Frederik 3.s håndfæstning, 6. juli 1648

Kilder

Kildeintroduktion:

Da Frederik 3. (født 1609, regent 1648-1670) blev valgt og kronet som konge i 1648 efter sin fader, Christian 4., måtte han underskrive den hidtil mest restriktive håndfæstning i danmarkshistorien. Håndfæstningen var et dokument, som fastlagde magtforholdet mellem kongen og rigsrådet. I Christian 4.s (født 1577, regent 1588-1648) og Frederik 2.s (født 1534, regent 1559-1588) regeringstid havde rigsrådet kun haft vetoret i spørgsmål om krig og fred og i forbindelse med udskrivning af ekstraordinære skatter. Rigsrådet ønskede nu større kontrol med kongen, og vetoretten blev udvidet til en række andre politiske og økonomiske forhold. Frederik 3. blev bl.a. underlagt rigsrådets veto i følgende anliggender:

  • indgåelse og ophævelse af forbund med fremmede magter
  • udrustning af flåden og mobilisering af rostjenesten, som var det adelige rytteri
  • ændring i told og accise. Accise var en afgift på salg af varer
  • ændring i lensforhold.

Derudover skulle rigsrådet fremover bestå af 23 råder. Nye råder skulle kongen vælge mellem kandidater, som adelen havde udvalgt. Desuden skulle rigsrådet samles til Herredag hvert år otte dage efter pinse. De to sidstnævnte bestemmelser skulle modvirke, at kongen decimerede rigsrådets magt ved ikke at udnævne nye råder i tilfælde af dødsfald og ved ikke at indkalde det jævnligt. Håndfæstningen markerede, at rigsrådet ønskede større indflydelse på alle områder af statens styrelse. Konkurrencen mellem kongen og rigsrådet om ledelsen af landet blev dermed intensiveret i en tid, hvor samfundsudviklingen var ved at overhale rigsrådet som institution.

Frederik 3.s håndfæstning
Første side af Frederik 3.s håndfæstning fra 1648. Foto: Rigsarkivets Flickr


Wii Friderich den tridie med Gudz naade Danmarchis, Norgis, Wendis och Gottis vdwalde konning, hertug vdi Sleiszuig, Holstein, Stormaren och Dytmerschen, greffue wdj Oldenborg och Delmenhorst, giöere alle witterligt, at efftersom wore elschelige Danmarchis rigisz raadt paa cronensz weigne och mienige riderschab wed dierisz dertil fuldmegtige her wdj riget effter dend stormegtigste och höybaarne förstisz och herris her Christian dend fierdis, Danmarchisz, Norgisz, Wendis och Gottis konning wor elschelig kiere her fadersz höylofflige jhukommelszis dödelige affgang haffuer kiest[1], kaaret och vdualdt osz for herre och konning at wære offuer Danmarchis och Norgis riger, och menige giestlighed sampt kiöbstedmend det och beuilget och sambtöcht, huorjmod wj osz da haffuer forpligtet til worisz hyldning at giffue denne handfestning med worisz och mienige rigetz raadsz hender bekreffted fra osz beschreffuen, efftersom wj osz da derom med welbemelte rigetz raad haffde forenit, saa effterdj Danmarchisz rigisz raad och mienige riderschab sampt giestlighed, bor­gerschab, bönder och mienige jndbygere osz nu for dierisz herre och konning hyldet och suoret haffuer, da haffue wj nu derfore wdj dend hellig trefoldighedsz naffn med welbemelte worisz elschelige mienige Danmarchisz rigisz raad, som ehre her Corfidtz Wlfeld til Saltöe rider rigensz hoffmester, her Christian Thommesen till Stougaard rider wor canceler, Andersz Bille til Damszboe rigensz marsk, Offue Giedde til Thom­merup rigensz admiral, her Christoffer Wrne til Aasmarck rider rigens canceler, Hanibal Sehested til Nöraggergaard stadtholder wdj wort rige Norge, her Mogensz Kaas til Stöffringgaard rider, her Thage Tott til Erichszhollmb ridder, her Christoffer Wlfeld til Suenstrup ridder, her Olluff Parszbierg til Jerned ridder, Jörgen Seefeld Christoffersen til Reffsz landzdommer wdj wort land Sielland, Gregersz Krabbe til Thostelund, Hansz Lindenou til Jffuersznis, Jffuer Wind til Nörhollmb, her Jörgen Brahe til Huedhollm ridder, her Frederich Ridsz thil Thygestrup ridder och Nielsz Throlle til Throldhollmb rigensz vice admiral effter bemelte worisz löffte, som til worisz wduelgelse oeh election schied ehr, giffuet denne forhen afftalde oeh besluttede hand­festning besehreffuen, som effterfölger:

I. Först wille och skulle wi offuer aldting elske och dyrke den ald­sommegtigste Gud och hans hellige ord lære och styrcke, formere, fremdrage, hant­heffue[2], beskytte och beskerme til Guds ære och den hellige Christelige troes forögelse och religions forbedring af vor magt och formuffue, och des til behoff wille wi det saa bestille, at alle sognekierker och skoler offuer begge rigerne bliffue forsörget och forseet med Christelige fromme lærde mend och med nödtörfftig och ærlig ophold och vnderholding, huis dett icke tilforne skeed er vdi höybete vores kiere her faders tid, och icke tilstede, at nogen, som sig her i rigerne at bygge och boe nedsetter, maa haffue frihed til anden religions exercitium[3] at bruge end den, som nu vdi rigerne brugelig er.

II. Sameledes skulde wi holde menige rigens raad, adel, kiöbstedmend, bönder och menige rigens indbygere och huer serdeles wed loug skiel och ret, fri­heder och privilegier och ingen af dennom der imod at forvrette i noger maade, och skulle wi alle och huer besynderligen af vor kongelig embede for offuervold och v-rett beskytte, beskierme och hantheffue.

III. Dernest wille och skulle wi were forpligtet Danmarkes rige at formere, forbedre och forhöye af wor yderste magt och formuffue, och om Gud allermegtigste dett saa haffuer forseet, at wi ydermere land hereffter med Danmarkes riges indbygeres hielp och tröst winde kunde med rettergang, bekrefftige med suerd eller anderledes bekomme, da skulle de höre til Danmarkes rige och were och bliffue vnder Danmarkes crone, men dersom saa skeede (dett Gud forbyde), at nogen feide och indfald skede paa riget och nogen deel af riget kom vnder nogen fremmede potentat[4], och siden blef igien til Danmarkes rige bekrefftiget i nogen maade, da effterdi rigens indbygere skulle self til hielpe det at bekrefftige, maa och skal huer Danmarkes rigøs indbyggere qvit och fri nyde och bekomme, huis godz och eyendom hand tilforne vdi same orts land hafft haffuer.

IV. Sammeledes wille och skulle wi elske och fremdrage Danmarkes riges raad och adel och med dennom styre och regere Danmarkes rige och besörge Danmarkes riges raad med cronens lehne, saa de icke skulle haffue behof at besöge herredage eller anden besuering paa deres egen kost och tæring. Wille wi och i lige maade vdi vores kongelig hoff rigernes indfödde adel bruge och befordre.

V. Desligeste wille wi och ingen vdlendiske mend tage vdi Danmarkes riges raad eller forlehne med Danmarkes crones slotte och lehne, vden dett skeer med menige Danmarkes riges raads willie, fuldbyrd och samtycke.

VI. Sameledes skulle Danmarkes riges adel nyde, bruge och beholde deres iordegodz och tienere frie til evig tid med hals, haand, alle kongelige sager och ald anden herlighed och rettighed, som wi och wore forfædre konninger vdi Danmark offuer wore och cronens tienere och godz haffuer och friest hafft haffuer, saa att wi eller wore fogeder och embedzmend skulle alddelis intett bevare osz med deres tienere, godz och enemercke, skouff, fiskevand eller nogen anden herlighed, enten med sagefald, giesteri, egt, arbeide eller anden besuering, vden huis wi kunde haffue med adelens, som godzett och tienerne tilhörer, gode wille och samtycke, vden allene at de age[5] vort och vor först­indes fadeburd[6], huor wi personlig drage igiennom landett, som sædvane haffuer werett af gammel tid, vden saa skeer, at nogen obenbare feide kommer paa landet eller rigett. Da wille wi dog ingen besuering ligge paa adelens tienere, vden det skeer med menige Danmarkes riges raads samtycke.

VII. Huor nogenstedz saa findes, at cronen haffuer med adelen fellig[7] enten vdi skouff, mark eller fiskevand, da skulle wi eller wore fogeder icke ydermere bruge dervdi enten med fiskerie, olden suin[8], skouffhug, iagt eller anden brugelse, end som cronens lod och deel kand taale, dog saa, paa dee felledtz skoffue vdi Falster och Langeland liggendes, som cronen haffuer lod och deel vdi, skal ingen sla stoer wilt, vden wi self eller andre paa wore wegne, vden det skeer med vores tilladelse.

VIII. Jcke skulle wi heller med vort bref byde eller forbyde nogen mands arffuetienere eller dennom, som de vdi pant eller verie haffuer, at suare same sin hosbond. Haffuer nogen tiltale til nogen, enten om godz eller tienere, da skal hand det forfölge med rette effter lougens och recessens lydelse.

IX. Jcke wille eller skulle wi paalegge eller begere nogen landeskatt paa adelens tienere, vden dett skeer med menige Danmarkes riges raads raad, efftersom gammel sedvane haffuer werett, och naar nogen skatt bevilges, saa bliffuer dog adelens vgedags tienere[9] derfore forskaanet, som af arilds tid veret haffuer. Jcke heller skal nogen adelsmand vere pligtig for osz eller cronen at reise vden rigerne, vden wi holde dennom deres reise frie.

X. Sameledes maa och skulle Danmarkes riges raad och adel nyde deres fri fiskeri for deres egen grund, som de hertil af arilds tid hafft haffuer och besynderlig i kong Hanses tid, och skal besynderlig huer maa nyde aalegaarde for deres egen grund, vndertaget vdi de fiorde, som cronen och den menige mand haffuer skade af. Dog skulle de fiske gaarde maa bliffue wed magt, som haffuer weret af arilds tid, och skulle adelen her vdi riget nyde wrag[10] for deres egen grund, vden huor de sig derfra self haffuer forskreffuett.

XI. Wille och nogen af adelen besöge sildefiskinde[11] och der bruge sin næring, da skal dett were adelen v-forholdet, effterdi det tillades fremmede och vdlendiske at maa bruge deres fordeel der at salte. Skal det och were adelen v-forbudet och friet fore at kiöbe och selge och saa mange öxen[12] at stalde, som huer kand stalde paa sitt eget foder, heller hand kand lade fore hos sine egne tienere, som ere plictige at holde fodernöd, dog dermed kongens och cronens told v-forkrenckett.

XII. Skal dett och were Danmarkes riges raad och adel friet for at kiöbe och selge med vdlendiske kiöbmend, som her til veret haffuer.

XIII. Jngen adelsmand, frue eller jomfrue skulde wed osz, vore fogeder, embedzmend, tienere eller andre maa fengsligen anholdes eller paa-gribes, förend de ere tilforn forvundne effter lougen, vden de tages vdi de ferske gierninger, som de effter lowen maa for anholdes, eller begaar nogen v-redelig drab eller mord eller witterlig forrederi. Men findes nogen for anden misgierning beskylt, som lif eller ære angaar, da bör en adelsmand at recke haand fra sig at bliffue tilstede, och frue eller jomfrue at sette borgen eller lade en af sine venner, som vederhefftige ere, recke haand fra sig at bliffue tilstede, huis icke da at borge for sig self. Giffues her imod nogen ordre eller befaling til nogen, da skal den icke were pligtig at rette sig der effter, med mindre den self wil suare der til, naar paa tales. Dog skal alle were pligtige at stande til rette for osz och Danmarkes riges raad for huis nogen haffuer dennom til at tale.

XIV. Jtem[13] skulle wi iche heller tilstede vore embidzmend eller fogeder att feide nogen riddermands mand eller deres tienere. Haffuer wore lensmend eller fogeder tiltale til nogen, da skulle de tale dennom til med rettergang.

XV. Jtem skulle wi och ingen krig begynde eller paasla eller nogen fremmed magt indföre vdi riget, vden det skeer med menige Danmarkes riges raads willie, fuldbyrd och samtycke, ey heller vdryste rigens flode, heel eller half der af, eller sende floden nogen stedz bort eller rigens rostieneste opbyde eller samle vden med menige rigens raads samtycke. Munstringen, som ordinarie pleyer at skee, hermed icke meent, eller om riget noget fientligt san hastig paa kom, at effter rigens raads forsamli[n]g icke kunde fortöffues. Och naar nogen opbud skeer eller noget imod rigens fiender skal foretages, da skal der ingen commendere rigens marsk vden wi self allene eller samptlige rigens raad i vores fraverelse.

XVI. Jtem ingen riddermands mand skal forbryde sitt iordegodz, vden hand förer affuind skiold[14] imod kongen och riget, som lougen vdviser.

XVII. Jtem skulle wi aldtid dömme vden ald wild och ey tage gunst eller gaffue for nogen rett eller rettergang vdi nogen maade, mens were lige wel willige til at hielpe och skicke dennom deres rett, were sig enten indlendisk eller vdlendisk folck, fattig eller rige, wenner eller v-wenner, adel eller v-adel, inden raad eller vden, som hender for osz at komme, som en Christen konge bör at giöre.

XVIII. Jtem skulle wi ingen vdlendiske eller indlendiske privi­legier, som gielder paa riget, stadfeste eller paa ny giffue eller nogen monopolier bewilge vden med menige Danmarkes riges raads raad.

XIX. Jtem skulle wi icke giffue nogen, som icke er af adel, den frihed och frelse, som riddere och suenne de haffue, vden ald Danmarkes riges raads samtycke, vden nogen forhuerffuer dett saa ærligen paa marken, at hand er det verd. Icke heller skal nogen vdlendiske adels­mand, som sig her vdi riget agter at boesette, nyde Danske adelige privilegier, med mindre den med menige Danmarkes riges raads samtycke naturaliseres och for en Danske herremand kiendes, antages och ansees och inden aar och dag der effter tages vdi æd.

XX. Jtem skulle wi icke, wor fyrstinde eller wor afkomme eller nogen anden paa vore wegne kiöbe eller pante osz eller cronen til noget friet och frelse godz her vdi rigett eller vdi nogen anden maade wed nogen middel bevilge, at dett bringes eller annammes vnder cronen.

XXI. Jcke skulle heller Danmarkes riges raad och adel maa kiöbe eller pante noget friet boende godz effter denne dag, vden det skeer med kongens tilladelse.

XXII. Jtem huem som kommer til osz vdi god troe och loffue paa vor skriffuelse och breffue, da skal den for osz och for alle de, som for osz giöre och lade wille, frie, sicker och v-behindrett komme hiem til sitt eget igien, dog at hand skal were plictig for osz och Danmarkes riges raad at stande til rette.

XXIII. Jtem huo som wil feide nogen riddermandsmand, da skal hand giöre hannom ærlig forvaring[15] med hans obne beseglede bref och sende hannom det med tu riddermends mend. Den som feiden kyndes, skal were fellig for dennom, som hannom forvaring giörer, nat och dag effter at hannom kyndes feiden.

XXIV. Skulle wi och were forpligtet med vndersaatternes hielp, det förste wi kunde dett bekomme, at ind­lösze Örkenör och Hetland[16] til cronen igien.

XXV. Jtem wille eller skulle wi icke heller maa drage nogen fra sitt herredzting eller landsting med wore breffue, icke heller fra rigens canceler effter lougen. Jcke heller skal nogen maa skyde sig fra sitt herredzting eller landsting, förend dom er gangett.

XXVI. Jtem dersom sandemend[17] eller nefninger suerge nogen mand til skade med v-rette, saawiit som Jydske loug recker, da skal landsdommer haffue magt, om det af hannom begeres, att opstefne beste bygde mend och dennom maa felde, om de haffue giort v-rett. Vdi lige maade skal holdes vdi Selland, Skaane och andre lande, saa wiit som Sellandske och Skaanske loug recker, om olding och nefn.

XXVII. Sameledes skal och holdes om loug och laughæfd, mens paa de loug och laughæfder, som nogen af adelen haffuer giffuet och giort, skal icke dömmes vden for kongen och menige Danmarckes riges raad.

XXVIII. Sandemend, ransnefninge och andre nefninger skulle ey hereffter maa suerge imod laughæfd eller imod nogen loug, som giffuen er, mens de stande wed magt och ere v-ryggelige.

XXIX. Jtem ingen forbud skulle wi heller giöre paa öxen, korn, smör, sild eller noget andet at vdföre her af riget vden med menige Danmarkes riges raads raad, willie och samtycke, och naar nogen forbud saaledes giort er, da skal och icke nogen særdeles bewilling eller privilegie derimod vdgiffues vden deres samtycke. Jcke skulle wi heller noget forbud, som er giort, igien opgiffue, vden det skeer med Danmarkes riges raadz raad, willie och samtycke, som gammel sædvane weret haffuer. Men om nogen feide saa hastig paa kom riget, at wi icke saa iligen kunde forskriffue Danmarkes riges raad, da skulle wi dog forskriffue dennom, som nest wed haanden ere.

XXX. Jtem effterdi Danmarkes riges raad, adel och indbyggere skulle were pligtige at stande huer mand til rette for osz och Danmarkes riges raad, da wille wi vdi lige maade were pligtige at stande huer mand til rette for Danmarkes riges raad och der vdi ingen vgunst annamme til nogen och fuldgiöre deres dom.

XXXI. Jtem skal ingen effter denne dag böde for voldförsel effter markeskiel, mens skal et wold for huer, som woldföres, regnes och icke mere, ligesom det haffuer af gammel tid verett.

XXXII. Jtem skulle wore lensmend skicke dannemend til herredzfogeder, som skicke huer mand loug och rett vden wild[18]. Gior herredzfogden nogen vret, da skal hand afsettes och suare self sine gierninger.

XXXIII. Jtem skal ingen forbyde skouff, marck eller eyendom effter Lougen at kalde til rebs[19], enddog att cronen eller kierken haffuer der lod och deel vdi.

XXXIV. Jtem skal och adelen haffue deres egne hoffuet gaarde qvit och frie for tiende, som de self boe vdi eller holde deres fogeder, som bruge deres affuel[20], paa det at de skulle holde deres tienere til retferde­ligen at tiende.

XXXV. Jtem skulle adelen och ridderskabet nyde och beholde ius patronatus[21] til de kierker och geistlige lehne, som de kunde bevise med bref och segel, at de haffue ret til, dog saa at de personer, som der nu med forleent ere, maa dennom nyde deres lifs tid, och naar de personer ere döde och afgangne, som vicarie vdi forlehning haffue, da maa huer riddermands mand och adel her vdi riget komme til det godz igien, som de med nöiagtig bref och segel bevise kunde, at de ere ret arffuinge til.

XXXVI. Och skulle alle clostere, prælaturer, digniteter, canikedomme och andre geistlige lehne, som nu icke benefnt ere, wed deres magt bliffue, ey heller nogen dermed hereffter forlehnes end de, som enten vdi clericiet, staten eller militien riget nogen god och merkelig tieneste giöre kunde, dog huer mands rett och rette tiltale der med v-skad och wforkrenket i alle maader effter höys bete wores kiere her faders recesses lydeise.

XXXVII. Jtem skulle wi icke formindske de lehne, som gode mend haffue i pant, förend deres breffue bliffue louligen igienlöst och fuldgiorde, och skulle de icke heller kunde forbryde slig deres lehn, som de i pant haffuer, med nogen deres gierninger vden med de gierninger, som de forbryde deres arff och eyendom med. End dersom de forseer dennom mod osz och andre rigens indbygere, da stande til rette effter lougen.

XXXVIII. Jtem skulle wi icke giffue breffue imod breffue.

XXXIX. Jtem skulle wi holde wore breffue wed fuld magt, desligeste ochsaa wore forfædres fremfarne konningers vdi Danmark breffue wed magt.

XXXX. Jtem döer nogen, som icke er af adel föed och haffuer dog fanget adelig frihed, och haffue ingen frelse arffuinger, da skal det godz icke falde til cronen eller vdi nogen v-frihed, mens skal dog komme til hans rette arffuinger igien, dog de icke ere adel, och det skulle de dog icke beholde, mens pligtig were at selge det adelen effter landkiöb igien inden aar och dag. Dog om det er v-friet godz, det hand hafde, for hand blef adelett, det falder igien til rette arffuinger.

XLI. Jtem at rigens cantzeler ey skulle bruge rigens indsegel vdi sin egen sag, mens wi skulle skicke der en anden god mand til, som sidder vdi hans sted vdi hans sag vnder rigens och sit indsegel och nafn.

XLII. Jtem at sandemend icke skulle suerge om eyendom effter denne dag, mens huo der wil deele om eyendom, hand det forfölge, som eyendom bör at forfölges och delis til herredz­ting, landsting och for rigens cantzeler, vndertaget herretz skiel oah markeskiel.

XLIII. Jtem bliffuer nogen goed mand forföert eller belöyet for osz, da skulle wi det ingen troe eller loffue giffue, med mindre end den som osz sligt sagt haffuer, hand wil det tilstaa vdi vor och Danmarkes riges raads nerverelse och vdi den andens paa hörelse, och findes hand da at före lögen, da straffes hand for lögen som wed bör.

XLIII. Jtem bliffuer nogen riddersmands mand fredlösz for ærlige gierninger, da skal hand böde tiuge lödie marck for sin fred.

XLV. Och effterdi det höyeste regimente vdi riget henger meest paa kongens persone, huilkett regimente kongen allene icke före kand, derfore skal kongen aldtid haffue en rigens hofmester, en cantzeler och en rigens marsk, som ere födde Danske mend af adel, huilke som kongen och andre rigens raad vdi rigens erende och sager til hans kongelig regimentes opholdelse skulle were behielpelige. Om kongen wille besuerge nogen, were sig ædel eller v-ædel, dermed nogen kunde formeene, at kongen giorde hannom v-rett, da skal det were huer friet och obett for at giffue det rigens hofmester, kongens cantzeler och rigens marsk til­kiende och lade formane kongen, at hand forlader saadan hans foretegt, och dersom konningen icke da wil lade sig vnderwiise, huilket wi dog for osz wel giöre wille, da skal kongen strax vdlegge och opnefne den, som klager, en benefnt rettes dag, och da pleiye anklageren rett for rigens raad och nogle af adelen, som kongen och der til skal lade kalde och forskriffue, och for dennom stande huer mand til rette och hende och giffue, huad beskreffuen lands loug vdviser och giffuer. Och skal rigens raad vdi tal were trei och tiuge, och naar nogen af dennom ved döden afgaar, da skulle rigens raad och adel effter den anno 1645 gifne bewilling vdi den provincie, huor den död er, magt haffue sex eller otte at nafngiffue, huoraf samptlige rigens raad siden trei til osz skulle præsentere, och der af skulle wi en sette i rigens raad och ingen anden. Mens naar nogen rigens hofmester, cantzeler, rigens marsk, rigens admiral, rigens cantzeler eller statholder vdi Norge bort döer, da maa rigens raad osz trei foreslaa, som same platz kunde betiene, huoraf wi en wille forordne och ingen anden den af dödes sted oeh embede at betiene, och alt dette til förste dannehoff eller herredage stille vdi werck, effter at nogen rigens raad er wed döden afgangen.

XLVI. Jtem skulle wi annamme alle slotslouger och lehne vdi Danmark och Norge af wores elske­lige Danmarkes riges raad, oeh bepligte wi osz paa wores kongelig eed at antvorde dennom fra osz, rigens raad, ædelinge och indföde gode mend i Danmark och Norge och ingen anden at holde til wor och Danmarkes riges raads haand igien, naar osz forstackett worder, och om nogen slots loug worder anderledes for wandlett, da skal det ingen magt haffue vden med menige Danmarkes riges raads raad och samtycke. Ey heller wille wi afgifften paa same eller nogen anden lehne wed nogen nye paaleg forhöye eller genanterne[22] forringe lehnsmendene eller almuen til besuering och afbreeh, icke heller lehnene vdi rigerne ligge tilhaabe eller geistlig godz och lehne andre nogen end rigernes indfödde, canceliet vndtagen, forlehne, vden det skeer med menige rigens raads samtycke. Skulle och ingen fra sitt lehn affsettes vden med de raads raad, som i den lands ende, huor lehnene ere beliggende, det samtycke, och giöres dennom witterligt, for huad sag den afsettes, och de raad da att sige och raade der paa, som de for menige rigens raad wille were bekient.

XLVII. Och skulle Dan­markes rige were och bliffue et friet kaare rige, som dett er och aff arilds tid weret haffuer.

XLVIII. Skal och icke nogen forandring eller forordning skee med mynten, vden det skeer med samptlige rigens raads willie och samtycke.

XLIX. Wi wille och haffue vores ordinarie hoffhaltung oeh residentz vdi Danmark och icke i fremmede herrers lande forreise vden med samptlig rigens raads raad, willie oeh samtycke.

L. Wi wille och ingen commission enten inden eller vden riget giffue til nogen, som rigerne eller deszen indbygere kunde were til skade, ey heller nogen forbund med nogen oprette, bryde eller forandre vden med menige rigens raads fuldbyrd och sam­tycke, mens alt saadant rigernes welstand angaaende effter menige rigens raads raad och samtycke slutte och forrette.

LI. Cronens regalier skulle wi icke vden sampt­lige Danmarkes riges raads raad, willie oeh samtycke lade vdföre, pantsette, afhende eller forandre, ey heller indkomsten til andet end rigernes nötte och gafn och vores vnderholding och hofhaltning, huor wi ere,  anvende och anvende lade, meget mindre vden riget vdföre, vden det ligerwiisz med menige rigens raads raad, willie och samtycke skeer och bevilges.

LII. Herredage eller dannehof wille wi aarligen en gang otte dage effter pintze dag ved wores obne bref lade paabyde och siden holde, med mindre rigens raad for wigtige aarsager anderledes got befinder.

LIII. Bliffuer nogen adelsmand fangen i wores eller rigetz ærende enten i krigs eller fredz tid, da skal hand löses igien af rigens middel.

LIV. Jngen told, accise[23] eller anden paaleg, i huad nafn det haffue kand, maa forvden samptlige Danmarkes riges raads samtycke paa bydes eller forandres, ey heller noger repressalier vdstedes.

LV.[24] Och dersom noget kunde forefalde, som kunde were jmoed denne worisz handfestning, loug eller rett, oeh wj aff de neruerende rigensz raad jche sehulle wilde lade osz raade och sige, som wj nest Gudsz hielp jche formoede, da schulle wj effter dieris errindring pligtig werre alle rigensz raad att forschriffue och dierisz betenckende fornemme. Giöre wj det jche, naar det aff osz begierisz, da schal de tillstede wer­rende rigensz raad pligtig werre och sielff magt haffue at forschriffue dierisz medbröe­dere de andre rigensz raad paa en beleilig sted til at beuege osz til det, som de eragte billigt och ret at werre. Lader wi osz enda jche wnderrette oeh raade, som jche ehr at formoede, da stande rigensz raad friet forre effter landsz loug och rett at statuere och forordne det, som ret och billigt ehr, huor med wj osz schulle lade nöye.

Alle disze forne articler oeh huer serdelisz saauelsom alle andre stendernisz offuer begge rigerne welherbragte privilegier, friheder, louge oeh statuter bepligte wj osz Frederieh dend thridie, med Gudsz naade Danmarchisz, Norgisz, Wendisz oeh Gottisz wdualde konning, wed worisz kongelig eed och Christelig troe och loffue w-bröedeligen och fast at holde wed alle disz ord, punchter, som de wduiser och jndholde, wden ald argelist i nogen maade, huorpaa wj till forrestaaende croning tilbörligen wilde suerge, som seduanligt werret och wore forfedre for osz giort haffue. och haffue wj til disz ydermiere windiszbyrd och bedre foruaring, at sligt i alle maader holdisz schal, som forschreffuet staar, henget worisz jndsegel neden for denne forne recess, som er vort obet breff, med welbemelte woris elschelige Danmarehisz rigisz raadsz jndsegel.

Giffuet paa wort slot Kiöbenhaffn dend 6 Julij anno 1648.

 

Vnder wort signett.

Friderich.

 

Christian Thomesen mpp.     Anders Bille mppria.      Offue Gedde mpp.       Chrustph. Vrne

Hanniball Sehestett Mogens Kaas ehandt. Thage Thott eh. O. Christoff.Vlfeld egh. Olluff Parszberiigh eh. Jörgen Seefeldt Christofferszen mpp. Gregers Krabbe mppa. Hanns Lindenow mppria.  Iffuer Wind eh. Jürgen Brahe mpp. Frederich Redtz egen hand. Niels Trolle  mppria.

Efftersom den rette handfestning, huoreffter in archivis flitig er bleffuen sögt, icke der er att finde, saa vilde wj samblige rigensz raad, adell, och deputerede aff geistlige och werslige stand hermed forneffte original sambt alle andre genparter haffue annulleret, till intett giort, dödit och mactelösz holdett och hansz ko. mtt. fra sin derpaa giort och afflagde æd udj alle maader uden nogen exception quit och frit erklerit. Till witterlighed under worisz egne hænder, Kiöbenff den 16 Octobris anno 1660.

J. Gerstorff mppria. O. Gedde mpp. Christoph. Vrne. Olluff Parszberiigh ehd. Jörgen Seefeldt Christopherszen mpp. Niels Trolle mpp. Mogens Höeg mppria. Henrich Rantzow mpp. Gunde Rosenkralldtz ehandt. Otthe Kragh mpa. Axel Vrop mp. P. Reetz. H Bielcke mp. Siwerdt Vrne. Hansz Schack mp. Jörgen Krusse egen handt. Jffuer Krabbe Tagesz. Nielsz Lycke mppria. Jörgen Rosen­krandtz egenhandt. Ch. Skell Jörgensön. Oluff Brockenhuusz. Erick Rosenkrantz ehhdt. Otto Powisch mppria. H. Friisz mp. Johann Brochenhus eghandt. Steen Brahe ehandtt. Kield Kragh mpp. Offue Juel mpp. Axel Sehested. J. Seefeldt. Jörgen Kaas mpp. Erich Banner. Mogens Friis mp. Christian Vrne Jorgensz. Jörr­gen Lycke mppria. E. Kragh mp. Niels Banner mppria. Henning Powisch min egen handt. Johann Christoff von Körbitz ma. propria. H. Quitzow. Jurgen Reedtz mppa. P. J. Barstortf. Hans Oldelandt mpp. Hendrich Juel. Sten Hondorff mpp. Anders Sandberg mpp. Erich Sehsted ehandt. Hugo Lützow. Niels Juell. Marckuor Roedt­stehn mpp. Jensz Juell egenhandt. Offue Brockenhus egenhandt. Sten Bille mpp. Tage Krabbe Jffuersz. S. Hoegh Justszön. Jacob Rosencrans. Otte Skiel Christensönn. Hans Detlof Stensen. Othe Skeel Osön. Otto Bilde mpp. Mogens Kragh. Jens Rodstehn egen hand. L. Roedtstehn mppria. Niels Kruse mpp. Albret Skeell. Corfitz Trolle m. propria. Jörgen Skeell. Martinus Tancken mpp. Nicolas Günthelberg mpp.

Hans Svane paa sin egen och superintendenten af Aarhuus hands vegne.

Anders Anderszön s. A. - Paa academiæ Hauniensis vegne haffuer jeg dette vnder­schreffuet: Willem Lange. - Paa D. Peder Kraglunds vegne udi Ribe: Jens Skytte m. m. - Paa Riber capitelsz vegne: Ludwigh Pouch e. h. - Paa capitulits och ministerii vegne i Viborg: Johan Dirichson ehandth. - Paa Roeskild capitels vegne: Thomas Michaelson H. mpp. - Paa Aarhuus capitels vegne: Hans Rhumand m. t. - Paa ministerii vegne i Seeland: Ericus Olai. Christian Madtzön Tausen e. h. Peder Willadtzön mpp. Jenns Sörensszen Kaalundt. - Paa ministerij vegne af Vendelboe stift: Jacob Hansen egh. Anders Anderszen. - Paa ministerij vegne j Aarhus stict: Jeszper Hanszön m. m. Christen Pederszön ehandt. Paa ministerii vegne udi Riber stifft: Jens Skytte m. m.

Paa Kiöbenhaffns stads wegne: Hans Nansen eh. Christoffer Hansön. Fredrich Thuriszen mp. H. P. Klein mp. - Paa Riberbyis vegne: Carsten Thönniszen mppria. ­- Paa Christianszhaffns stadz weigne: Hans Seurensz. Hans Johanssz. - Paa Ottense byes wegne: Knud Jacobsz eh. - Paa Helszingörs byis weigne: Johann Hansz mppr. Hans Jenszen mpp. - Paa Kiöege byes weigene: Christenn Caspersz mpp. Detleff Bertram. - Roeskilde: Christen Stensz. - Nestedt bye: Peder Seierssz. - Sla­gelse by: Clemend Pederssz. Jens Knudsön. - Paa Kallundborg byesz wegne: Peder Trellundt. - Holbechs bye: Niellsz Nielszen. - Ringsted byes vegne: Claus Paulsz. - Slangerop byesz veigne: Hans Atke eg. h. Wordingborg: Anders Koch eg. h. - Pröstö: Laues Skytte. - Store Hedding bye: Thileman Knudszöns e. haandt. - Stege by: Madtz Hansenn mpp. - Paa Nyekiöbings i Odtzherritt wegne:

Dinis Anderszön eg. h. - Paa Olborig byesz vengne: Clausz Tommesz. Hansz Söffrensz. - Paa Aarhus byes wegne: A. Lydichsen mppria. Madtz Wærn egen handt. - Paa Wiborg byes wegne: Claus Christensz mppria. Peder Jensen Biering mppria. - Paa Randers byes veigne: Mickell Thyggeszen e. haand. Michell Söffrenszen. Paa Colding byes vegne: Morten Nielsz Panck mpp. Ba1tzer Nielszenn mppria. - Paa Horszens byes weghne: Olluff Hansz ehandt. - Anders Nols aff Hiöring. Aff Hobro: Christen Bering mpp. - Paa Ebeltofft byes wegne: Peder Jenszen Basze. - ­Paa Schagensz veigne: Clausz Tommesen. - Fyen. Paa Nyborgs byes wegne: Knud Wulff mpp. - Paa Medelfardtz byesz wegne: Hermand Friis. - Paa Bogensze byesz weigne: Hans Jörgenssz mppria. - Ex Assens: J. Mouritzön. - Langeland. Paa Rud­kiöbings byes wegne: Morten Panck mpp. - Laalland. Paa Nackschoff byes wegne: Peder Mortensszen mppria. - Falster. Paa Nykiöbingsz byesz vegne: Jörgen Lauridtzen Lunt mpp. Hilarius Heine egh. - Stubkiöbing bysz wegne: Hans Wolszon mppr

 


Ordforklaringer m.m. 

[1] Keise: kåre.

[2] Hant­heffue: håndhæve.

[3] Exercitium: udøvelse.

[4] Potentat: regent.

[5] Age: befordre.

[6] Fadeburd: kongens rejsebagage og rejsefølge.

[7] Fellig (fællig): ejendomsfællesskab.

[8] Oldensvin: svin, som er fedet på olden (bog og agern).

[9] Ugedagstjener: fæster.

[10] Wrag (vrag): gods (af nogen værdi), navnlig hidrørende fra et skibs ladning ell. bestaaende af stykker af et skib, der findes drivende paa havet, liggende paa havbunden ell. opskyllet paa forstranden.

[11] Sildefiskinde: sildefangst.

[12] Öksen: okser.

[13] Item: ligeledes, fremdeles

[14] Affuind skiold: avindskjold; kæmpe mod sit fædreland; begå landsforræderi.

[15] Forvaring: erklæring.

[16] Örkenör och Hetland: Orkney-øerne og Shetland.

[17] Sandemand: vidne.

[18] Wild: partiskhed.

[19] Kalde til rebs: opmåle og fordele jord.

[20] Affuel: avl.

[21] Ius patronatus: retten til at udnævne præster. Præsterne skulle dog godkendes af biskoppen.

[22] Genant: løn.

[23] Accise: afgift, som betaltes ved salg af varer.

[24] I den foreløbige håndfæstning fra den 8. maj 1648 lyder artikel LV således: "Alle disze forbenefnte articler och huer særdeles, beplicte wi osz Frederich den tridie med Guds naade Danmarkes, Norges, Wendes och Gottes vdwalde printz och herre v-forbrode­ligen och fast at holde wed alle puncter, ord och articler, som de vdviser och inde holder vden ald argelist i nogen maade, och dersom noget kunde forefalde, som kunde were imod denne wores handfestning, loug eller rett, och wi af de nerverende rigens raad icke skulle wille lade osz raade och sige, som wi nest Guds hielp icke formode, da skulle wi effter deres erindring pligtig were alle rigens raad at forskriffue och deres betenckende fornemme. Giöre wi dett icke, naar det af osz begeres, da skal de tilstede verendes rigens raad pligtig were och self magt haffue at forskriffue deres medbrödre de andre rigens raad paa en beleilig sted til at bevege osz til det, som de eracte billigt och rette at were. Lade wi osz enda icke vnderrette och raade, som icke er at formode, da stande rigens raad friet fore effter lands loug och rett at statuere och forordne det, som rett och billigt er, huor med wi osz skulle lade nöye. Och naar wi hyldet worder, skulle wi giffue denne handfestning fra osz beskreffuett med menige Danmarkes riges raads hender och forsegling bekrefftet och osz dervdi wed wores kongelig æd, Christelige troe och loffue forpligte same handfestning och andre ridderskabets och alle stenders offuer begge rigerne welherbragte privilegier, friheder, louge och statuter vdi vores croning tilbörligen at suerge, som sædwanligt werett haffuer. Och haffue wi til des ydermere vidnesbyrd och bedre forvaring, at sligt vdi alle maader holdes skal, som forskreffuet staar, hengt wores indsegel neden for denne handfestning, som er vort obne bref. Giffuet paa Kiöbenhafns slott den 8 May aar 1648.
Vnder vort signett.
Friderich."

Om kilden

Dateret
06.07.1648
Oprindelse
Samling af Danske Kongers Haandfæstninger og andre lignende Akter. Af Geheimearchivets Aarsberetninger (1858).
Kildetype
Håndfæstning
Sidst redigeret
8. august 2012
Sprog
Dansk
Litteratur

Matzen, Henning: Danske Kongers Haandfæstninger. København (1889).

Udgiver
danmarkshistorien.dk