Kilder
Kildeintroduktion:
Wienertraktaten var et resultat af Danmarks nederlag i krigen i 1864 til Preussen og Østrig. Efter det store nederlag ved Dybbøl den 18. april fortsatte ydmygelsen af den danske hær hen over sommeren – kun afbrudt af fredskonferencen i London, som endte uden en løsning. En af de primære årsager til, at konferencen endte uden resultat, var, at de danske politikere ikke var realistiske i forhold til, hvor svag Danmarks stilling i virkeligheden var. De stillede for store krav i forhold til, at landet havde lidt et stort militært nederlag. Da den danske hær var endeligt nedkæmpet, krævede Preussen og Østrig derfor, at Danmark opgav herredømmet over de tre hertugdømmer: Slesvig, Holsten og Lauenborg.
Denne løsning blev accepteret under trussel om, at kampene blev genoptaget, og en foreløbig fredsaftale blev underskrevet den 1. august. Den endelige grænsedragning blev sammen med resten af traktaten forhandlet på plads under fredsforhandlingerne i Wien i oktober måned. Det militære nederlag og den nye grænse gav anledning til en national genrejsning i de efterfølgende år, hvilket blandt andet kom til udtryk i talemåden af forfatteren H.P. Holst: Hvad udad tabes, må indad vindes.
Uddrag af Wienertraktaten. Klik på billedet eller her for at se en indscanning af traktaten
Fredstractat.
I den Allerhelligste og udelelige Treenigheds Navn!
Hans Majestæt Kongen af Danmark, Hans Majestæt Keiseren af Østerrig og Hans Majestæt Kongen af Preussen have besluttet at forandre de den 1ste August sidstleden undertegnede Præliminarier til en endelig Fredstractat.
Til den Ende have Deres Majestæter udnævnt til Deres Befuldmægtigede:
Hans Majestæt Kongen af Danmark: Hr. George Joachim Quaade, Commandeur af Dannebrog og Dannebrogsmand, Ridder af den røde Ørns Orden af første Klasse og af Jernkrone-Ordenen af anden Klasse o. s. v., Kammerherre og Minister uden Portefeuille o.s.v, o.s.v., og Hr. Hendrik August Theodor Kauffmann, Commandeur af Dannebrog og Dannebrogsmand o. s, v. o. s, v., Kammerherre og Oberst i Generalstaben o. s. v. o. s. v.
Hans Majestæt Keiseren af Østerrig: Hr. Johann Bernhard Greve af Rechberg-Rothenløwen, Ridder af den gyldne Vlies, Storkors af den Ungarske St. Stephans-Orden, Ridder af Jernkrone-Ordenen af første Klasse, Ridder af den sorte Ørns Orden i Brillanter, o.s.v., Kammerherre og virkelig Geheimeraad, o.s.v. o.s.v., og Hr. Adolph Maria Baron af Vrenner-Felsach, Commandeur af den Keiserlige Leopolds-Orden og af Dannebrog o. s. v., virkelig Kammerherre, overordentlig Gesandt og befuldmægtiget Minister o.s.v. o.s.v.
Hans Majestæt Kongen af Preussen: Hr. Carl Baron af Werther, Ridder af den røde Ørns Orden af første Klasse, Storkors af den Keiserlige Leopolds-Orden og af Dannebrog o.s.v. o.s.v., Kammerherre og virkelig Geheimeraad, overordentlig Gesandt og befuldmægtiget Minister ved det Østerrigske Hof, og Hr. Hermann Ludvig v. Balan, Ridder af den røde Ørns Orden af anden Klasse med Stjerne og Egeblade, Commandeur af den Hohenzollerske Huusorden, af den Keiserlige Leopolds-Orden og af Dannebrog o. s. v., virkelig Geheimeraad. Medlem af Statsraadet, overordentlig Gesandt og befuldmægtiget Minister o.s.v. o.s.v, o.s.v., hvilke ere sammentraadte i Konference i Wien og, efterat have udvexlet deres Fuldmagter, som befandtes i god og rigtig Form, ere komne overens om følgende Artikler:
Artikel I.
Der skal for Fremtiden bestandig være Fred og Venskab imellem Hans Majestæt Kongen af Danmark og Deres Majestæter Keiseren af Østerrig og Kongen af Preussen, saa og imellem Deres respective Arvinger og Efterfølgere, Deres Stater og Undersaatter.
