Fra Halland til kommandant på Tranquebar

Man ved ikke meget om Eskild Andersen Kongsbakkes barndom og ungdom, men han blev født under jævne kår omkring 1620 i Kungsbacka i det svenske område Halland, der på det tidspunkt hørte under Danmark-Norge. Han gik i 1639 i Ostindisk Kompagnis tjeneste.  Samme år sejlede han med skibet "Christianshavn" til den dansk-norske handelsstation Tranquebar. På grund af en meget besværlig rejse nåede skibet først frem i 1643, og det skulle vise sig at blive det sidste skib, som ankom fra Danmark-Norge til Tranquebar i 26 år.

Kongsbakke tjente først som konstabel og kvartermester ved Tranquebars garnison, men blev i 1655 valgt som kommandant over fæstningen Dansborg og blev dermed koloniens leder. På det tidspunkt var der ikke kommet skibe fra Danmark-Norge til Tranquebar, siden Kongsbakke selv ankom i 1643, og der skulle gå endnu 14 år, inden forbindelsen blev genoprettet. Ostindisk Kompagni, der havde varetaget handelen siden Tranquebars grundlæggelse i 1620, var i 1650 blevet opløst, og det dansk-norske rige havde store økonomiske og militære problemer. Det lykkedes imidlertid under Kongsbakke at sikre koloniens indtægter gennem deltagelse i regional handel i Asien og gennem en til tider indbringende kaperkrig mod Mogulrigets guvernør i Bengalen. Med bistand fra lokale allierede modstod Tranquebar under Kongsbakkes ledelse ikke blot en længere belejring fra den lokale konge, Nayakaen af Thanjavur; byen blev også forsynet med en befæstet bymur og kanontårne og fik dermed karakter af at være en fæstningsby.

Maleri af Tranquebar fra 1600-tallet; kunstneren er ukendt. Bemærk at byen er gengivet uden den befæstede bymur, som Kongsbakke opførte. Fra: Wikimedia Commons.

Konflikten med Heinrich Eggers

Da der ikke kom skibe til Tranquebar fra Danmark-Norge mellem 1643 og 1669, blev Kongsbakke på et tidspunkt den eneste tilbageværende af det mandskab, der var kommet ud til kolonien i 1643. Men i maj 1669 ankrede fregatten "Færø" endelig op på Tranquebars red. På det tidspunkt vidste man ikke med sikkerhed, om handelsstationen stadig var på danske hænder, og derfor medbragte ekspeditionens leder, Heinrich Eggers, en instruks om, hvordan han skulle forholde sig, hvis Kongsbakke var død og Tranquebar eventuelt ikke længere i kongens besiddelse.  Eggers fandt imidlertid Kongsbakke i live og Tranquebar i god trivsel. Eggers skulle derfor indtage posten som vicekommandant, men han kom hurtigt i konflikt med Kongsbakke.  Kongsbakke vandt konflikten, da Eggers i 1672 blev kaldt til København for at forklare sig. Trods mangel på anerkendelse fra de øvrige udsendte fra København døde Kongsbakke som kommandant på Dansborg i 1674.

Kongsbakke som national helt

Historien om den jævne og ensomme mand, som steg i graderne fra konstabel til kommandant og derefter holdt Dansborg og Tranquebar for den danske konge, har givet anledning til heltefortællinger. Tilbage i 1907 fremstillede kolonihistorikeren Kay Larsen (1879-1947) Kongsbakke som "den djærve trofaste mand, der havde reddet fæstning, by og land for de danske", men som døde "tilsidesat, krænket og affældig". Kun den indiske befolkning fortsatte med at ære hans minde. I 1980 beskrev historikeren Ole Feldbæk (1936-2015) Kongsbakkes bedrifter som et eksempel på usædvanlig trofasthed og på "at de historiske forhold kan være mere fantastiske end digtning over historiske begivenheder".

Nyere forskning antyder imidlertid, at Kongsbakkes bedrift ikke var helt så fantastisk, som den er blevet gjort til. Som andre handelsstationer i 1600-tallet var Tranquebar en multikulturel enklave, og Kongsbakke – der muligvis var indisk gift – har næppe set manglen på landsmænd som et problem. Økonomisk kan det endda have været en fordel, at skibene fra København udeblev. Det var lettere at tjene penge på at drive regional handel i Asien end på at skulle fremskaffe kostbare returladninger til skibe fra København. På den måde minder perioden under Kongsbakke os om, at forbindelsen til Danmark langt fra altid var den vigtigste for kolonien i Indien.