Universitet.
Dragør Lokalarkivs samling af afskrifter af amagerhollændernes vedtægter 1596-1711. Klik her eller på billedet for at se hele teksten i pdf.
Transskription af amagerhollændernes vedtægter | Dansk oversættelse |
Numrene 1 og 5 er skrevet på dansk, hvorimod de øvrige numre er skrevet på plattysk. COPIE AF HOLLENDERBYENS VEDTÆGTER[1] 1 Vi efterskrevne JACOB THEISEN, JAN BROUER, PEDER JANSEN, ALBERT GERTSEN, CLAES JANSEN, DIRCH BRUWER, og PITER JEPPES, boendes paa AMAGER udi HOLLENDERBYEN, kiendes og giør vitterlig, hvorledes den meenige mand og indbyggerne der i byen efter den gamle skik og sædvane, som vores forfædre haver haft og brugt, skal nu paa nye aars dag vere forsamlet, at giøre og holde reinskab, om vores aalle fiskerie, og den omkostning, som der paa andre byens besværinger forefalder. Paa det at alting med os fredsommelig kand holdes og ved magt blive, saa er og vor schultes JACOB ARIENSEN i den samme forsamling ganget frem, førend noget andet begyndtes, og sagde at det vor den meenige mand vel [er] vitterligt hvorledes vores forfædre og vi hertildags formedelst en SCHULT og 7 andre mænd, der udtages af byen, haver holdet byen ved magt og alting i sin rette skik og brug, den meenige mand til bæste, og hvad de 7 mænd, som aarligen omsettes med SCHULTTES, beslutter, sætter og giører, den meenige mand haver været tilfreds, og lade sig nøye med. Saa haver hand ogsaa dennem adspurdt, om de og vilde og begierte, at den samme skik, maatte ennu holdes ved magt, om de og herefter vilde nøyes og være tilfreds dermed, hvad SCHULTES med de 7 Mænd beslutter, og den meenige mand og almuen til bæste begynder og fremsætter. Thi svarede den meenige mand og almuen, at ald den skik som deres forfædre udi saadan maade havde haft og brugt og ennu udi brug og skik var, den vilde de blive og holde ved, og alt hvad SCHULTES og de 7 mænd, som paa byens bæste udtages, giøre, stadfæster, og beslutter, skal holdes og blive udi alle maader ved magt. Til ydermeere vidnesbyrd, at det udi alle maader saa er skeet og tilganget, setter vi forskrevne paa den meenige mands vegne vore zegneter herunden fore givet og skrevet paa AMAGER d. 2 JANNUARY 1596. | Nr. 1 [Vedtægt for Hollænderbyen om byens regnskab og bestyrelse] |
| 2 ANNO 1661 d. 2 FEBRUARIUS sint wy, nageschrevne SCHULTES DIRCH CORNELSEN, JACOB CLAUSEN, JAN PITERSEN, PITTER JACOBSEN, FREECH SYBRANDTSEN, TØNES CLAUSEN, CORNELIS JANSEN DRAGER, DIRCH PITERSEN JAN CORNELISSEN, CLAUS DIRCHSEN, JACOB JANSEN, JACOB JANSEN KÜBMAGER, JACOB JACOBSEN, CORNELIS PITERSEN, PITER FRECHSEN, DIRCH PITERSEN, TØNES JANSEN, JAN JACOBSEN, SYBRANDT CLAUS BERTELS, HANS JEPPESEN, JACOB FREECHSEN, JAN HENDRICHSEN, JAN CLAESEN, RAYER GERDSEN, JØRGEN JACOBSEN, CORNELIS JANSEN, DIRCH JANSEN,[2] JOCHIM FRIIS, JACOB JACOBSEN, EYSBRANDT JANSEN, PITER PITERSEN, JACOB JANSEN, JAN JANSEN ROGER, FREECH THOMMESEN, CLAUS PITERSEN, CORNELIS PITERSEN EBELS, THONES THEISEN, TEIS CLAESEN, THØNES GERDTSEN, CLAES THØENESSEN, JACOB JOCHIMESEN, JAN EYSBRANDTSEN, THEYS HENDRICHSEN, JAN GERDTSEN, DIRCH JANSEN, NIELS MORTENSEN, DIRCH WIBRANDTSEN, JAN HENDRICHSEN, CORNELIS JANSEN, JUNGE FREECH SYBRANDTSEN, JACOB JANSEN, OUSCHER JANSEN, HENDRICH HENDRICHSEN, THEIS DIRCHSEN, DIRCH THEISEN, JAN TEISEN, SYBRANDT CORNELSEN, GERRED JANSEN, PITER JANSEN, PITER JACOBSEN, CORNELIS DIRCHSEN, WILLEM EYSBRANDTSEN, PITER JANSEN, CORNELIS THØNSEN, JAN CORNELISSEN, JAN JANSEN BACHER, ARIEN PITERSEN, JACOB PITERSEN, JAN PITERSEN FEMMES, JAN ALBERDTSEN, JAN JANSEN DRACHER, unde JACOB JANSEN DRACHER, mit malkander tho beradende unde tho rahtslagende, na deme dat unse olde louwe unde wedtægt, dat unse forolders gemachet hedden, dørch diht vordorflyche kryges wesent vorbrant sint, dat