Artikel II.
Alle Tractater og Overenskomster, der før Krigen ere afsluttede imellem de høie contraherende Parter, sættes paany i Kraft, forsaavidt de ikke ere ophævede eller forandrede ved nærværende Tractats Indhold.
Artikel III.
Hans Majestæt Kongen af Danmark renoncerer paa alle Sine Rettigheder til Hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg, til Fordeel for Deres Majestæter Keiseren af Østerrig og Kongen af Preussen, idet Allerhøistsamme forpligter Sig til at anerkjende de Dispositioner, som de nævnte Majestæter ville træffe med Hensyn til disse Hertugdømmer.
Artikel IV.
Afstaaelsen af Hertugdømmet Slesvig omfatter alle de til dette Hertugdømme hørende Øer, ligesaavel som det paa Fastlandet beliggende Territorium.
For at simplificere Grændsereguleringen og for at gjøre Ende paa de Ulemper, der opstaae af de jydske Territoriers Beliggenhed som Enclaver i det slesvigske Territorium, afstaaer Hans Majestæt Kongen af Danmark til Deres Majestæter Keiseren af Østerrig og Kongen af Preussen de jydske Besiddelser, der ligge Syd for Distriktet Ribes sydlige Grændselinie, saasom det jydske Territorium Møgeltønder, Øen Amr[u]m, de jydske Dele af Øerne Føhr, Sild og R[ø]mø o.s.v.
Derimod samtykke Deres Majestæter Keiseren af Østerrig og Kongen af Preussen i, at en tilsvarende Deel af Slesvig, indbefattende foruden Øen Ærø Territorier, der tjene til at frembringe f[ø]rnævnte Distrikt Ribes Sammenhæng med det øvrige Jylland og til at corrigere Grændselinien imellem Jylland og Slesvig henimod Kolding, bliver adskilt fra Hertugdømmet Slesvig og incorporeret i Kongeriget Danmark.
Artikel V.
Den nye Grændselinie imellem Kongeriget Danmark og Hertugdømmet Slesvig skal udgaae fra Midten af Udløbet af Fjorden Heilsminde ved Lillebelt, og, efterat have gjennemskaaret denne Fjord, følge den nuværende Sydgrændse af Sognene Heils, Veistrup og Taps, denne sidste indtil det Vandløb, som findes Syd for Geilbjerg og Brænøre; den skal dernæst følge dette Vandløb fra dets Udløb i Fovs-Aa, langs med Sydgrændsen af Sognene Ødis og Va[m]drup og Vestgrændsen af dette sidste indtil Kongeaaen Nord for Holte, Fra dette Punkt skal Kongeaaens Flodleie danne Grændsen indtil Østgrændsen af Hjortlund Sogn. Fra dette Punkt skal Linien følge den samme Grændse og dens Fortsættelse indtil det i Nord fremspringende Hjørne af Landsbyen Obekjær, og derpaa Østgrændsen af denne Landsby indtil Gjels-Aa, Derfra skulle Østgrændsen af Seem Sogn og Sydgrændserne af Sognene Seem, Ribe og Vester-Vedsted danne den nye Grændselinie, som i Nordsøen skal gaae i lige Afstand imellem Øerne Manø og R[ø]mø,
Som Følge af denne nye Grændsebestemmelse erklæres fra begge Sider for ophævede alle blandede Adkomster og Rettigheder, saavel i verdslig som i geistlig Henseende, der hidtil have fundet Sted i Enclaverne, paa Øerne og i de blandede Sogne. Følgelig skal den nye Landshøihed, i hvert af de ved den nye Grændselinie adskilte Territorier, i denne Henseende indtræde i det fulde Omfang af sine Rettigheder.
Artikel VI.
En international Commission, sammensat af Repræsentanter for de høie contraherende Parter, skal umiddelbart efter Udvexlingen af Ratificationerne af nærværende Tractat skride til i Marken at afstikke den nye Grændselinie overensstemmende med den foregaaende Artikels Bestemmelser.
Denne Commission vil ogsaa have at fordele Anlægsomkostningerne ved den nye Chaussee[1] fra Ribe til Tønder imellem Kongeriget Danmark og Hertugdømmet Slesvig i Forhold til den Landstrækning, som den gjennemløber paa hver Side.
