Anordning om Reformations Jubelfesten, 19. april 1817

Kilder

Kildeintroduktion:

I 1817 blev der afholdt jubilæumsfest for reformationen. Her blev det markeret, at det var 300 år siden, at Martin Luther den 31. oktober 1517 offentliggjorde 95 teser, hvori han skarpt kritiserede den katolske kirkes afladshandel. Denne begivenhed er for eftertiden kommet til at symbolisere reformationens begyndelse og dermed opgøret med den romersk-katolske kirke og skabelsen af de protestantiske kirkesamfund i begyndelsen af 1500-tallet. Datoen er således blevet højtideligholdt og markeret af den danske stat og kirke i 1617, 1717, 1817, 1917 og vil også blive det i 2017. Derudover er der siden 1736 ligeledes blevet afholdt hundredårsjubilæer for gennemførslen af reformationen i Danmark den 30. oktober 1536. 

Kongerigets enevældige monark Frederik 6. (født 1768, regent 1808-1839) nedsatte i 1816 en kommission til planlægning af jubilæet. I kommissionen sad overhofmarskal A.W. Hauch, gehejmekonferensråd O. Malling, deputerede i hhv. Danske og Slesvig-Holsten-Lauenborgske Kancelli C.L. Lasse og A.B. Rothe, kongelig konfessionarius biskop N.E. Balle og Sjællands biskop F. Münter.  Kommissionens arbejde udmundede i følgende anordning, hvoraf det fremgår, at jubilæet skulle markeres i kirker og skoler over hele landet og ved Københavns Universitet. De begivenheder, som kongen ville overvære, synes dog at være særligt centrale, og generelt havde kongens person en fremtrædende plads i jubilæet. Ifølge anordningen skulle jubelfesten vare i tre dage fra den 31. oktober til den 2. november 1817, hvor der blandt andet blev afholdt højtidelige takkefester i kirkerne samt affyret kanonsalutter.

Anordning om Reformations Jubelfesten af 19. april 1817

Anordning om Reformations Jubelfesten af 19. april 1817 som gengivet i  "Collegial-Tidende", nr. 22, s. 321-327. Klik på teksten eller her for at se hele lovteksten. 


Collegial-Tidende.

Med kongeligt allernaadigst Privilegium.

No. 22. Den 19de April 1817.

Trykt i det Kongl. Vaisenh. Bogtrykkerie af C. F. Schubarts.

Undertegnede ere Redacteurer, Forlæggere og Udgivere af denne Tidende:

Peter Johan Monrad, Anders Sandøe Ørsted, Deputerede i det kongelige danske Cancellie.

_____

 

Efterat den Commission, som, under 2den Octbr. sidstl.[1], allernaadigst blev udnævnt til at udarbeide Forslag om, hvorledes Reformations Jubelfesten i dette Aar meest passende kunde høitideligholdes[i], havde endt sit Arbeide, og dens Forslag var forelagt Hs. Majestæt til allernaadigst Resolution[2], blev under 9de d. M.[3], gjennem Cancelliet udfærdiget følgende Anordning[4]:

Vi Frederik den Siette, af Guds Naade Konge til Danmark, ic. ic.[5], Gjøre vitterligt, at som Vi erkjende Vigtigheden af det Gode, der tildeeltes Vort Fædreland, ved den renere evangeliske Lære, og med landsfaderlig Glæde overskue denne Læres velgjørende Følger i de snart udløbne Tre Hundrede Aar; saa ville Vi og, at den inderlige Tak, der i Hjerterne ydes Alherren, fordi han Gjorde saa vel mod Landets Slægter, skal gives Leilighed til at frembryde ved offentlig Lovsang og Priis i Hans Temlper, og lydeligen at yttres paa ethvert Sted, hvor Hans blide Evangelium forkyndes.

Vi paabyde derfor herved en Jubelfest i dette Aar, at holdes overalt i Landets Kirker, ved Kjøbenhavns Universitet, og i hver af de lærde Skoler[6], overeensstemmende med de Høitider, som vore Fædre andægtigen holdte i Aaret 1617 og 1717, til Minde om Doctor Martin Luthers, Aar 1517 den 31te October begyndte, og af Forsynet kraftigen vedligeholdte, Reformation i den christne Kirkes Lære.