see weder nye brive unde wedtegte machen wolden, dat de gemeenheit in frede unde einicheit møchte erholden werden; soe hebbe ich, SCHULTES DIRCH CORNELISSEN, er gefraget, efte se by ehre olde rechte unde PREVILEGIE blyven wolden, alse ydt unse vorolderen geholden unde geheft hebben, van unse allergnedigsten avericheit alltydt vorgundt unde gegeven ? So hebbe se geantvordet: Jo. So lange alse ydt van unser allergnedigsten avericheit vørgunnet syn mach, villen se darby blyven, gelych alse ydt toeføren gevesen is, welches also is: Wen dar eynige arf fallen mochte na vader effte moder, eder suster eder broder, dat den ein søhn nicht mehr nimpt alse ein dochter, unde ein dochter even so veel alse ein søhn; unde wen iht so geschehen møchte, dat ein mann efte eine frouwe dorch den tydtlichen doet afstervet, nademate wi alle sterflich sindt, unde se hebben kinder thosammen, de den arf nah vader unde moder, wol ferstorfen is, unde dar stervet ein fan de kinder, dat den ein fader nicht mehr nimpt alse ein fan syn kinder, nah syn forstorvene kindt, unde gelychen ock ein moder even so veel alse ein van syne kinder, dar mit ehr noch na leven; unde wen dat so geschehen møchte, alse ydt ofte geschut, dat de fader unde mode[r] allebeide sterven unde lathen ein kindt na, de syn olders gydt erfvet, dar se nah laten hebben, unde dit kindt stervet, och den hefft didt kindt neen fader, noch moder, neen suster noch broder, den schølen vader broder unde vader suster, moder broder unde moder suster diht vorstorven kindes [3] gudt deelen, dat de helfte tho de vaders syde unde de ander helfte tho de moder syde kympt, wo veele se og sindt, welches alletydt so gebruchlich geweesen is, so lange alse wy gedenchen kønnen, unde wille wy dit och geholden hebben, alse idt alletydt thovøren in unse gemeent geveesen is. Wen dat so geschyt, dat ein vader efte moder stervet, dat de vader efte moder, de dar nah levet, dat se den deelinge dohn mit ere kinder, werdt dar ein vormunder gesettet vør de kinder, averst de olders beholden dat gudt by er, beht dat de kinder begeven werden. Averst, dar Godt vor behøde[2], dat dar ungeluch thosloch, dorch kriges noth efte vures nodt, edder andere ungelüch, dat de olders in armodt geraden, denne kønnen de vormunders neen schade lyden, den se hebben kein gudt entfangen, dar umme kønen se och kein gudt fan sik leveren; den de olders hebben de kinders ernehret doh se nicht vordeenen kønnen, dar før sy de kinders pligcht, dat se ehre olderen erneren, wen se nicht vørdeenen kønnen. Averst wen idt so geschudt, dat dar ein stif-vader, efte stif-moder, tho de kinder qvam, unde dat kinder gudt unnütte ummebrochte, dar møthen de vormunders ein indsehent inne hebben dat idt kinder gydt nich tho unnütte umgebrocht werden. Dat dith in der warheit also is, alse boven geschreven steith, unde alletydt in unse gemeente soh geholden is, unde wyder also[3] geholden werden schal, hebben wy dith mith unse dorps zegnet bekrefftiget, unde under gedrücht, jahr unde dag wo boven vormeldet. | Nr. 2 [Vedtægt for Hollænderbyen om arv formynderi] Anno 1661 d. 2 februar mødtes og drøftede vi, efterskrevne skout[7] Dirch Cornelsen, Jacob Clausen, Jan Pitersen, Pitter Jacobsen, Freech Sybrandtsen, Tønes Clausen, Cornelis Jansen Drager, Dirch Pitersen, Jan Cornelissen, Claus Dirchsen, Jacob Jansen, Jacob Jansen Kübmager, Jacob Jacobsen, Cornelis Pitersen, Piter Frechsen, Dirch Pitersen, Tønes Jansen, Jan Jacobsen, Sybrandt Claus bertels, Hans Jeppesen, Jacob Freechsen, Jan Hendrichsen, Jan Claesen, Rayer Gerdsen, Jørgen Jacobsen, Cornelis Jansen, Dirch Jansen, Jochim Friis, Jacob Jacobsen, Eysbrandt Jansen, Piter Pitersen, Jacob Jansen, Jan Jansen Roger, Freech thommesen, Claus Pitersen, Cornelis