Endelig skal den samme Commission forestaae Fordelingen af de faste Eiendomme og Capitaler, der hidtil i Fælledsskab have tilhørt Distrikter eller Communer, som ere blevne adskilte ved den nye Grændselinie.
Artikel VII.
Bestemmelserne i Artiklerne XX, XXI og XXII af den imellem Østerrig og Rusland den 3die Mai 1815 afsluttede Tractat*), der udgjør en integrerende Deel af Wienercongressens Hovedakt, hvilke Bestemmelser angaae de blandede Eiere, de Rettigheder, som de kunne udøve, og Naboforholdene i de af Grændserne overskaarne Eiendomme, skulle anvendes paa de Eiere og de Eiendomme, som i Slesvig og i Jylland maatte befinde sig i de ved ovennævnte Bestemmelser af Wienercongres-Akterne forudsete Tilfælde.
Artikel VIII.
For at opnaae en billig[2] Fordeling af det Danske Monarkies Statsgjeld i Forhold til Kongerigets og Hertugdømmernes respective Folketal og for derhos at afhjælpe de uoverstigelige Vanskeligheder, som en detailleret Opgjørelse af de gjensidige Rettigheder og Fordringer vilde
frembyde, have de høie contraherende Parter fastsat den Andeel af det Danske Monarkies Statsgjeld, der skal falde Hertugdømmerne til Last, til en rund Sum af ni og tyve Millioner Rigsdaler (Dansk Rigsmønt).
Artikel IX.
Den Deel af det Danske Monarkies Statsgjeld, der ifølge den foregaaende Artikel skal falde Hertugdømmerne til Last, vil som en ovennævnte tre Hertugdømmer paahvilende Gjeld til Kongeriget Danmark under Deres Majestæter Keiseren af Østerrigs og Kongen af Preussens Garanti være at afgjøre i Løbet af eet Aar, eller om muligt tidligere, fra Hertugdømmernes endelige Organisation at regne,
Afgjørelsen af denne Gjeld kan efter Hertugdømmernes Valg heelt eller tildeels skee paa een af følgende Maader:
1°. Contant Betaling (75 Preussiske Dalere - 100 Daler Dansk Rigsmønt);
2°. Afgivelse til den Danske Statskasse af uopsigelige Fire-Procents Obligationer hørende til det Danske Monarkies indenlandske Gjeld;
3°. Afgivelse til den Danske Statskasse af nye Statsobligationer, som Hertugdømmerne udstede og hvis Værdi vil være at angive i Preussiske Dalere (a 30 pr. Pund) eller i Hamborger-Bancomark. Disse Obligationer ville være at liqvidere ved en halvaarlig Annuitet af 3 pCt. af Gjeldens oprindelige Beløb, saaledes at 2 PCt, udgjøre den til hver Termin forfaldne Rente af Gjelden, medens Resten erlægges til Amortisation af Gjelden.
Betalingen af ovennævnte halvaarlige Annuitet af 3 pCt. skeer saavel ved Hertugdømmernes offentlige Kasser som ved Banquierhuse i Berlin og Hamborg,
De under 2 og 3 omhandlede Obligationer ville blive modtagne i den Danske Statskasse til deres Nominalbeløb.
Artikel X.
Indtil Hertugdømmerne endeligen have overtaget den Sum, som de i Overensstemmelse med nærværende Tractats Artikel VIII ville have at erlægge istedetfor deres Qvotadeel af det Danske Monarkies fælleds Gjeld, skulle de hvert Halvaar betale 2 pCt. af bemeldte Sum, det er 580,000 Daler (Dansk Rigsmønt). Denne Betaling skal finde Sted saaledes, at de Renter og Afdrag paa den Danske Statsgjeld, som hidtil have været anviste ved Hertugdømmernes offentlige Kasser, ogsaa fremdeles ville blive erlagte af de samme Kasser. Disse Udbetalinger skulle liqvideres hvert Halvaar, og for det Tilfælde, at de ikke andrage det nævnte Beløb, skulle Hertugdømmerne erlægge Resten til den Danske Statskasse i contante Penge; i det omvendte Tilfælde vil Overskuddet paa samme Maade være at tilbagebetale Hertugdømmerne contant.
Likvidationen skal finde Sted mellem Danmark og de Autoriteter, som have den høieste Bestyrelse af Hertugdømmerne, paa den i nærværende Artikel fastsatte Maade eller hvert Fjerdingaar, saafremt man paa begge Sider maatte ansee dette nødvendigt. Den første Liqvidation skal specielt angaae alle de Renter og Afdrag paa det Danske Monarkies fælleds Gjeld, som ere blevne erlagte efter den 23de December 1863.
