Artikler
Tranquebar i det sydøstlige Indien var en dansk handelskoloni fra 1620 til1845. Efter en periode med stadig nedgang i handelen blev den lille danske besiddelse solgt til briterne, som i 1800-tallet fik stadig større indflydelse i Indien. I dag er det måske de færreste danskere såvel som indere, der kender til Tranquebars historie som dansk koloni. Perioden har dog sat spor, som genfindes i byen i dag.
Et stykke historie, som stadig lever, er den protestantiske missions- og skoletradition, som blev påbegyndt i byen i 1706 på foranledning af den danske kong Frederik 4. Et andet markant spor af Tranquebars historie som dansk koloni er byens bygningsmiljø med velbevarede gadenet og bygninger fra perioden, som i dag præsenteres som dansk-indisk kulturarv.
Missionshistoriens efterliv
Da de to missionærer Bartholomäus Ziegenbalg og Heinrich Plütschau ankom til Tranquebar i 1706, var de ikke blot de første, som var udsendt for at omvende den danske handelskolonis indiske borgere til danskernes protestantiske tro. De blev også det første eksempel på luthersk mission i verdenshistorien.
Som grundlag for deres arbejde lærte missionærerne sig tamilsk og udarbejdede tamilske ordbøger med hjælp fra lokale lærde. I Tranquebar etablerede missionærerne også den første trykpresse, som udgav trykte værker på det tamilske sprog. De udarbejdede den første oversættelse af bibelen til et indisk sprog og udførte også pionerarbejde i oversættelsen af tamilske værker.
Missionæren Bartholomäus Ziegenbalg, som sammen med kollegaen Heinrich Plütschau kom til Tranquebar i 1706, er en levende del af de lokale kristnes historiske bevidsthed. Foto: Helle Jørgensen
Ud over deres religiøse virksomhed etablerede missionærerne skoler til de lokale, blandt andet den første pigeskole i Indien. På baggrund af denne missionshistorie er Tranquebar i dag en uddannelsesby som har institutioner fra folkeskole til lærerseminarium. Det er kun et mindretal af Tranquebars befolkning i dag, som er kristne. De uddannelsesinstitutioner, som blev opbygget af missionen, bruges af hele byens befolkning, også hinduer og muslimer.
I dag huskes missionærerne i Tranquebar både for den betydning de har haft for de lokale lutherske kristne, og for deres arbejde med uddannelse samt deres indsats for det tamilske sprog. De fysiske spor fra missionen tæller kirker, skoler og administrationsbygninger fra kolonitiden, men der er også opsat moderne mindesmærker over de første missionærer i Tranquebar.
Ny Jerusalemskirken, grundlagt af den protestantiske mission i 1718, er stadig i brug. Foto: Helle Jørgensen
Tranquebars bymiljø som dansk-indisk kulturarv
Coromandelkysten i Sydindien, hvor Tranquebar ligger, var tidligere også hjemsted for en lang række af handelskolonier som tilhørte portugiserne, hollænderne, franskmændene og briterne. Mange af disse gamle koloniale besiddelser er siden ændret til uigenkendelighed, i takt med at udviklingen har fået dem til enten at svinde bort eller vokse til større moderne byer. Til forskel fra mange andre af de gamle handelskolonier har nutidens Tranquebar bevaret mange af de træk, som karakteriserede byen i dens tid som dansk handelskoloni.
Når bygningsmiljøet fra kolonitiden er velbevaret, skyldes det først og fremmest, at Tranquebar ikke har været genstand for større industriel udvikling. Befolkningen i byen er ikke vokset meget, og mange af de gamle bygninger fra kolonitiden er blevet stående, fordi de fortsat er blevet brugt af den lokale befolkning.
Fort Dansborg, som blev bygget straks, da danskerne etablerede sig i Tranquebar, er i dag et museum. Foto: Helle Jørgensen
I Tranquebar finder man stadig fort Dansborg, som danskerne etablerede som støttepunkt for deres handel i byen. Fortet er i dag et museum. Andre spor af danskernes tilstedeværelse i 1620-1845 omfatter en monumental byport og en række af de bygninger, som danskerne lod opføre. I byen findes spor af bymure og bastioner, og en række mere velbevarede bygninger opført til beboelse, administration og religiøse formål. Gadenettet med dets lige gader, som er anlagt vinkelret på hinanden, stammer også fra denne periode. Flere gader bærer fortsat navne fra den danske kolonitid, som Kongensgade (King Street) og Dronningensgade (Queen Street). Byens arkitektur er dog ikke blot af dansk oprindelse. Dels blandes europæisk og indisk byggeskik i flere bygninger, dels består bymiljøet også af bygninger i tamilsk byggestil såvel som mere moderne bygninger.
”Danish shop” – nutidig brug af Tranquebars dansk-indiske historie. Foto: Helle Jørgensen
Det velbevarede bymiljø er baggrund for, at myndighederne i den lokale delstat Tamil Nadu har udnævnt Tranquebar til en såkaldt ’kulturarvsby’. Hensigten med denne udnævnelse er først og fremmest at fremme turisme med det historiske bymiljø som attraktion og dermed skabe økonomisk udvikling. Myndigheder og organisationer fra både Indien og Danmark har særligt gennem det seneste årti engageret sig i arbejde for at bevare og restaurere bygningsarven i Tranquebar. Blandt andet er Danmarks Nationalmuseum involveret i restaureringen af den tidligere danske guvernørbolig i Tranquebar.
Tranquebars udvikling i både fortid og nutid er også blevet taget op som et forskningsområde i Nationalmuseets Tranquebar Initiativ, hvor en række forskere i fag som historie, antropologi, arkæologi og religionssociologi har udført forskningsprojekter i byen.
Danske turister i Tranquebar. Fotograf: Helle Jørgensen