Kilder
Kildeintroduktion:
Reformationsmonumentet blev rejst på Bispetorvet i København i 1943 i forbindelse med markeringen af 400-året for reformationen i Danmark i 1536. Monumentet er udført af den danske billedhugger Max Andersen (1892-1972) i samarbejde med arkitekt Harald Lønborg-Jensen (1871-1948), som i første halvdel af det 20. århundrede tegnede og restaurerede et stort antal danske kirker. Initiativtagerne til projektet var professor i kirkehistorie J. Oskar Andersen og biskop for Københavns Stift Hans Fuglsang-Damgaard, og i jubilæumsåret 1936 blev sidstnævnte formand for den store komité, der blev nedsat til at realisere projektet. Komitéen bestod af medlemmer fra en lang række kirkelige organisationer, redaktører fra flere aviser samt flere politikere, og endelig havde den Christian 10. (født 1870, regent 1912-1947) som protektor.
Projektet løb hurtigt ind i økonomiske problemer, som formentlig blev forstærket af den tyske besættelse fra 1940. Desuden var der debat om både monumentets udseende og placering. I sidste ende enedes man om den knap 11 meter høje obelisk med fire bronzerelieffer, som viser udvalgte begivenheder fra reformationstiden. Reliefferne skildrer med deres dramatiske komposition og mange ’levende’ figurer på pædagogisk og entydig vis det, der af initiativtagerne blev betragtet som de væsentligste og afgørende begivenheder i reformationstiden. Anledning til rejsningen af monumentet og de skildrede begivenheder på reliefferne taget i betragtning efterlader det ingen tvivl om, hvem der er heltene, og hvem der er skurkene. Synspunktet er entydigt luthersk. Monumentet giver derfor også næring til det gamle ordsprog om, at det er sejrherrerne, der skriver historien, og indbyder til overvejelser omkring historiebevidsthed, historiebrug og kulturarv.
Reformationsmonumentet på Bispetorvet i København. Fra: Wikimedia Commons
På det første relief vises en afgørende episode fra Viborg i 1526, hvor byens katolske biskop, den adelige Jørgen Andersen Friis, sender sine mænd ind for at arrestere Hans Tausen (1494-1561), der prædiker for byens borgere i Gråbrødrekirken. Borgerne beskytter imidlertid Tausen og jager de indtrængende soldater og biskoppen ud af byen. Episodens symbolik indvarsler den evangeliske bevægelses sejr over den katolske kirke. Fra: Københavns Museum
Det andet relief viser Herredagen (regeringsmøde) på Gammeltorv den 30. oktober 1536, hvor Christian 3. (født 1503, regent 1534-1559), der er placeret centralt, gennemførte en rigsomfattende reformation af Danmark-Norge. Til mødet var foruden det adelige rigsråd også inviteret repræsentanter for borgerskabet og bondestanden i alle købstæder og herreder. Igen en symbolsk understregning af, at Christian 3. agerede med hele folkets velsignelse. Figuren til højre for kongen oplæser formentlig hovedpunkterne fra den reces, som kongen gav samme dag, og som bl.a. indeholdt anklagerne mod de allerede fængslede katolske bisper, argumenterne for konfiskationen af bispegodset og de første principper for det nye stats- og kirkestyre. Fra: Københavns Museum
Det tredje relief viser de væsentligste elementer i den evangeliske gudstjeneste efter reformationen: præstens forkyndelse af evangeliets budskab og de to lutherske sakramenter nadver og dåb. Fra højre ser man Sjællands første lutherske biskop (superintendent), Peder Palladius, prædike indtrængende for menigheden, måske på en af sine mange visitatsrejser til stiftets sognekirker. I baggrunden i midten ses uddelingen af nadveren og endelig i venstre side en dåb af et spædbarn. Fra: Københavns Museum
På det fjerde og sidste relief ses den tyske reformator Johannes Bugenhagens (1485-1558) indvielse af de første syv lutherske biskopper (superintendenter), der knæler foran ham i Vor Frue Kirke den 2. september 1537. En lille måned forinden havde Bugenhagen også forestået Christian 3.s officielle kroningsceremoni. Fra: Københavns Museum