Pitersen Ebels, Thones Theisen, Teis Claesen, Thønes Gerdtsen, Claes Thøenessen, Jacob Jochimsen, Jan Eysbrandtsen, Theys Hendrichsen, Jan Gerdtsen, Dirch Jansen, Niels Mortensen, Dirch Wibrandtsen, Jan Hendrichsen, Cornelis Jansen, unge Freech Sybrandtsen, Jacob Jansen, Ouscher Jansen, Hendrich Hendrichsen, Theis Dirchsen, Dirch Theisen, Jan Teisen, Sybrandt Cornelsen, Gerred Jansen, Piter Jansen, Piter Jacobsen, Cornelis Dirchsen, Willem Eysbrandtsen, Piter Jansen, Cornelis Thønsen, Jan Cornelissen, Jan Jansen Bacher, Arien Pitersen, Jacob Pitersen, Jan Pitersen Femmes, Jan Alberdtsen, Jan Jansen Dragør og Jacob Jansen Dragør, efter at vore gamle love og vedtægter, som vores forfædre har lavet, af dette ødelæggende krigsvæsen er forbrændt, om der igen skulle laves nye breve og vedtægter, således at vor forsamling kan bevares i fred og enighed. Så har jeg, skout Dirch Cornelissen, spurgt dem, om de ville holde fest i deres gamle rettigheder og privilegier, som vore forfædre altid har nydt og haft, og af vor allernådigste øvrighed altid forundt og givet. Så har de svaret: Ja. Så længe som det må være forundt af vor allernådigste øvrighed, vil de holde fest i det, som tidligere var gældende, nemlig: Når der skal holdes skifte efter far eller mor, eller søster eller bror, at en søn ikke tager mere end en datter, og en datter lige så meget som en søn; og når det måtte ske, at en mand eller kvinde tidligt ved døden afgår, eftersom vi alle er dødelige, og de har fælles børn, der så arver efter deres døde far eller mor, og når et af børnene dør, at en far ikke tager mere end et af børnene efter sit døde barn, og ligeledes også en mor lige så meget som et af sine børn, der sammen med hende overlever; og når det måtte ske, som det ofte sker, at en far og mor begge dør og efterlader et barn, der arver sine forældrenes gods, som de har efterladt, og dette barn dør, og dette barn har ingen far, mor, søster eller bror, så skal farbroren, fasteren, morbroren og mosteren dele dette døde barns gods, så at den ene halvdel tilkommer farens side og den anden halvdel morens side, så mange de end måtte være, så som det altid har være skik, så længe vi kan mindes; og således vil vi også lade det forblive, så som det altid før har været tilfældet i vores forsamling. Når de så sker, at en far eller mor dør, og den overlevende far eller mor går i deling med deres børn, skal en formynder for børnene sættes, men forældrene beholder godset hos dem, indtil børnene bliver forset ved giftermål, men når – Gud forbyde det – ulykken skulle slå til, på grund af krigsnød eller ildevåde, eller anden ulykke, således at forældrene havner i fattigdom, så kan formynderne ikke lide skade, for de har ikke modtaget gods, og derfor kan de heller ikke give gods fra sig, for forældrene har næret børnene, da de ikke kunne tjene penge, og derfor er det børnenes pligt, at de nærer deres forældre, når disse ikke kan tjene penge; men når det sker, at en stedfar eller stedmor kommer til børnene, og forøder børnenes gods, så skal formynderne have indsigelse, således at børnenes gods ikke forødes. At dette i sandheden forholder sig sådan som skrevet ovenfor, og altid sådan i vor forsamling har stået ved magt, og også fort hen skal stå ved magt, har vi dette med vores landsbys signet bekræftet og trykket år og dag som ovenfor formeldt. |
