Artikler
Suppremannia Chetti (eller Subrahmanyam Chettiar) var en indisk købmand, som opnåede stor indflydelse i den dansk-norske koloni Tranquebar i 1780'erne. Han var hovedpersonen i den omfattende kastekonflikt, der prægede kolonien i slutningen af 1700-tallet, men endte med at forlade Tranquebar, efter han i 1794 blev idømt en bøde for plyndringer og overfald.
En økonomisk entreprenør
Suppremannia Chetti træder ind i Tranquebars historie nogenlunde samtidig med, at den dansk-norske kongemagt i 1777 overtog administrationen af kolonierne i Indien fra handelskompagniet Asiatisk Kompagni. Han var således dubash - eller mellemmand - for de tre første kongelige finansråder, der var embedsmænd med ansvar for økonomien. Positionen var magtfuld, fordi dubashen tog vare på sin europæiske partners private og officielle økonomiske relationer til det indiske samfund, som han naturligvis havde langt bedre kendskab til. Suppremannia benyttede sin nøgleposition til at sikre sig kontrollen med hovedparten af de lukrative skatteforpagtninger. Han var blandt koloniens rigeste indere og havde flere ejendomme i såvel Tranquebar by som i den største landsby på Tranquebars territorium, Porayar.
Den store kastekonflikt
Suppremania var imidlertid ikke en del af den etablerede elite i Tranquebar. Han tilhørte den relativt lavtstående saluppakaste, der var forbundet med fremstilling af sækkelærred og gadehandel med tekstiler. Suppremannias økonomiske opstigning og tætte forhold til ledende dansk-norske embedsmænd har formodentlig været en torn i øjet på den etablerede elite, hvoraf mange kom fra den jordbesiddende landbrugskaste vellalar.
I august 1787 igangsatte de ledende såkaldte 'højrehåndskaster' derfor en omfattende undvigelse fra Tranquebars beskedne territorium. De undvegne tog ophold på den lokale konges, Nayakaen af Thanjavurs, territorium. Herfra sendte de nu en række klager til den dansk-norske koloniadministration. Klagerne gik dels på Suppremannias økonomiske undertrykkelse - det var et hovedkrav at Suppremannia skulle fængles - dels på, at saluppakasten havde forbrudt sig mod den sociale og rituelle orden i det indiske samfund. Sidstnævnte kom blandt andet til udtryk ved, at dens medlemmer havde nægtet at udføre de foreskrevne ritualer ved hinduernes årlige festival.
Dette blev startskuddet på et en lang og kompliceret konflikt, som ikke blot omfattede fængslinger af Suppremannia og hans senere løsladelse mod kaution, stillet af en af hans europæiske allierede, men også flere undvigelser og Suppremannias egen rømning til Thanjavurs territorium, hvor han prøvede at gøre sig gældende ved hoffet.
Modsætningen til guvernøren Peter Anker
Suppremannia fik en hård modstander i guvernør Peter Anker (1744-1832), der ankom til Tranquebar i maj 1788. Anker tog ret hurtigt parti mod Suppremannia, som han beskrev som en person "med det alleryppigste geni for intriger", der endvidere forstod at forene "medfødte mallebarske [dvs. indiske] talenter for skælmsstreger med europæiske prokuratorkneb". Anker anklagede Suppremannia for at stå bag plyndringer og overfald på koloniens territorium, og i 1794 blev han idømt en relativt beskeden bøde på 4000 rigsdaler.
Suppremannia havde herefter base i den nærliggende franske enklave Karaikal, hvorfra han i nogle år pustede til modsætningerne blandt den indiske befolkning, indtil han forsvandt ud af Tranquebars historie. Suppremannia Chetti står imidlertid tilbage som en helt central person i de urolige tider i 1780'erne, hvor grupperinger i det indiske samfund kunne udnytte forbindelser til europæiske embedsmænd til social opstigning, og hvor kastekonflikter var særligt fremtrædende som en del af kultursammenstødet mellem den lokale befolkning og koloniadministrationen.
Guvernøren Peter Anker var også kunstner og har formodentlig medvirket til dette portræt af sin modstander Suppremannia Chetti, dateret 1791. Man mener, at selve portrættet er malet af en indisk kunstner, men at Anker står bag udsmykningen uden om. Foto: Kulturhistorisk Museum, Oslo