Saa ville Vi og, paa det at denne Reformations Mærkelighed end nærmere kan vorde kjendt blandt menige Mand, fra Almueskolerne lade uddele et kort forfattet Skrift, hvori fornemmeligen den tilvoxende Ungdom kan underrettes om samme.

Og da det er Os vigtigt, at den christelige Troesbekjendelse, som Dr. Luther ved Reformationen fremkaldte aldrig skal glemmes, saa have Vi og allernaadigst ladet foranstalte, at en nøjagtig Afskrift af den augsburgske Confession[7] vorder trykt, saaledes som den oprindeligen blev overgivet, i det latinske Sprog; hvoraf eet Exemplar anskaffes til hvert Pastorat, paa vedommende Kirkes eller Kirkers Regning; og som dette forbliver ved Pastoratet, saa skulle Præsterne Mand efter Mand dertil være ansvarlige.

Om de Høitideligheder, som ved denne Fest bør finde Sted, ville Vi, foruden hvad Vi ellers særskilt have befalet, endvidere her allernaadigst kundgiøre følgende:

  1. Den Jubelfest, som i Anledning af Reformationen ved Dr. Martin Luther i Aaret 1517, høitideligholdes i Vore Lande i dette Aar, skal vedvare i 3 Dage, nemlig den 31te October, samt den 1ste og 2den November næstkommende.
  2. Søndagen forud, nemlig den 26de i October Maaned, skal fra alle Prædikestole den anstundende[8] Fest forkyndes, og intimeres til dens Høitideligholdelse. Ligeledes skal paa samme Dag, 2de Herolder[9] i deres Herolds Dagt [Dragt], paa alle offentlige Pladser i Vor kongelige Residentsstad Kjøbenhavn, kundgjøre Vor Villie om Festens Høitideligholdelse, og Dagene, som dertil ere bestemte.
  3. Dagen førend Festen, nemlig den 30te October, skal om Eftermiddagen fra Klokken 5 til 6 ringes med alle Kirkernes Klokker, saavel i Kjøbstæderne som paa Landet.
  4. Stadsmusikanten[10] i Kjøbenhavn skal strax efter Ringningen, med blæsende Instrumenter, især Basuner, lade udføre fra Trinitates Kirkes Taarn nogle af de meest høitidelige Psalmemelodier; hvilket ogsaa bør finde Sted paa Festens 2de første Dage[11], om Aftenen imellem 6 og 7, fra eet af de andre Kirkers Taarne. En saadan Musik skal ogsaa opføres i andre Kjøbstæder, fra ethvert Steds Hovedkirke, naar den af Stadsmusikanterne eller Andre kan gives.
  5. Ved Solens Opgang den 31te Obtober, skal Festens Indtrædelse forkyndes i Vor kongelige Ressidensstad Kjobenhavn [Kjøbenhavn], med Kanonernes Løsning 3 Gange Volden rundt. Hvilket ogsaa skal skee paa andre Steder i Vore Stater, hvor Volde og Kanoner ere.
  6. Paa Festens første Dag, Fredagen den 31te October, skal i alle Kirker holdes høitidelig Takkefest, for Guds Varetægt over den evangeliske Lære i den forløbne Tid; i Kjøbstederne baade til Høimesse og Aftensang, paa Landet til den sædvanlige Kirketid paa ethver Sted. Paa denne Dag skal til Høimesse prædikes over Joh. 8de Cap. 12 Vers[12], og til Aftensang over Eph. 2det Cap. 8de til 10de Vers[13]. Kirkerne skulle efter ethvert Steds Leilighed prydes, som til høitidelig Fest, og Kirkemusik skal overalt, hvor den kan haves, foranstaltes af Vedkommende. Efter Prædiken skal saavel til Høimesse, som til Aftensang, synges Psalmen: O Store Gud! vi love Dig ic., hvilken Psalme istemmes af Instrumental-Musik, hvor den kan gives.
    Vore Biskopper skulle prædike til Høimesse i deres Cathedral- Dom- eller Hovedkirker.
  7. Paa Festens anden Dag, Løverdagen den 1ste November, skal ved Kjøbenhavns Universitet og i samtlige lærde Skoler, efter forudgangne Programmer, holdes Taler i det latinske Sprog: Ved Universitetet af den første Professor i Theologien, og i enhver lærd Skole af Rectoren, og hvor ingen Rector er, af Skolens første Lærer; Musik med Cantater[14] eller Chorsange skal tilføies, hvor det kan skee. Ved samme Høitidelighed skulle ogsaa academiske Promotioner[15] finde Sted ved Universitetet.
  8. Festens tredie Dag, Søndagen den 2den November, skal, ligesom dens første Dag, holdes høitidelig i alle Kirker, baade til Høimesse og Aftensang, med egentligst Hensyn paa, at anraabe Gud om Naade og fremdeles Beskyttelse for Kirkens rene Lære, og til at opmuntre sig til, at værdeligen vandre derefter. Paa denne Dag skal prædikes til Høimesse over I Cor. 3die Cap. 11te Vers[16], og til Aftensang over Hebr. 13de Cap. 8de Vers[17]. Psalmerne paa denne Dag istemmes ligeledes af Orgel- og anden Instrumental-Musik, hvor samme kan gives; - og skulle de Collecter[18] og Bønner, som til hver af Kirkefesterne meest findes passende, vorde Præsterne paa ethvert Sted tilsendte.
  9. Paa Festens 1ste og 3die Dag skal kimes og ringes, saaledes, som ved Høitedeligheder er sædvanligt, og ligeledes paa Festens anden Dag, i de Kjøbstæder, hvor Taler i de lærde Skoler holdes.
  10. Ingen offentlig Forlystelse, saasom Skuespil, Bal og deslige, maa tillades paa nogen af de 3de Festdage, eller Aftenen forud, og saavel paa den første, som den sidste Festdag, skulle alle Arbeidssysler hvile, saaledes som i Hensyn til Fest- og Helligedage er anordnet.
  11. Den 2den November skal, ved Solens Nedgang, paa samme Maade som for Morgenen den 31 October er anordnet, med Kanonernes Løsning ankyndes, at Festen er til Ende.