Artikel XI.
De saakaldte Holsten-Plønske Equivalentsummer, Resten af Vederlagssummen for de forhenværende Hertugelige Augustenborgske Godser, derunder indbefattet den paa dem hvilende Prioritetsgjeld, samt de slesvigske og holstenske Domanial-Obligationer skulle udelukkende falde Hertugdømmerne til Last.
Artikel XII.
Den Østerrigske og den Preussiske Regiering ville lade sig Krigsomkostningerne erstatte af Hertugdømmerne.
Artikel XIII.
Hans Majestæt Kongen af Danmark forpligter Sig til at udlevere umiddelbart efter Udvexlingen af nærværende Tractats Ratificationer alle de under Krigen opbragte Østerrigske, Preussiske og tydske Handelsskibe tilligemed deres Ladninger saavelsom de, Østerrigske, Preussiske og Tydske Undersaatter tilhørende Ladninger, som maatte være tagne paa neutrale Skibe, endelig alle de Skibe, som Danmark af militære Hensyn har taget i de afstaaede Hertugdømmer.
De ovennævnte Gjenstande ville blive tilbagegivne i den Stand, i hvilken de befinde sig bona fide[3] paa den Tid Udleveringen gaaer for sig.
Dersom de Gjenstande, der skulle tilbagegives, ikke længere ere tilstede, vil deres Værdi være at erstatte, og dersom de efter Bemægtigelsen have lidt en betydelig Værdiforringelse, skal en tilsvarende Erstatning ydes deres Eiere. Endvidere anerkjendes Forpligtelsen til at godtgjøre Skibenes Befragtere og Mandskab saavelsom Ladningseierne alle de direkte Udgifter og Tab, som beviislig ere blevne foranledigede ved Skibenes Opbringelse, saasom Havneafgifter [droits de port ou de rade (Liegegelder)], Retsomkostninger og Udgifter paadragne ved Skibs og Mandskabs Underhold og Hjemsendelse.
Hvad de Skibe angaaer, som ikke kunne tilbagegives in natura, skal Erstatningen fastsættes efter den Værdi, som disse Skibe havde paa den Tid de bleve opbragte. Med Hensyn til de Ladninger, som ere havarerede eller ikke længere ere tilstede, skal Godtgjørelsen fastsættes efter den Værdi, som de vilde have havt paa Bestemmelsesstedet til den Tid Skibet efter en Sandsynligheds-Beregning vilde være ankommen dertil.
Deres Majestæter Keiseren af Østerrig og Kongen af Preussen ville paa samme Maade tilbagegive de Handelsskibe, som ere blevne tagne af deres Tropper eller Krigsskibe, saavelsom Ladningerne, forsaavidt som disse vare Privates Eiendom,
Dersom Tilbagegivelsen ikke kan finde Sted in natura, vil Erstatningen være at fastsætte efter de ovenangivne Grundsætninger.
Bemeldte Majestæter forpligte Sig tillige til i Beregningen at medtage Beløbet af de Krigscontributioner, som deres Tropper i rede Penge have oppebaaret i Jylland. Dette Beløb skal fradrages den Erstatning, som Danmark vil have at udrede i Overensstemmelse med de i nærværende Artikel fastsatte Grundsætninger.
Deres Majestæter Kongen af Danmark, Keiseren af Østerrig og Kongen af Preussen ville udnævne en særskilt Commission, som vil have at bestemme Størrelsen af den gjensidige Skadeserstatning, og som skal træde sammen i Kjøbenhavn senest 6 Uger efter Udvexlingen af nærværende Tractats Ratificationer.
Denne Commission skal søge at fuldføre sit Hverv i Løbet af tre Maaneder. Dersom den efter Udløbet af dette Tidsrum ikke har kunnet komme overens om alle de Reclamationer, som ere blevne den forelagte, ville de, som endnu ikke ere blevne afgjorte, være at undergive en Voldgiftskendelse. I dette Øiemed ville Deres Majestæter Kongen af Danmark, Keiseren af Østerrig og Kongen af Preussen træffe Overenskomst angaaende Valget af en Voldgiftsmand.
Erstatningen vil være at udrede senest 4 Uger efterat den er bleven endelig fastsat.
