Fundet af broen

Allerede i 1930'erne stødte man i forbindelse med dræningsarbejde på store tilhuggede egestolper i Ravning Enge. I 1950’erne og 1960’erne dukkede flere stolper op, blandt andet da man igen udførte dræningsarbejde i ådalen. Det var dog først i perioden 1972-1982, at egentlige arkæologiske undersøgelser blev udført af Nationalmuseet. Også i 1990'erne foretog Nationalmuseet arkæologiske udgravninger i ådalen. Udgravningerne klargjorde, at der var tale om en imponerende brokonstruktion fra vikingetiden, som gik nord-syd tværs over Vejle Ådal i Ravning Enge.

Under udgravningerne 1972-1982 trak man flere brostolper op af engen. Stolperne sad så godt fast, at man måtte bruge maskiner hertil. Foto: Nationalmuseet

Dendrokronologiske analyser, dvs. studier af afstanden mellem årringene i træet, har afsløret, at de egetræer, man anvendte til brostolper, formentlig blev fældet omkring år 980 eller måske lidt senere, hvorfor broen må være opført på dette tidspunkt. I hvert fald blev broen anlagt, mens Harald Blåtand var dansk konge (ca. 959-987), så den må altså stamme fra Haralds sidste tid på tronen.   

Brokonstruktionen 

Broen var ca. 760 meter lang og ca. 5 meter bred. Den bestod af ca. 280 brofag, som enkeltvis udgjordes af fire lodrette brostolper og to støttende stolper, en på hver side af brofaget. De bærende brostolper af egetræ målte gennemsnitligt 30 x 30 cm i tværsnit. Stolperne er bevaret i op til 4 meters længde, så de har sikkert været ca. 5 meter høje. I alt anvendtes ca. 1120 stolper til broen.

Et brofag udgravet i 1972. De fire brostolper ses tydeligt, og til højre en af de støttende stopler. Foto: Thorkild Ramskou, Nationalmuseet  

Broens overbygning (brobanen), der hævede sig 1-2 meter over vandspejlet i ådalen i vikingetiden, havde et samlet overfladeareal på mindst 3800 m². Den hvilede på en ca. 5,5 meter lang tværstiver af egetræ, der lå ovenpå stolperne i hvert brofag. Oven på tværstiverne lå bjælker på langs, der forbandt brofagene med hinanden. Oven på disse bjælker var 5 meter lange tværgående planker, som udgjorde den egentlige brobane, der blandt andet kunne anvendes af ryttere og vogne.  

Broen blev ikke anlagt ved et af Vejle Ådals smalleste steder, hvor der allerede fandtes vadesteder. Forklaringen herpå er måske, at presset fra vand og is mindskes, når en bro bygges på et bredt sted. Presset på konstruktionen ville have været langt større, hvis den var anlagt ved et af ådalens smalleste steder. Ved at anlægge broen ved et af ådalens brede steder, kunne broen også benyttes ved højvande og stærk strøm, hvor man sikkert ikke kunne benytte de eksisterende vadesteder.

Forslag til rekonstruktion af broens konstruktionsprincip. Tegning: Mogens Schou Jørgensen, Nationalmuseet 

Broen går næsten snorlige tværs over ådalen. Den største afvigelse fra linjeføringen er ca. 5 cm. Det skyldes, at man anvendte hasselkæppe som målestokke, da broen blev opført. Under udgravningerne blev der fundet mange af disse hasselkæppe langs broens forløb. Et andet levn fra byggefasen er lag af grene, der fungerede som en slags platforme, som arbejderne stod på, da de byggede broen.  

Både på nord- og sydsiden af ådalen førte simple vejforløb til broen. Man har sikkert udnyttet eksisterende vejforløb, men i hvert fald på nordsiden, hvor skrænten er meget stejl, udførtes et større gravearbejde for at lave en bedre adgangsvej til broen. På både nord- og sydsiden gik broen helt ind til land, hvor mindre stenlagte veje forbandt broen med de tilhørende vejforløb. 

Ravning Enge er en del af Vejle Ådal, der strækker sig ind i Jylland fra Vejle Fjord. Både fjorden og ådalen udgjorde en naturlig barriere i landskabet for den syd-nord-gående trafik. Broen lettede altså trafikken over land i denne del af Jylland, men det har sikkert ikke været den eneste grund til at anlægge broen.

Hvorfor byggede Harald broen?

Broens størrelse, det enorme forbrug af tømmer og den arbejdskraft, som opførelsen har krævet, vidner om, at bygherren må være kong Harald Blåtand. Også det ingeniørarbejde, der blev anvendt til at bygge broen, peger mod kongemagten. Broens konstruktion giver klare associationer til den præcise geometriske opbygning af ringeborgene og monumentkomplekset i Jelling, som Harald også stod bag. Der er ikke fundet spor af reparationer på broen, så præcis som ringborgene må den have haft en relativt kort funktionsperiode.

En ganske lille rekonstrueret del af broen kan i dag ses i Ravning Enge. Foto: Nationalmuseet 

Der har været fremsat adskillige teorier om, hvorfor Harald Blåtand lod den store bro bygge. Det er eksempelvis blevet foreslået, at der lå økonomiske eller militære motiver bag, og at broen blev bygget, fordi den skulle være et symbol på kongemagtens styrke og formåen. Det bliver sikkert aldrig definitivt afklaret, hvorfor broen blev opført på netop dette sted. Men det er sikkert ikke helt forkert at antage, at der lå flere motiver bag opførelsen af broen.

Broen gjorde det betydeligt lettere at krydse Vejle Ådal end tidligere, og dens anlæggelse skal måske ses i sammenhæng med en generel forbedring af infrastrukturen i riget i 900-tallets anden halvdel. På den anden side gjorde broen det også muligt at kontrollere trafikken i denne del af Jylland, og man kunne principielt kræve told af de rejsende, som ønskede at benytte broen.

Udover ringborgene, som Harald lod bygge rundt omkring i riget, blev forsvarsværket Dannevirke også udbygget. Begge dele vidner om, at kongen manifesterede sig militært i riget, og at kongen via de militære anlæg forsøgte at sikre riget mod udefrakommende trusler. Broen i Ravning Enge gjorde det muligt at flytte store militærstyrker i Jylland hurtigere end tidligere, fx fra nord til syd, når det trak op til krig mod kejserriget i grænseområdet ved Jyllands rod. Broen skal sikkert også ses som en del af det generelle militære byggeri i Haralds rige.

En dæmning af jord beskytter i dag resterne af broforløbet i Ravning Enge. Foto: Nationalmuseet

Netop i kejserriget mod syd anlagdes i 900-tallet træbroer i omtrent samme skala som broen i Ravning Enge, så kong Harald har måske haft en ambition om at vise, at han kunne måle sig med kejseren i den henseende. I en større europæisk ramme blev anlæggelse af broer og andre forbedringer af infrastruktur anset som en god kristen gerning, og da Harald Blåtand havde antaget kristendommen omkring år 965, kan der også have været sådanne motiver bag broens opførelse. Det er også muligt, at broen skal ses i sammenhæng med monumentområdet i Jelling, der ligger ca. 10 km nord for Ravning Enge. 

Broen i Ravning Enge var en unik konstruktion i vikingetidens Skandinavien, der både vidner om en stærk kongemagt, som på forskellige måder manifesterede sig i samfundet, og om periodens relativt veludviklede ingeniørmæssige kunnen. Uanset hvorfor broen blev anlagt, var den en kongelig magtdemonstration, der symboliserede kongemagtens styrke og formåen i 900-tallets Danmark.