| 3 ANNO 1661 d. 20. JANUARI, sindt wy, nahgeskrevene SCHULTTES DIRCH CORNELSEN, unde des Jahrs skeepens mit nahmen JACOB CLAUSEN, JAN PITERSEN, PITER JACOBSEN, FREECH SYBRANDTSEN, THØNES CLAESEN, JAN PITERSEN, CORNELIS JANSEN, DRACHER, DIRCH PITERSEN JAN CORNELSEN, WILLEM GERDTSEN, ARIEN CORNELSEN, CLAES DIRCHSEN, JACOB JANSEN , JACOB JANSEN KÜBMAGER, JACOB JACOBSEN, CORNELIS PITERSEN, PITER FREECHSEN, unde DIRCH PITERSEN, thosamen gewesen, umme de gemeenheit beste thoe sochen, nah dith vørderflyche kryges-wesent, unde och in wilches tydt, dar wy nu noch in leven, welches alle werldt bekandt is, dat dith heele landt afgebrandt is, mit alle vørmogen, wat dar up was. Unde is desülvigen dach ock beslaten, dat de kinder bucke unde andere lüde buche, der geldt up rente stahn hebben, in unser gemeente by macht blyve unde ere vulle betahlinge entfangen wor wat tho[4] vinden is. So is dat vor gudt angesehen, dat se neen rente bøhren schølen in disse vorgangene twe kryges jahren, als idt jahr 1658 unde 1659, awerst wat bedde kleder unde linnen gudt anbelanget, dar de kinder thom [4] besten geholden is unde nu vørbrandt unde wechgebleven is, de scha[de] møhten de kinder sylvest lyden, averst wor dar kinder gudt is, dat kinder gudt geborgen is efte so feele gudt is dat de kinder tho dat erige køhnen kahmen, dar møhten se dat erige hebben. Nu sint dar och vormunders, dar van dit kinder geldt by de bydel gehadt hebben, unde se hebben idt vorbruckt de kinder thom besten, unde is evenwel vørbrandt, dat is før gudt angesehen, dat de kinder tvee parte, unde de vormunders de drudde part schade lyden schal; unde is dat vetentlych, dat dar schade leden is etlycher wegen, dar deelinge gedahn sint, unde dar dat gudt nicht thorecken konde, dit is vor gudt angesehen in dit krieges weesen, scølen de vørmünders de drydde part schade lyden unde de kinder de tvee parte, averst nach diser tydt, wo idt gebøhren, dat dar schade geleden werdt, schølen de vørmünders de helfte schade lüden unde de kinder de ander helfte, van wegen dat de vormunders neen vormünder geldt bøhren, alse ander stede gebruchlik is. Unde idt is och vor gudt angesehen, dat idt kinderlandt, dar A˚ 1658 vorhüret is gewesen unde de saying is forbrandt worden, dar bøhren de Kinder neen hüür før, unde scholen de kinder de halve umkosting geven, wat dar fan gegahn is, unde de idt landt gehüret heft, de ander helfte. Van A˚ 1659 schølen de kinder hüür bøhren, vor dat landt dat besayet geweesen is, unde wat nicht besaiet geweesen is, schølen de kinder sylwest de umkostinge drage, unde de idt landt besaiet heft, schal de veer schattinge geven. Van A˚ 1660 unde 1661 schølen de kinder de vulle hyr bøhren vor dat landt, dar besayet is, unde wat nicht besayet is, schølen de kinders sylvest de umkostninge geven, averst de kinder schal de røyter schat geven. Nu wert dar och nah gefragt van wegen dat landt, welches dar besaiet is geweesen, vor idt Jahr 1658, efte de jeenige, dar idt besaiedt hebben entfangen, dat see idt wedder besaiet van sich leveren schølen edder nicht etc. | Nr. 3 [Vedtægt for Hollænderbyen om formynderi og erstatning for børnegods, som er gået tabt under Svenskekrigen] Anno 1661 d. 20 januar har vi efterskrevne været samlet, skout Dirch Cornelsen og de 3-års skeppens ved navn Jacob Clausen, Jan Pitersen, Piter Jacobsen, Freech Sybrandtsen, Thønes Claesen, Jan Pitersen, Cornelis Jansen Dracher, Dirch Pitersen, Jan Cornelsen, Willem Gerdtsen, Arien Cornelsen, Claes Dirchsen, Jacob Jansen , Jacob Jansen Kübmager, Jacob Jacobsen, Cornelis Pitersen, Piter Freechsen og Dirch Pitersen, for at søge det bedste for vor forsamling, efter dette ødelæggende krigsvæsen og i hvilken tid vi endnu lever, hvilket er alle velbekendt, at hele dette land har været afbrændt med alt ejendom, som der på var, og er den selvsamme dag også besluttet at børnebøgerne og andre folks bøger hvor penge på renter har stående i vor forsamling ved magt bliver og modtager deres fulde betaling for hvad som er at finde. Endvidere er det for godt fundet, at de ikke skal betale renter over disse to forløbne krigsår, altså i året 