Hvorefter Vedkommende sig allerunderdanigst have at rette, ic. ic.

__      __      __


Iøvrigt ere følgende nærmere Bestemmelser givne, i Henseende til Reformationsfestens Høitideligholdelse:

Biskoppen over Sjællands Stift holder, paa Festens første Dag, Høimesseprædiken i Trinitatis Kirke her i Staden; Gudstjenesten begynder Kl. 12, og ingen Aftensang holdes denne Dag i bemeldte Kirke. – Da Deres Majestæter Kongen og Dronningen, med det kongelige Huus, agte at bivaane[19] Gudstjenesten samme Dag i Trinitatis Kirke, indrettes for Deres Majestæter, med Følge, passende Stole paa Kirkegulvet, og Kirken udzires[20] paa den Maade, som ved saadan Leilighed er sædvanligt.

Ved Deres Majestæters Ankomst til Kirken, som skeer i høitidelig Procession, modtages Allerhøistsamme[21], naar de indtræde i Kirken, og geleides ved Udgangen fra samme, af Biskoppen, samt Frue og Trinitatis Kirkers Geistlige. En Cantate opføres i Kirken, og det kongelige Capel assisterer ved Musikken.

Universitets Høitideligheden paa Festens anden Dag, holdes ligeledes i Trinitatis Kirke her i Staden. Hs. Majestæt, og det kongelige Huses herværende Prindser, indbydes til denne Høitidelighed ved Rector Magnificus[22] og Faculteternes Decani[23]. Kirken beholder sin Indretning fra forrige Dag; Cantaten opføres med Musik ved det kongelige Capels Hjelp; da Hs. M. er sindet at bivaane Høitideligheden, skeer Processionen til og fra Kirken ligesom næstforrige Dag, og Hs. Majestæt modtages ved Kirken, samt geleides ud af samme, af Rector Magnificus og Faculteternes Decani.

Dersom Vor Frue Kirke her i Staden er, som forventes, under Tag til den Tid[24], lægges Grundsteen til Alteret paa denne Dag af Hs. Majestæt, ved Allerhøistsammes Tog enten til eller fra Trinitatis Kirke.

Begge fornævnte Festdage blive og høitideligholdte ved Hoffet.

I Anledning af Universitets-Høitidelighederne ved Reformationsfesten, gives der iøvrigt ogsaa, som et passende Beviis paa concordia ecclesiarum[25], nogle lærde reformerte Geistlige i Udlandet Æresdiplomer, som Doctores Theologiæ ved Universiteterne i Kjøbenhavn og Kiel, efter nærmere Forestilling til Hs. Majestæt, fra den kongelige Direction for Kjøbenhavns Universitet og det kongelige slesvig holsteen lauenborgske Cancellie[26], og foregaaende indhentet Forslag fra Universiteternes theologiske Faculteter, i Forening med Biskoppen over Sjællands Stift og Hertugdømmenes Generalsuperintendent[27].