Artikel XIV.
Den Danske Regjering vedbliver at være forpligtet til at tilbagebetale alle de Summer, som af Hertugdømmernes Undersaatter, Communer, offentlige Stiftelser og Korporationer ere blevne indbetalte i de offentlige Danske Kasser som Cautioner, Deposita eller Konsignationer.
Desforuden skulle afgives til Hertugdømmerne:
1. Fonden til Amortisation af de holstenske Kasseanviisninger (Kassenscheine);
2. Fængselsbygnings-Fonden;
3. Brandforsikkrings-Fondene;
4. Deposito-Kassen;
5. De Kapitaler, som hidrøre fra Legater, tillagte Communer eller
offentlige Instituter i Hertugdømmerne;
6. Kassebeholdninger (Kassenbehalte) hidrørende fra Hertugdømmernes
særlige Indtægter, og som bona fide befandtes i deres offentlige Kasser paa
den Tid Forbundsexecutionen og Besættelsen af disse Landsdele foregik.
Det vil blive overdraget en international Commission at liqvidere Beløbet af ovennævnte Summer efter Fradrag af de med Hertugdømmernes særlige Bestyrelse forbundne Udgifter.
Samlingen af Oldsager i Flensborg, som knyttede sig til Slesvigs Historie, men som for en stor Deel er bleven adsplittet ved de seneste Begivenheder, vil ved den Danske Regierings Medvirkning være at gienoprette.
Ligeledes skal den nye Regiering nøiagtigen tilbagebetale vedkommende Danske Undersaatter, Communer, offentlige Stiftelser og Corporationer de Summer, som ere blevne indbetalte i Hertugdømmernes offentlige Kasser som Cautioner, Deposita eller Consignationer.
Artikel XV.
De Pensioner, som ere opførte enten paa Kongerigets eller paa Hertugdømmernes særlige Budgetter, skulle vedblive at betales af de respective Lande. De Pensionerede kunne frit vælge deres Bopæl enten i Kongeriget eller i Hertugdømmerne.
Alle andre Pensioner, saavel civile som militære, derunder indbefattet Pensioner til Embedsmænd ved Hans Majestæt høisalig Kong Frederik den 7des Civilliste, hos Hans Kongelige Høihed høisalig Prinds Ferdinand og hos Hendes Kongelige Høihed høisalig Landgrevinde Charlotte af Hessen, født Prindsesse af Danmark, som og de Pensioner, som hidtil have været betalte af Raades-Sekretariatet, fordeles mellem Kongeriget og Hertugdømmerne i Forhold til det respective Folketal.
I den Anledning er man kommen overens om at lade affatte en Liste over alle disse Pensioner, at capitalisere deres Værdi som aarlig Livrente og at opfordre alle de Pensionerede til at erklære, om de fremtidig ønske at oppebære deres Pensioner i Kongeriget eller i Hertugdømmerne.
Forsaavidt, som Følge af dette Valg, Forholdet mellem de to Qvotadele, det vil sige mellem den Deel, som falder paa Hertugdømmerne, og den Deel, som vedbliver at paahvile Kongeriget, ikke maatte være overensstemmende med Principet om Fordeling efter det respective Folketal, betales Forskjellen af det Land, som den herefter paahviler.
De Pensioner, som ere anviste paa den almindelige Enkekasse og paa de militære Underklassers Pensionsfond, skulle vedblive som hidtil at betales, forsaavidt de nævnte Fonds strække til. Med Hensyn til de Tilskud, som Staten maa betale til disse Fonds, overtage Hertugdømmerne en Qvotadeel heraf i Forhold til det respective Folketal,
Det Udbytte i Livrente- og Forsørgelsesanstalten af 1842 i Kjøbenhavn, til hvilken Personer fødte i Hertugdømmerne have erhvervet Ret, er dem udtrykkelig forbeholdt.
En international Commission, sammensat af Repræsentanter fra begge Sider, skal sammentræde i Kjøbenhavn umiddelbart efter Udvexlingen af Ratificationerne af denne Tractat for i det Enkelte at ordne Bestemmelserne i denne Artikel.
Artikel XVl.
Den Kongelig Danske Regjering overtager Udbetalingen af følgende Apanager:
Hendes Majestæt Enkedronning Caroline Amalies,
Hendes Kongelige Høihed Arveprindsesse Carolines,
Hendes Kongelige Høihed Hertuginde Wilhelmine Marie af Glücksborgs.