1658 og 1659. Derimod hvad sengetøj og linnedtøj angår, som blev opbevaret til børnene og nu er brændt og forsvundet, de skader må børnene selv bære, men for de børnene tilkommende sager som er bjærget eller så meget i stand er at børnene kan få deres arv, da skal de have deres arv. Nu er der også formyndere, som af disse penge har haft i egen taske og har brugt dem til børnenes bedste, eller de er ligeledes brændte, så har man fundet for godt at børnene skal lide to dele skade og formynderne den tredje del. Og er det os bekendt, at der også er lidt skade flerstedes hvor man har arvedelt, og at sagerne ikke rakte til, så har det været anset for godt under dette krigsvæsen, at formyndere skal lide den tredje del skade og børnene de to dele. Derimod efter denne tid, måtte det ske, at der bliver lidt skade, skal formynderne lide den halve skade og børnene den anden halvdel, derfor at formyndere ikke må opkræve formynderpenge, såsom er skik og brug andre steder. Og dette er også for godt fundet, at i børnejord som anno 1658 har været udlejet og sæden er brændt, da oppebærer børnene ingen leje, og skulle børnenes være den halve omkostning af hvad som er gået deraf og de som jorden har lejet den anden halvdel. For året 1659 skal børnene oppebære leje fra den jord som har været indsået, børnene skal selv bære omkostningerne, og de som jorden har sået skal betale fire-skat[8]. For årene 1660 og 1661 skal børnene oppebære den fulde leje for den indsåede jord, og for hvad som ikke er indsået skal børnene selv bære omkostningerne og de som jorden har sået skal betale fire-skatten. Derimod skal børnene betale rytterskat. Nu blev der også spurgt om jorden som har været indsået for året 1658, om dem som har modtaget den indsået, at de skal lever det indsået eller ikke. |
| 4 ANNO 1663 DONNERS DAG de 3. DECEMBER, is dar recht geholden van SCHULTES DIRCH CORNELSEN unde gemeene skeepens, nahmlichen JACOB CLAESEN, JAN PITERSEN, FREECH SYBRANDTSEN, CORNELIS JANSEN, DIRCH PITERSEN, ARIEN CORNELSEN, JACOB JANSEN unde DIRCH WYBRANDTSEN. Desylvigen dages heft SCHULTHES DIRCH CORNELSEN alle indwohners up DRAGØR for idt recht stevenen lahten van wegen de vorige CONTRACT, so ere vorfaders mit unse forolders hebben gemachet, unde ingegahn, efte se dar by wolden blyven hyrnach alse se thovørne gedahn hebben, welches CONTRACT in idt [5] vorgangen krieges weesen vyres nodt is tho nichte geworden, tho welcher CITATION vorskrewen Dracher lüde alle samptlychen vor idt recht syn gemohtet, unde hebben dartho geantwordet, dat se by ere vorige CONTRACT wolde blyven, hyrnah alse se thoforn gedhan hebben, welches indhoudt also lüdet: 1) Vor eerst wat se de preester schølen geven vor syn deenst, dat he er in de kirchen underrichtet; 2) Dat se nemandt van unser gemeente uth der kirchen stole schølen dringen; 3) Dat se vor ein alde dodt schølen geven, dar hier in de kirchhof schølen begrafen werden 8 s., unde før ein kindt 4 skilling; 4) Dat se nemandt van unser gemeente schølen udtdringen, wen dar ein schip an de grundt kumpt, unde nemandt van unsere schølen de DRACHER lüde udtdringen; 5) Dat se belovet hebben, vor ider par peerde, dar se hier up de waidt hebben, tho geven tvee rigsdaler; 6 )Vor ein verchens 4 s., unde ere verchens och tho ringen na kønings mandath als idt behorlig is; 7) Vor ein küh ein sleghte daler; 8) Dat alle jeenige, so up DRACHER wohnhaftig sindt, de neen peerde unde wagens hebben, scholen tho bruggeldt geven jahrliches idermand 4 s., unde de dar peerde unde wagens hebben, schølen geven gelych mit uns hier int dorp; 9) Dat see veer boedsmannen schølen lohnen, wen dar udt schrift valt, gelich alse ere vorfaders gedahn hebben; 10) Wen dar køning schatt upkumt efte rüyter schatt, dat