Mytedrab
"Jorden er flad som en pandekage!". Det blev studenten Erasmus Montanus tvunget til at råbe til sin kommende svigerfar, en stivnakket og uvidende bonde, i Ludvig Holbergs komedie fra 1723. Erasmus havde forgæves søgt at overbevise landsbyens bønder om, at Jorden var rund, og Erasmus måtte til sidst krybe til korset og give til kende, at han anerkendte bøndernes verdensopfattelse, for at han kunne få lov til at gifte sig med sin forlovede.
Men passer det, at folk i middelalderen og endnu helt op i 1700-tallet troede, at Jorden var flad? Dette er i hvert fald en påstand, der jævnligt fremsættes og genfortælles. I januar 2013 kunne DR-programmet Detektor fx afsløre, at de fire historikere fra det udvalg, som bestemte, at Columbus skulle være et punkt i historiekanonen for folkeskolen, alle troede, at Columbus blev mødt med modstand, fordi mange i hans samtid troede, at Jorden er flad. I 14 ud af 15 lærebøger for folkeskolen genfortælles historien – selvom der er tale om en myte.
Antikkens opfattelser
Men hvor stammer denne myte fra? Mange gamle civilisationer opfattede verden som en skive – grækerne indtil 400-tallet f.v.t., de mellemøstlige civilisationer indtil hellenistisk tid omkring 300 f.v.t., Indien indtil 400-500-tallet, og Kina indtil 1700-tallet. I oldnordisk mytologi anså man ligeledes verden for at have form af en skive. Men allerede i klassisk tid var der græske videnskabsmænd som Pythagoras (500-tallet f.v.t.) og Parmenides (400-tallet f.v.t.), der nåede frem til, at Jorden må være rund. Eratosthenes regnede sig omkring 240 f.v.t. frem til, at Jordens omkreds skulle være 250.000 stader (a 157 meter = 39.250 km), mens Ptolemæus i det 2. århundrede e.v.t. inddelte Jorden i længde- og breddegrader samt klimazoner. Fra senantikken var opfattelsen af Jorden som en sfære anerkendt og vidt udbredt, og kirkens teologer beskrev fra 400-tallet jorden som en sfære.
Første billede er af en byzantinsk mønt fra 600-tallet. Herpå er Kejser Leontios (695-698) afbildet med et rigsæble i sin venstre hånd. Et symbol brugt siden 400-tallet. Korset symboliserede den kristne Guds overherredømme over hele Jorden, som her er vist som en globe. På det andet billede er Jorden afbildet som hos Isidor af Sevilla (560-636). Bemærk, at Jorden selvfølgelig er centrum for universet! Begge fotos: Wikimedia Commons.
Middelalderens opfattelser
Selvom mange af antikkens værker gik tabt eller var utilgængelige, så fortsatte den tidlige middelalders forfattere, såsom den engelske munk Beda (672-735), med at beskrive Jorden, "der ikke blot er rund som et skjold eller formet som et hjul, men derimod ligner en bold".
Omkring 1070 skrev den tyske kannik og kronikør Adam af Bremen (ca. 1040-81) en beskrivelse af Nordens lande, hvor han søgte at forklare de lyse nætter om sommeren: "Thi på grund af jordens kugleform må solen naturligvis det ene sted skabe dag, når den under sit kredsløb nærmer sig, og det andet sted efterlade nat, når den fjerner sig."
Første billede er det tysk-romerske rigsæble, i brug siden 1100-tallet. Andet billede er en afbildning af Jorden og de fire årstider fra nogenlunde samme periode, fra 'Liber Divinorum Operum' af Hildegard af Bingen. Foto: Wikimedia Commons
På samme tid blev det almindeligt, at de kristne konger i Vesteuropa blev udstyret med et rigsæble, et symbol, man havde overtaget fra de østromerske kejsere, der havde benyttet sig af det siden 400-tallet. Båndene, der delte æblet, betegnede forneden Afrika og foroven Asien og Europa, mens selve korset symboliserede den kristne Guds overherredømme over hele Jorden. Munken Honorius af Autuns værk Elucidarius (1120), der beskriver Jorden som en sfære, blev hurtigt oversat til engelsk, tysk, fransk, russisk, norrønt, spansk og italienske dialekter, hvormed denne viden også fik udbredelse blandt den brede befolkning.
Det norske 'Kongespejlet', der skulle tjene som en vejledning til den norske konge Håkon Håkonssons sønner ved midten af 1200-tallet, beskrev Jordens form således:
"Tag en brændende kærte og sæt den i et stort rum … Nu tager du så et æble og hænger det op ved selve luen, så nær på, at æblet bliver opvarmet. Da vil det næsten kaste skygge på den ene halvdel af rummet eller endnu mere. Men hvis du hænger det op henne ved væggen, da bliver det ikke varmt, og da lyser kærten over hele rummet, og skyggen på væggen, hvor æblet hænger, bliver knap så stor som halvdelen af æblet. Nu skal du udlede af dette, at jordkredsen er som en kugle, og den kommer ikke alle steder lige tæt på solen …"
I alt har man fundet værker fra 79 forskellige middelalderlige forfattere, der beskriver Jorden som en sfære, og kun meget få lærde værker fra denne tid stiller sig tvivlende over for denne opfattelse. Disse værker blev hurtigt kritiseret, latterliggjort og vandt ikke stor udbredelse. Der, hvor Jorden i middelalderen optræder som et bord, altså som en flad skive i stedet for en sfære, er i 1100- og 1200-tallets franske tekster på folkesproget, typisk episke værker og ikke-historiske romancer.
Gud som universets arkitekt, illustration fra Bible Moralisée (en billedbibel fra ca. 1250). Fra: Wikimedia Commons.
Myten om middelalderens opfattelse
Påstanden om, at alle middelalderens mennesker troede, at Jorden var flad, lader til at være opstået i 1600-tallet. Protestantiske lærde brugte påstanden til at bekæmpe den katolske doktrin og som et eksempel på, hvorledes kirken havde søgt at holde folk uoplyste i middelalderen. Den fik for alvor vind i sejlene i 1800-tallet, hvor tanken om den mørke middelalder som modpol til oplysningstiden og de moderne tider vandt indpas. Her var Washington Irvings udgivelse om Christoffer Columbus' liv og rejser fra 1828, der indeholdt en lang fortælling om hans kamp mod dem, der så Jorden som en flad skive, med til at udbrede myten. I modsætning til hvad Irving skriver, så var spørgsmålet i 1490’erne ikke, om Jorden var rund, men derimod hvor stor omkredsen var.
Som en lille krølle på halen findes der selv den dag i dag et internationalt ”Jorden er flad”-selskab (The Flat Earth Society), der dog må betragtes som et kuriosum, især siden rummissionen Apollo 8, der i 1968 tog billeder, der klart viser, at Jorden er rund.