Hendes Høihed Hertuginde Caroline Charlotte Mariane af Mecklenborg-Strelitz's,
Hendes Høihed Enkehertuginde Louise Caroline af Glucksborgs,
Hans Høihed Prinds Frederik af Hessens,
Deres Durchlauchtigheder Prindsesserne Charlotte, Victoria og Amalie af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborgs.
Ovotadelen af denne Udbetaling, som i Forhold til Folkemængden falder Hertugdømmerne til Last, godtgjøres den Danske Regjering af Hertugdømmernes Regjering.
Den i den foregaaende Artikel nævnte Commission vil ligeledes have at træffe de fornødne Forholdsregler til Udførelsen af nærværende Artikel.
Artikel XVII.
Den nye Regjering i Hertugdømmerne indtræder i de Rettigheder og de Forpligtelser, som følge af Contracter, der paa regelmæssig Maade ere indgaaede af den Kongelig Danske Administration med Hensyn til Anliggender af almeen Interesse, som særlig vedkomme de afstaaede Landsdele.
Man er bleven enig om, at alle de Forpligtelser, som følge af Contracter, som den Danske Regjering har indgaaet af Hensyn til Krigen og til Forbunds-Executionen, ikke ere indbefattede under den ovennævnte Bestemmelse.
Hertugdømmernes nye Regjering anerkjender enhver i Hertugdømmerne af physiske og juridiske Personer lovlig erhvervet Ret.
I Tilfælde af Tvist er det Domstolene, som have at afgjøre Sager af denne Art.
Artikel XVIIl.
De i de afstaaede Landsdele fødte Personer, som gjøre Tjeneste i den Danske Armee eller Marine, have Ret til uopholdelig at blive fritagne for Militærtjeneste og til at vende tilbage til deres Hjem.
Man er bleven enig om, at de iblandt dem, som forblive i Hans Majestæt Kongen af Danmarks Tjeneste, ikke herfor maae blive forulempede paa Person eller Eiendom.
De samme Rettigheder og Garantier ere fra begge Sider tilstaaede de civile i Danmark eller Hertugdømmerne fødte Embedsmænd, som tilkjendegive den Hensigt at forlade de Poster, de beklæde enten i Danmarks eller i Hertugdømmernes Tjeneste, eller som foretrække at forblive i disse Poster.
Artikel XIX.
De Undersaatter, som ere hjemmehørende i de ved denne Tractat afstaaede Territorier, have fuld Frihed til i Løbet af 6 Aar, at regne fra den Dag, da Ratificationerne udvexles, og efter forudgaaende Anmeldelse til den paagjældende Øvrighed, toldfrit at udføre deres Løsøre og at begive sig med deres Familier til Hans Danske Majestæts Lande, i hvilket Tilfælde de bevare deres Egenskab som Danske Undersa[a]tter. Det staaer dem frit for at bevare deres paa de afstaaede Territorier beliggende faste Eiendomme.
Den samme Ret er paa den anden Side tilstaaet Danske Undersaatter og Personer, som ere fødte paa de afstaaede Territorier, men bosatte i Hans Majestæt Kongen af Danmarks Stater.
De Personer, som benytte sig af disse Bestemmelser, maae ikke paa Grund af deres Valg forulempes fra nogen af Siderne med Hensyn til deres Person eller med Hensyn til deres i de respective Stater beliggende Eiendomme.
Den ovennævnte Frist af 6 Aar kommer ogsaa de enten i Kongeriget Danmark eller paa de afstaaede Territorier fødte Personer tilgode, som paa den Tid, da Udvexlingen af Ratificationerne af denne Tractat finder Sted, opholde sig udenfor Kongeriget Danmarks eller Hertugdømmernes Territorium. Deres Erklæring kan modtages af det nærmeste Danske Gesandtstab eller af en overordnet Øvrighed i en hvilkensomhelst Provinds i Kongeriget eller i Hertugdømmerne.
Alle de Personer, som have Indfødsret paa den Tid, da Udvexlingen af Ratificationerne af denne Tractat finder Sted, bevare den saavel i Kongeriget som i Hertugdømmerne.
Artikel XX.