se vor veer hoffe schølen geven, gelych alse ehre vorvaders alle tydt gedaen hebben; 11) dat se de SCHOUDT schølen anspreken umme førlof wenneer se kley edder sode van unser weydt nødig hebben. Dat dith in der wahrheit alse is, unde van uns unde nahkomelinge schal geholden werden, wo baven[5] vormeldt is, hebben wy, nahgeschrevene MOENS NIELSEN, CHRISTEN NIELSEN, THOMES MADSEN, PITER HENDRICHSEN, PITER ASMUSSEN JOEN SVENSEN unde SØREN POUELSEN, PALM HENDRICHSEN, up de gemeenen DRACHER mannen weegen, dith mit unseren egnen handen efte boemærchen bekrefftiget unde under geschreven up AMACH in HOLLENDERDORP, geschreven jahr unde dag wo baven formeldet. Joen Svendsen, Christen Nielse[n], Sørn Poulsen DRAGER d: 13 JANV. A˚ 1790. D.H. JANSEN [6] | Nr. 4 [Fornyelse af vedtægten mellem Hollænderbyen og Dragør] Anno 1663 torsdag d. 3 december er retten afholdt af skouten Dirch Cornelsen og almindelige skeppens, nemlig Jacob Claesen, Jan Pitersen, Freech Sybrandtsen, Cornelis Jansen, Dirch Pitersen, Arien Cornelsen, Jacob Jansen og Dirch Wybrandtsen. Samme dag har skouten Dirch Cornelsen ladet indstævne alle indvånere i Dragør for retten på grund af den forrige kontrakt, som deres forfædre med vores forfædre har lavet og indgået, om de ville holde sig derved herefter, som de havde gjort herfor, hvilken kontrakt i det foregående krigsvæsen og ildsvåde er blevet ødelagt, til hvilken indkaldelse af forskrevne Dragørfolkene, alle sammen for retten er mødt og har dertil svaret at de ved deres forrige kontrakt vil blive, herefter som de havde gjort før, hvoraf indholdet lyder som det her: 1. for det første, hvad de skulle give præsten for sin tjeneste, at han underviser dem i kirken; 2. at de ingen af vor forsamling skulle tvinge ud af kirkestolene; 3. at de for en voksen afdød skulle give, når vedkommende her på kirkegården skulle begraves 8 skilling, og for et barn 4 skilling; 4. at de ingen af vor forsamling skulle afvise, når et skib løber på grunden, og at ingen af vore skulle afvise Dragørfolkene; 5. at de har lovet for hvert par heste, når de har dem her på fælleden, at give to rigsdaler; 6. for en gris 4 skilling, og deres grise også at give næsering på efter Kongens forordning så som det hører sig; 7. for en ko en sletdaler; 8. at alle de, som på Dragør er bosat, som har ingen heste og vogne, skal til bropenge give hvert år hvermand fire skilling, og de som har heste og vogne skulle give det samme som os her i landsbyen; 9. at de skulle aflønne fire bådsmænd, når der bliver udskrevet, så som også deres forfædre har gjort; 10. når der kongeskat opkræves eller rytterskat, at de skal give for fire gårde, så som også deres forfædre altid har gjort; 11. at de skulle tale med skouten om lov, når de har behov for ler eller græstørv fra vores fælled. At dette i sandheden forholder sig sådan, og at dette af os og vores efterkommere skal blive overholdt som ovenmeldt, har vi efterskrevne Moens Nielsen, Christen Nielsen, Thomes Madsen, Piter Hendrichsen, Piter Asmussen, Joen Svensen, Søren Pouelsen og Palm Hendrichsen på de fælles Dragør mænds vegne dette med vore egne hænder eller bomærker bekræftet og underskrevet på Amager i Hollænderby, skrevet år og dag som oven meldt. |
| 5 UNDERDANIGST MEMORIAL Anlangende arvedeeligen i HOLLENDERBYEN siden den tiid vores forfædre blev forskreven her ind fra Holland, har det altiid været skik iblandt os, at saa lenge der lever et broder eller søster barn, saa arver det alleen, og kand da ingen brødere eller søstere børns børn faa nogen arv i deres forældres stæd, hvilche med de ældste, der er i byen, kand bevises. Og paa den maade befindes der at være skeet deeling efter disse efterskrevne, nemlig [A°] 1560 efter PEDER KOCH, A° 1660 efter DIVER PITERS, A° 1675 efter AEGT JANS, A° 1676 effter DIVER JANS. A° 1678 er der og paa samme maade holdet skiffte og deeling effter PITER CORNELIS EBES, og var PITER PITERSEN, fra nye hollenderbyen med de andre brødere og søster børns børn, ligesaa nær til at arfve ham, som nu til at arfve JAN CORNELSEN, men de fik heller ingen arf efter ham, hvorledes kand de da mere at predendere at arfve efter JAN CORNELSEN, efter at ingen havde saa arfvet tilforn. A° 1683 blev der og saaledis deelt efter MAERTIEN JUSTES, men siden tree fierding aar derefter kom brødere børnenes børn og PRÆDENDEREDE, at skulle arve med efter den ny lov, som var udgaaen, har da de som alt havde arfvet, forligt sig selv med disse, om hvis de dennem gifve skulle. Siden maatte vi søge paa nye igien hans KONGL. MAYST. allernaadigste brev at blive ved vores arvedeelinge, ligesom vores forfædre altiid havde hafft i brug, og bekom vi hans KONGL. MAYST. allernaadigste brev A° 1690 d. 28 JUNY, at det ved vores gamle sædvane skulle forblive. A˚ 1689 skeede paa samme maade deeling efter GERBRICH CLASEN, og haver vi ellers paa saadan skik og brug for os selv hans Kongl. Mayst. høyloflige ihukommelse KONG FREDERICH DEN TREDIE allernaadigste brev de dato A° 1667 d. 20 AGUSTUS, som af hans KONGL. MAYST. allernaadigst er COMFERMERET ANNO 1670 d. 4 AUG. Endelig har HANS KONGEL. MAYST. allernaadigst sidst meddeelt os sit allernaadigste bref d. 27 JULY A° 1694, som formælder, at vi fremdeeles maa holde ved vores skik og brug ligesom vores forfædre, hvilket vi allerunderdanigst retter os efter. ANNO 1696 d. 2 DECEMBER up de gemeent wegen KRELIS JANSEN, TEIS THEYSEN, WILLEM EYSBRANDTSEN SKOUDT, THONES GERDTSEN, CORNELIS JANSEN. [7] | Nr. 5. [Pro memoria: om arv og skifte] |
| 6 ANNO 1711 is van drei jahrs skeepens samtücht unde beslaten deese nahvolgende posten, welches sy mit egen handt, den hier under bekræftiget: [1)] Idt schal nemandt, wol idt is unde wor he syn landt heft, idt sy up uns veldt ofte idt Deensche veldt, als he syn acher felliget, so wel de erst kümt ofte lest koümt, ere forige gantz under felliget thøgen malkander, und de dar dat nicht doht, so skal de man, de lest kümt, sylven fry vorlof hebben, de fyrrige under tho plügen, unde de erste schal syn fülle brøche geven 3 £.; 2) Als sy nu tho korn, haver, wicher, edder wat idt syn mag, plugen, so skal de da erst kymt, syn furrige nicht deeper upplugen an de fyrige, als up idt acker, und de dar lest kümt tho plygen, unde syn acher besait heft, de skal och syn vyrige wedder under arde[6], dat de erste mann dar in kein schade lydt, brych 3 £.; 3) Idt schal nemandt, de dar vestenøll macht int huus, nicht mehr als ein dag, unde nicht anders als oudt eten tho schaffende, de ander kein køchen nach speel unde mehr scaffen als van oudts geweesen is, up de brøche van 1 rixdaler; 4) Wol dar grotthe brüllüfte machet, de schølen nicht mehr schaffen als oudt eten unde tvee richte darby up mahltydt, unde dat nicht lenger als in dreen dagen, den veerden dach nicht meer als mit de koks, neen spel gelyk als idt van oudts geweest is, up de brøche van 1. rixdaler; 5) Wol der barsel machet, als idt kindt tho kirken geweesen is, schal nicht mehr schaffen als oudt eten unde ein richt dartoe, unde nicht mehr, up de brøche van 1 rdr.; 6) Idt schal nemandt wachers neehmen aver eine dode, averst wen de dode begraven is, moth ith negste vründtschap mit tho huus folgen van idt graf, unde nicht mehr schaffen als oudt eten unde ein recht darby, up de brøche van 1 rdr.; 7) Idt schal nemandt, de dar deelinge machet meer schaffen als oudt eten unde ein recht darby, up de brøche van 1 rdr.; 8) Idt schal nemandt den dregers, de den doden wech gedragen hebben, bier geven tho drinchende