Lokaliteten

Sorte Muld ligger ca. to kilometer fra kysten i det nordøstlige hjørne af Bornholm. Som lignende bopladser fra jernalder og vikingetid ligger Sorte Muld højt placeret i landskabet. Den højest beliggende del af bosættelseskomplekset hæver sig ca. 60 meter over havets overflade og har en vid udsigt over havet til flere sider, hvilket giver en strategisk fordel overfor angreb fra søsiden. Tilsammen dækkede hele Sorte Muld-komplekset et areal på mere end 1 kvadratkilometer, hvilket gør det til en af de største skandinaviske bopladser fra jernalderen.   

Ved kysten nedenfor bopladsområdet findes flere gode naturlige anløbspladser, hvor mindre, fladbundede både har kunnet trækkes op på land. Formentlig har der ved kysten været en sæsonbetonet handelsplads, som det også kendes fra f.eks. Lundeborg nær Gudme, der også er en meget rig plads fra jernalderen. Den strategiske beliggenhed i landskabet har betydet, at pladsen Sorte Muld på den ene side kunne forsvares, mens den på den anden side ikke var for svær at komme frem til.

På den centrale del af Sorte Muld er kulturlagene op til 1,5 m tykke. De er resultatet af lang tids ophobning af byggemateriale men også affald fra de mennesker og dyr, som levede på stedet. På grund af nedbrydningen af især knoglemateriale er fosfatindholdet i jorden et af de højeste i Danmark.

Netop fosfatanalyser af jordprøver indsamlet systematisk over hele området viser – sammen med udbredelsen af arkæologiske fund, at pladsen udgjordes af mange større og mindre enheder. De topografiske forhold i området har været med til at bestemme placeringen af de enkelte bosættelser. To af disse lokaliteter er Dalshøj og Fuglesangsageren, hvor man udover et rigt og varieret genstandsmateriale også har påvist flere bygninger.

Luftfoto af området nær byen Svaneke på Bornholm, der ses i toppen af billedet. Midt i billedet ses Sorte Muld, og set fra luften bliver det klart, hvordan lokaliteten har fået sit navn. Foto: Martin Stoltze, Bornholms Museum

Det rige genstandsmateriale

Der er fundet omkring 20.000 arkæologiske genstande på hele Sorte Muld-komplekset. Andre glas stammer fra Rhinområdet. Fra Østersøområdet (Polen og Baltikum) stammer blandt andet rav, som kun sjældent bliver fundet på de bornholmske kyster. Der er også fundet mere hverdagsagtige genstande som f.eks. fiskeredskaber og andre slags værktøj. Genstandsmaterialet afspejler således på den ene side en elitekultur og på den anden, at mere jævne folk også levede og virkede på stedet.         

Den på mange måder mest iøjnefaldende fundgruppe udgøres af ca. 2500 guldgubber, der er ganske små figurative stykker guldblik, som havde en kultisk funktion. Udover guldgubberne er der også fundet mange andre genstande af ædelmetal som smykker og små guldbarrer.

Det fornemste skattefund fra Sorte Muld består af et antikt sølvfad, der er rullet sammen til et ”kræmmerhus”. Heri var gemt kostbare brakteater, guldperler og senromerske guldmønter. Mønterne gør det muligt at datere nedlæggelsen af skatten til omkring eller kort efter 500 e.v.t. Foto: Nationalmuseet

Allerede i 1600-tallet var stedet kendt som Guld Ageren, da man tydeligvis forbandt stedet med fund af guld. Bortset fra guldgubberne er de mange kostbare og usædvanlige genstande primært fremkommet som skattefund. Især guldgubber, brakteater samt en koncentration af bevidst ødelagte våben vidner om, at førkristne kulthandlinger fandt sted indenfor den centrale del af Sorte Muld.      

Skønt området var beboet fra ca. 200 f.v.t. til ca. 800 e.v.t., vidner de arkæologiske fund om, at Sorte Muld havde sin storhedstid i perioden ca. 400-600 e.v.t., dvs. i germansk jernalder. I storhedstiden kan der i området have levet flere hundrede mennesker, der primært ernærede sig ved landbrug, antagelig især kvæghold, forskellige slags håndværk og handel. Alle aktiviteterne var nært knyttet til – og styret af – den stormand, der sikkert residerede på bopladsens centrale område.             

Hvad betød Sorte Muld?

Mennesker levede på Sorte Muld i omkring 1000 år. I løbet af en så lang periode gennemgik pladsen en udvikling fra mindre enkeltgårdsbebyggelser til en meget stor og vigtig plads. De mange specielle og kostbare fund viser, at det store bosættelseskompleks i germansk jernalder sandsynligvis var hjemsted for den stormand eller stormandsslægt, der dominerede Bornholm – eller dele af øen, og som havde kontakter, der forgrenede sig ud i Europa.

Som på andre sammenlignelige pladser forenedes sociale, økonomiske, politiske, militære og kultiske funktioner også på Sorte Muld. Desværre er der ingen samtidige skriftlige kilder, der kan belyse forholdene i Skandinavien i Sorte Mulds storhedstid; men at dømme ud fra betydeligt senere oldnordiske kilder, er det sandsynligt, stormanden spillede en nøglerolle ved de kultfester, der må have fundet sted på Sorte Muld.

Ifølge en skriftlig kilde, Wulfstans rejseberetning, fra omkring år 890, havde Bornholm på dette tidspunkt sin egen ”konge”. Selv om Sorte Muld-komplekset på det tidspunkt havde mistet sin dominerende stilling, og en stor del af bosættelsen var opgivet, afspejler Wulfstans beretning sikkert, at Bornholm endnu var en selvstændig politisk enhed i slutningen af 800-tallet. På grund af den strategiske beliggenhed for besejlingen af Østersøen har øen i Sorte Mulds storhedstid sikkert været en betydelig magtfaktor.

Artiklen er lavet i samarbejde med Bornholms Museum