De Eiendomsadkomster, administrative og civil-judicielle Dokumenter, som vedkomme de afstaaede Territorier og som findes i Kongeriget Danmarks Arkiver, overleveres snarest muligt til Hertugdømmernes nye Regjerings Commissærer.
Ligeledes ville alle Dele af de kjøbenhavnske Arkiver, som have tilhørt de afstaaede Hertugdømmer, og som ere blevne udtagne af deres Arkiver, være at aflevere til dem tilligemed de tilhørende Fortegnelser og Registre.
Den Danske Regjering og Hertugdømmernes nye Regjering forpligte sig gjensidig til, paa de overordnede administrative Øvrigheders Begjæring, at meddele hinanden alle de Dokumenter og Oplysninger, som have Hensyn til Anliggender, der angaae baade Danmark og Hertugdømmerne.
Artikel XXI.
Danmarks og de afstaaede Hertugdømmers Handel og Skibsfart nyde gjensidig i de to Lande de samme Rettigheder og Privilegier, som ere tilstaaede den meest begunstigede Nation, indtil særlige Tractater have ordnet dette Anliggende.
De Fritagelser og Begunstigelser med Hensyn til Transittold, som i Henhold til Tractaten af 14de Marts 1857 Artikel II ere tilstaaede de Varer, som befordres ad de Veie og Kanaler, som forbinde eller maatte komme til at forbinde Nordsøen med Østersøen, finde ogsaa Anvendelse paa de Varer, som ad en hvilkensomhelst Forbindelsesvei føres igjennem Kongeriget eller Hertugdømmerne.
Artikel XXII.
Jyllands Rømning af de allierede Tropper skal finde Sted snarest muligt, senest i Løbet af 3 Uger efter Udvexlingen af nærværende Tractats Ratificationer.
De særlige Bestemmelser med Hensyn til denne Rømning ere fastsatte i en denne Tractat vedheftet Protokol.
Artikel XXIII.
For af al Magt at bidrage til Gemytternes Beroligelse erklære og love de høie contraherende Parter, at Ingen, som er compromitteret ved de seneste Begivenheder, af hvilken Stand og Vilkaar han end er, skal blive forfulgt, foruroliget eller forulempet paa Person eller Eiendom paa Grund af sin Adfærd eller sine politiske Meninger.
Artikel XXIV.
Nærværende Tractat skal ratificeres og Ratificationerne skulle udvexles i Wien inden tre Ugers Forløb eller før, om skee kan.
Til Bekræftelse herpaa have de respective Befuldmægtigede undertegnet den og forsynet den med deres Vaabensegl.
Saaledes skeet i Wien den 30te Dag i October Maaned i Herrens Aar atten hundrede og fire og tresindstyve.
(L.S.) undert.: Quaade.
(L.S.) undert.: Kauffmann.
(L.S.) undert.: Rechberg.
(L.S.) undert.: Brenner.
(L.S.) undert.: Werther.
(L.S.) undert.: Balan.
__________________
B i l a g.
Protokol angaaende Jyllands Rømning af de allierede Tropper.
I Overensstemmelse med Artikel XXII af den under Dags Dato mellem Hans Majestæt Kongen af Danmark paa den ene, og Deres Majestæter Keiseren af Østerrig og Kongen af Preussen paa den anden Side afsluttede Fredstractat ere de høie contraherende Parter komne overens om følgende Bestemmelser:
I.
Jyllands Rømning af de allierede Tropper skal finde Sted senest i et Tidsrum af tre Uger, saaledes at Amterne Hjørring, Thisted, Viborg, Aalborg og Randers skulle være rømmede ved Udløbet af den første Uge, foruden de nævnte Amter ogsaa Aarhuus, Skanderborg og Ringkjøbing ved Udløbet af den anden Uge, og det hele jydske Territorium ved Udløbet af den tredie Uge.
II.
Paa den Dag, Udvexlingen af denne Tractats Ratificationer finder Sted, ophører det nærværende Militær-Gouvernements Virksomhed i Jylland. Hele Landets Administration overgaaer da til en af den Kongelig Danske Regjering udnævnt Commissær, som, saalænge Rømningen varer, tager Ophold paa samme Sted som Hovedkvarteret for de allierede Tropper i Jylland.
III.
De Danske Øvrigheder i Jylland skulle uden Vægring yde Alt, hvad de allierede Tropper trænge til med Hensyn til Indqvartering, Forpleining og Befordringsmidler (Vorspann), saalænge som Tropperne befinde sig paa jydsk Territorium. Den Kongelig Danske Regjering skal gjøre sin Commissær ansvarlig for Udførelsen af denne Bestemmelse. De i denne Artikel nævnte Ydelser skulle begrændses til det Allernødvendigste.
IV.
Alle Lazarether, Felt-Poster og Telegraph-Linier, som for Øieblikket ere indrettede for de allierede Tropper, skulle vedblivende kunne benyttes, indtil Rømningen af de respective Amter fuldstændig er foregaaet, dog uden Skade for den Danske Administrations tilsvarende Etablissementer. Den Kongelig Danske Regjering garanterer udtrykkeligen, at der ikke lægges nogen Hindring iveien for en punktlig Iværksættelse af denne Artikel.
V.
Dersom den allierede Armee ved Jyllands Rømning skulde blive nødsaget til at efterlade Syge eller Saarede, forbinder den Kongelig Danske Regjering sig til at drage Omsorg for, at de blive tilbørligen behandlede og pleiede, og til efter deres Helbredelse at lade dem med „Vorspann" transportere til de allierede-Troppers nærmeste Militær-Station.
VI.
Fra den Dag, Udvexlingen af denne Tractats Ratifikationer finder Sted, ville alle de ved ovennævnte Ydelser med Hensyn til Indquartering, Forpleining, Behandling af Syge og Befordringsmidler (Vorspann) foranledigede Bekostninger blive godtgjorte af de allierede Tropper i Overensstemmelse med de i Forpleinings-Reglementet for det tydske Forbunds Armee paa Forbunds-gebetet indeholdte Bestemmelser.
(undert.) Quaade.
(undert.) Kaufmann.
(undert.) Rechberg.
(undert.) Brenner.
(undert.) Werther.
(undert.) Balan.
_________________________
Under 12te November er forestaaende Fredstractat, efterat Rigsraadet har meddeelt sit Samtykke til den, bleven allerhøist ratificeret af Hans Majestæt Kongen, og ere Ratificationsakterne derefter blevne udvexlede i Wien den 16de November.
Traktatens egne noter
*) Disse Artikler ere saalydende:
Art. XX.
De Eiere, hvis Besiddelser overskjæres af Grændsen, skulle i Henseende til disse Besiddelser behandles efter de liberaleste Grundsætninger.
Disse blandede Eiere, deres Tjenestefolk og Beboerne skulle have Ret til at passere frem og tilbage med deres Avlsredskaber, deres Qvæg, deres Værktøi osv. osv. fra den ene Deel af den saaledes ved Grændsen overskaarne Eiendom til den anden, uden Hensyn til den forskjellige Landshøihed, ligeledes til fra et Sted til et andet at befordre deres Høst, alle Jordens Produkter, deres Qvæg og alle Produkter af deres Fabrikation, uden at behøve Pas, uden Forhindring, uden noget Paalæg og uden at erlægge nogensomhelst Afgift.
Denne Begunstigelse er dog indskrænket til Natur- eller Industriprodukter i det saaledes ved Grændselinien overskaarne Territorium. Ligeledes udstrækker den sig kun til de Grundeiendomme, der tilhøre den samme Eier indenfor den bestemte Afstand af en Miil (15 paa en Grad) paa hver Side, og som maatte være blevne overskaarne af Grændselinien.
Dep. Tid. Nr, 65 og 66, l864.
Art. XXI.
Begge Magters Undersaatter, navnlig Qvægdrivere og Hyrder, skulle vedblive at nyde de Rettigheder, Friheder og Privilegier, som de hidtil have nydt.
Der skal heller ikke lægges nogen Hindring iveien for det daglige Grændsesamqvem imellem Naboerne, paa Tydsk: Gränz-Verkehr.
Art. XXII.
Hjemstedets Værnething skal ogsaa være det afgjørende i private Søgsmaal, der opstaae angaaende disse Landstrækninger. Men det er det faste Eiendoms-Værnething, hvori den omtvistede Eiendom er beliggende, der skal lade Dommen exeqvere. Denne Bestemmelse skal gjælde i sex Aar, hvorefter de to høie Hoffer forbeholde sig, om fornødent gjøres, at komme overens om en anden Regel.
Ordforklaringer m.m.
[1] Chaussee: hovedlandevej.
[2] Billig: retfærdig.
[3] Bona fide: i god tro: i bedste hensigt.