Paa Festens tredie Dag prædiker Stiftsprovsten, til Høimesse, i Trinitatis Kirke her i Staden.

Endeligen bliver formeentlig, ligesom ved Reformationsfestens Høitideligholdelse i Aaret 1717, 3 Medailler prægede til Erindring om Festen i dette Aar, nemlig: een til Erindring om, at Hs. Majestæt Kong Frederik den Sjette lod denne Jubelfest høitideligholde; een til Erindring om Dr. Martin Luther, Reformationens Stifter; og een, der under et skulde omfatte Gjenstandene for begge ommeldte Medailler; til hvilken sidste Medaille Tegning nærmere skal forelægges Hs. Majestæt.
 

[i] See Collegialtidenden for Aar 1816, No. 48.


Ordforklaringer m.m.

[1] 2den Octbr. sidstl.: 2. oktober sidstleden, altså sidste år.

[2] Resolution: afgørelse eller beslutning.

[3] d.M.: denne måned.

[4] Anordning: er før grundloven 1849 en blandt flere betegnelser for de af kongen givne love.

[5] ic.: forkortelse for det latinske ”et cetera”, der betyder ”og så videre”, der altså her står i stedet for kongens fulde titel.

[6] Den lærde Skole (el. latinskole): højere skole, der forberedte eleverne på videre studier ved universitetet, og hvor undervisning i latin, græsk og religion var fremherskende.

[7] Den augsburgske Confession: bekendelsesskrift for den luthersk-evangeliske tro (1530). I Kongeloven gjort til det officielle udtryk for den danske kirkes tro.

[8] Anstundende: forestående.

[9] 2de herolder: tvende herolder, altså to herolder. En herold er en person, der offentligt forkynder et budskab.

[10] Stadsmusikant: en person med privilegium til at udføre musik ved festlige lejligheder i en by.

[11] 2de første Dage: tvende første dage, altså festens to første dage.

[12] Joh. 8de Cap. 12 Vers: bibelhenvisning til Det Nye Testamente, Johannes Evangeliet, kapitel 8, vers 12.

[13] Eph. 2det Cap. 8de til 10de Vers: bibelhenvisning til Det Nye Testamente, Efeserbrevet, kapitel 2, vers 8-10.

[14] Cantate: større sangkomposition.

[15] Academiske Promotioner: festlighed, hvor videnskabsmænd tildeles akademiske grader.

[16] I Cor. 3die Cap. 11te Vers: bibelhenvisning til Det Nye Testamente, Første Korintherbrev, kapitel 3, vers 11.

[17] Hebr. 13de Cap. 8de Vers: bibelhenvisning til Det Nye Testamente, Hebræerbrevet, kapitel 13, vers 8.

[18] Collect: en bøn, præsten under gudstjenesten læser foran alteret.

[19] Bivaane: være til stede ved eller overvære.

[20] Udzire: udsmykke.

[21] Allerhøistsamme: bruges om majestæter i stedet for han/hun.

[22] Rector Magnificus: den øverste leder af et universitet.

[23] Decani: forstander for et fakultet ved universitetet, det vil sige en dekan.

[24] Vor Frue Kirke var under genopførsel efter at være brændt ned under Københavns bombardement i 1807.

[25] Concordia ecclesiarum: overensstemmelse eller enighed mellem kirker.

[26] Slesvig holsteen lauenborgske Cancellie: den del af den enevældige konges centraladministration, der dækkede de opgaver i hertugdømmerne, som moderne indenrigs-, justits-, undervisnings- og kulturministerier har.

[27] Generalsuperintendent: øverste superintendent (biskop) i et område.

Om kilden

Dateret
19.04.1817
Oprindelse
Collegial-Tidende, nr. 22, 19. april 1817
Kildetype
Anordning, lov
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
7. oktober 2016
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk

Relateret indhold

Om kilden

Dateret
19.04.1817
Oprindelse
Collegial-Tidende, nr. 22, 19. april 1817
Kildetype
Anordning, lov
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
7. oktober 2016
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk