Artikler
Nær Langå i Østjylland fandt en amatørarkæolog med metaldetektor i 2015 en ganske lille figur fra 800-tallet eller begyndelsen af 900-tallet, dvs. den tidlige vikingetid. Figuren repræsenterer de såkaldte gribedyr, der optræder i vikingetidens tidlige dyrestil, som var vikingetidens primære kunstneriske udtryksform. Gribedyrene har fået deres navn, fordi de griber fat i hinanden eller sig selv. Vikingerne anvendte bl.a. gribedyr som flade-dekoration på deres smykker, men en skulpturel variant som figuren fra Langå er yderst sjælden.
Figuren
Figuren blev fundet i 2015 med metaldetektor på en lokalitet syd for Gudenåen ved Langå, hvor der også er fundet flere andre fine fund fra vikingetiden. Den ganske lille figur er bare 2,2 cm lang. Den er lavet af forgyldt bronze og forestiller et dyr. Dyrets lår og pande er belagt med sølv, hvori der er indlægninger af niello. Det sammenkrummede dyr griber med bagbenene fat i forbenene, mens forbenene griber fat i underkæben. Den detaljerige lille figur vidner med sine fine, små detaljer om vikingetidens høje kunsthåndværksmæssige niveau.
Figuren forestiller et fantasi-dyr, som ikke lader sig artsbestemme. Det fænomen kendes fra mange af vikingetidens smykker, hvor de optræder som fladedækkende dekoration. Her ser man én eller flere af dem, som griber fat i omgivelserne, hinanden og sig selv. Deraf navnet: gribedyr. Gribedyrene hører hjemme i den tidlige del af vikingetiden, dvs. 800-tallet og første halvdel af 900-tallet. Det er primært som fladeudsmykning, vi kender gribedyret. En skulpturel fremstilling som figuren fra Langå er meget sjælden.
Fra Norge kendes et par eksempler, som figuren fra Langå kan sammenlignes med. De er begge dateret til 800-tallet. Den ene er en sammenkrummet bjørnefigur af rav, der både med for- og bagben griber fat i sig selv. Den er knap 5 cm stor og stammer fra en gravhøj i Meløy i det nordlige Norge. Den anden er et sammenbøjet gribedyr, der med bagbenene griber sig selv om nakken, mens forbenene er ført op til munden. Den kommer fra en gravhøj i Lærdal, i den inderste del af Sognefjorden. Denne figur er godt 5 cm stor og fremstillet af jet (en sort stenart af næsten rent kulstof). De norske eksemplarer er mere end dobbelt så store som figuren fra Langå.
Hvad blev figuren brugt til?
Hvad figuren har været brugt til står hen i det uvisse. Der er ikke en for- og bagside, som man typisk ser det på smykker. Den er beregnet til at skulle ses fra alle sider. Heller ingen spor af slid afslører en evt. brug. Tolkningen er således vanskelig, men der er muligvis tale om en amulet, der måske skulle beskytte den person, som ejede den.
Man kan ikke forklare, hvad den lille figur fra Langå har været brugt til. Men figuren udgør et væsentligt bidrag til studiet af vikingetidens kunsthåndværk. Her ser man et eksempel på det høje kunstneriske niveau, der præger arbejdet. Desuden er der tale om et unikt fund, der ikke kendes paralleller til i det nuværende Danmark.
Artiklen er lavet i samarbejde mellem Moesgaard Museum og Arkæologisk IT, Aarhus Universitet.