anders als up søndags, unde neen werchedage er dat tho dringende geven, up de brøche 1 rdr. DATUM ANNO als boven vormeldt is, PITER PITERSEN, WYBRANDT WYBRANDTSEN, THEYS GERDT WILLEMSEN, THØNES ARIANSEN, THONES JACOBSEN, WIBRANDT DIRCHSEN, GERT CORNELISSEN BACHER, ALBERT JANSEN, DIRCH PITERSEN, PITER THEYSEN, PITER CORNELISSEN, WILLEM THEISEN, JACOB PITERSEN, JAN WILLEMSEN, JAN JANSEN, WILLEM THEYSEN, THEYS PITERSEN BUUR, CORNELIS CORNELSEN BACHER. DIRCH HANS JANSEN | Nr. 6 [Vedtægt for Hollænderbyen om Fælledens Drift og om Traktement ved Gæstebud] Anno 1711 har de 3-års skeppens samtykket og besluttet disse efterfølgende poster, hvilke de med egen hånd herunder har bekræftet: Enhver, hvem han end er, eller hvor end han sit land har, det være sig på vor mark eller på den danske mark, skal når han lægger sin ager i fællig, om den så kommer først eller sidst, give sin fure i fællig med hinanden. Og hvis ikke, så skal den, som kommer til sidst, selv frit have lov til, at pløje furen over, og den første skal give sin fulde bøde, 3 mark; 2. Når de nu pløjer til korn, havre, vikke eller hvad det end måtte være, så skal den første ikke pløje sin fure dybere end de andre furer på ageren, og ham, der pløjer sidst, og har besået sin ager, skal også pløje sin fure under jorden igen, så at den første ikke lider skade, bøde 3 mark; 3. Ingen skal holde fæstenøl i hjemmet længere end en enkel dag og skal ikke skaffe andet end gammelmad, den anden dag ikke eftermad og ikke mere end som det i gamle dage plejede at være, mod en bøde på 1 rigsdaler; 4. hvem der holder stort bryllup skal ikke skaffe mere end gammelmad og yderligere to retter til måltid og ikke længere end tre dage, den fjerde dag kun med køkkenhjælperne, ingen stor fest, men som det i gamle dage plejede at være, mod en bøde på 1 rigsdaler; 5. hvem der holder barselgilde efter barnet har været i kirken, skal ikke skaffe mere end gammelmad og yderligere en enkel ret, og ikke mere, mod en bøde på 1 rigsdaler; 6. ingen skal tage vågekoner til en død, men efter at en død er begravet skal de nærmeste følge med til huset fra graven, og ikke mere skaffe end gammelmad og yderigere en ret, mod en bøde på 1 rigsdaler; 7: ingen skal give øl at drikke til bårerne, der har båret den døde, undtagen om søndagen, og ikke om hverdagen, mod en bøde på 1 rigsdaler. Datum anno som oven meldt, Piter Pitersen, Wybrandt Wybrandtsen, Theys Gerdt Willemsen, Thønes Ariansen, Thones Jacobsen, Wibrandt Dirchsen, Gert Cornelissen Bacher, Albert Jansen, Dirch Pitersen, Piter Theysen, Piter Cornelissen, Willem Theisen, Jacob Pitersen, Jan Willemsen, Jan Jansen, Willem Theysen, Theys Pitersen Buur, Cornelis Cornelsen Bacher. |
Transskriptionen indeholder følgende mindre tilpasninger:
- »langt« s er gengivet som »rundt« s
- »ß« er gengivet som »s«
- < > : fejl og gennemstregninger i manuskriptet
- [ ] : manglende bogstaver eller ord i manuskriptet
- [1] : første side i manuskriptet
- Romanske bogstaver er gengivet med små kapitæler
- Substantiverne er konsekvent skrevet med små bogstaver, både i den danske og den plattyske tekst
Ordforklaringer m.m
[1] Første side i manuskriptet.
[2] Behøde: bohøde.
[3] Also: olso.
[4] Tho: thi.
[5] Baven: bavet.
[6] Arde: Aide.
[7] I overensstemmelse med Nicolaisen (1907-1915) bruges her termerne skout og skeppens for henholdsvis amagerhollændernes leder og rådmænd. Jf. C. Nicolaisen, Amagers Historie. Bilagt med de vigtigste Breve og Aktstykker om Øens Forhold. København: Skous Forlag, 1907-1915. (3 dl.).
[8] Dragør blev regnet for fire gårde (”veer hoffe”), uden at hollænderne havde nogen egentlig hjemmel for opkrævningen deraf (jf. Nicolaisen 1909, s. 51). Udtrykket ”fire-skat” henviser til denne beskatning.