Guldgubbernes udformning og produktion

De prægede guldgubber er papirstynde, oftest kun 1-2,5 cm høje med en gennemsnitlig vægt på blot 0,1 gram. Der er fundet ca. 20 stempler (såkaldte ”patricer”) af bronze til prægning af guldgubber. Forsøg har vist, at prægningen sandsynligvis foregik ved, at stemplet anbragtes på et hårdt underlag, hvorefter guldblikket lagdes ovenpå stemplet og dækkedes af læder. Herefter trykkedes guldblikket ned i stemplet ved hjælp af f.eks. en punsel. Den største koncentration af stempler stammer fra den fundrige arkæologiske plads Uppåkra i Skåne, hvor der er fundet fem stykker. 

Udvalg af hele og fragmenterede guldgubber fra den store jernalder boplads Sorte Muld på Bornholm. Foto: Nationalmuseet

Mange af de talrige stemplede figurer har en ”indramning”, hvorimod tilskæringen af enkelt-fremstillede eksemplarer oftest følger selve figurens omrids.

En del af guldet, der blev anvendt til af lave guldgubberne, stammer sandsynligvis fra senromerske guldmønter (såkaldte solidi), som på forskellig vis nåede Skandinavien i 400- og begyndelsen af 500-tallet. Guldet er i mange tilfælde senere blevet blandet med sølv og/eller kobber.   

Guldgubbernes udbredelse

Guldgubber kendes kun fra Skandinavien. Talmæssigt stammer de fleste fra Sydskandinavien, hvor Bornholm dominerer med ca. 2600 (heraf ca. 2500 fra Sorte Muld). I Gudme-Lundeborg (Fyn) er der fundet godt 100 stykker og i Uppåkra (Skåne) ca. 130. I det øvrige Sverige er der især fundet guldgubber i et strøg fra Halland til Uppland. De fleste af de ca. 75 norske guldgubber er fra Syd- og Vestnorge, men enkelte har dog fundet vej til Lofoten i det nordlige Norge. 

Udbredelsen af guldgubber i Skandinavien. Kort udarbejdet af Margrethe Watt.  

Samlet set stammer knap 85 % af de ca. 3000 guldgubber, man har fundet i Skandinavien, fra Bornholm. På bopladsen Sorte Muld var en stor del af guldgubberne koncentreret indenfor et område på ca. 100 m², men lå desuden spredt i pløjelaget. Også i Uppåkra koncentrerer gubberne sig indenfor et begrænset område, hvor de er knyttet til en bygning, der er centralt placeret indenfor bopladsområdet. Det samme kan meget vel have været tilfældet både på Sorte Muld og på flere andre bopladser, der spillede en rolle indenfor den førkristne kult. 

Guldgubbernes motivverden

Selv om de små stykker guldblik næppe har haft større økonomisk værdi, har deres symbolske betydning været meget stor. Den kommer til udtryk i deres detaljerige billedverden, der giver en unik mulighed for at få indsigt i jernalderens tankesæt på både det sociale og kultiske område. 

Ni guldgubber af forskellig type fra Sorte Muld på Bornholm. Nogle af de afbildede personer viser en særlig gestus (håndstilling); andre bærer våben, smykker og fine klæder, der afspejler datidens dragtmode. Andre viser personer (af begge køn) med drikkehorn eller bæger, der antagelig spillede en rolle i den førkristne kult. Foto: Lennart Larsen, Nationalmuseet.

Guldgubbernes figurer kan inddeles i forskellige ”motivgrupper”, der omfatter både mænd, kvinder og i enkelte tilfælde dyr. En talmæssigt lidt mindre gruppe afbilder en mand og en kvinde stående overfor hinanden. Der er gennem årene givet forskellige bud på, hvem personerne forestiller; eksempelvis at der er tale om oldnordiske guder eller måske konger eller høvdinge. Netop fordi figurerne er så små byder de imidlertid også på en risiko for fejltolkninger.

Figurernes billedindhold (ikonografi) giver mulighed for at studere forskellige sider af germansk jernalders kulturhistorie. Eksempelvis giver guldgubbernes persongalleri – trods deres minimale størrelse – et vigtigt indblik i periodens klædedragt, våbentradition og smykker. Kun få personer er afbildet som entydigt nøgne.

Ofte ses personer med et iøjnefaldende kropssprog, eksempelvis en særlig gestus med hænderne. Selv om det er svært at afkode betydningen af alle detaljer, er det tydeligt, at figurerne er informationsbærende. Den omstændighed, at guldgubbernes klædedragt, gestus, våben og andre ”attributter” (insignier) har paralleller indenfor bl.a. det samtidige kristne Europa, gør det imidlertid muligt via forskellige skriftlige kilder at komme med bud på, hvordan man skal opfatte figurernes billedsprog. Et er sikkert, datidens mennesker må havde været i stand til at forstå og genkende disse informationer. 

Guldgubbernes funktion og betydning

Flere generationer af forskere har beskæftiget sig med den mulige funktion, guldgubberne havde, og ikke mindst, hvilken betydning datidens folk tillagde dem. En teori, som har vundet stor udbredelse i forskningen, går ud på, at guldgubberne var et symbolsk betalingsmiddel – en slags tempelpenge, der ofredes til guderne i forbindelse med kultiske handlinger. Ifølge en anden teori var guldgubberne en slags identifikationsmærker, som stormænd/høvdinge anvendte, når de skulle invitere til kultfester eller lignende.  

Uanset om guldgubberne forestiller guder, om de fungerede som en slags symbolsk betaling, et identifikationsmærke eller noget helt andet, udgør de en enestående genstandsgruppe, der gennem deres righoldige billedverden giver indblik i sociale og kulturelle forhold i Skandinavien i germansk jernalder.

Artiklen er lavet i samarbejde med Bornholms Museum