Kilder
Kildeintroduktion:
I denne beretning beskrev Københavns skoledirektør for betalingsskolerne, Sophus Bauditz (1850-1915), hvor mange af kommunens skolebørn, der arbejdede i 1898, og i hvilke erhverv, de var ansat. Der var efter indførelsen af Fabriksloven (1873), der indførte en aldersgrænse på 10 år for børnearbejde på fabrikker, færre børn, som arbejdede i industrien. Til gengæld var et stigende antal børn begyndt at arbejde som bude og mælkedrenge, hvilket Bauditz fandt bekymrende, da det påvirkede drengenes skolegang.
Beretning af 8de November 1898 fra Skoledirektør Bauditz om Kommuneskolernes Elevers Anvendelse til Arbejde udenfor Skoletiden.
Skønt Eleverne i Kommunens Skoler nu langt mindre end tidligere anvendes til Arbejde udenfor Hjemmene, hvilket sikkert skyldes Loven af 23de maj 1873[1], er dog endnu et betydeligt Antal Børn beskæftiget ved forskelligt Arbejde, og dette Tal er endog voxet med flere Procent i Forhold til det samlede Elevantal. Da dette i alt Fald for en Del formentlig skyldes den udstrakte Anvendelse af Drenge i Mælkeforsyningens Tjeneste, og da dette Arbejde maa antages at stille altfor store Fordringer til Børnenes Tid og Kræfter, har det allerede i længere Tid fra forskellige Sider været anset for ønskeligt, om man paa en eller anden Maade kunde faa Børns Arbejde udenfor Fabrikerne bundet til bestemte, betryggende Regler, og da hertil først og fremmest fordres nøjagtige Oplysninger om de arbejdende Børns Antal og Alder samt om Arbejdets Omfang og Art, udsendtes der i November Maaned f[orrige] A[ar] af Skoledirektøren til samtlige kjøbenhanvske Kommuneskoler Skemaer, som Inspektørerne anmodes om at tilbagesende i udfyldt Stand tilligemed deres Bemærkninger om Arbejdets Indflydelse paa Børnene i legemlig og moralsk Henseende samt med Hensyn til Undervisningens Udbytte.
Af det omstaaende Skema ses Resultatet af Inspektørernes Indberetninger.
Det viser sig saaledes, at af 37,224 Børn, som d. 1ste November 1897 undervistes i Kjøbenhavns Kommuneskoler vare 7,761 [dvs.] 20,9 pCt. Beskæftigede ved Arbejde udenfor Skoletiden, og af disse vare 339 Drenge og 2 Piger [dvs.] 0.9 pC.t. i Mælkeforsyningens Tjeneste.
Mellem Betalingsskoler[2] og Friskoler[3] er der en ret betydelig Forskel, idet af de førstnævnte Skolers Elever kun 10,3 pCt. af de sidstnævntes derimod 25,8 pCt. ere beskæftigede ved Arbejde udenfor Skoletiden.
At Procentantallet af arbejdende Børn er forskeligt i de forskellige Bydele, følger af sig selv, og nedenstående Liste viser de enkelte Skolers Standpunkt.
Baadsmandsstrædes | Friskole | 30,6 pCt. |
Hindegades | Do. | 30,2 - |
Suhmsgades | Do. | 30,0 - |
Ny Vestergades | Do. | 20,9 - |
Enghavevejens | Do. | 20,9 |
Larslejstrædes | Do. | 20,7 - |
Dronningensgades | Do. | 20,7 - |
Kapelvejens | Do. | 20,7 - |
Istedgades | Do. | 20,7 - |
Oehlenschlægersgades | Do. | 20,6 - |
Ryesgades | Do. | 20,5 - |
Randersgades | Do. | 20,4 - |
Sjællandsgades | Do. | 20,3 - |
Husumsgades | Do. | 20,2 - |
Raadmandsgades | Do. | 20,2 - |
Jagtvejens | Do. | 20,1 - |
St. Hansgades | Do. | 20,1 - |
Helligkorskirkens | Do. | 17,2 - |
Østre Gasværks | Do. | 10,6 - |
Nansensgades | Betalingsskole | 10,4 - |
Prinsessegades | Do. | 10,3 - |
Gasværksvejsens | Do. | 10,2 - |
Sølvgades | Do. | 10,2 - |
Vestervoldgades | Do. | 10,2 - |
Vibenshus | Do. | 10,1 - |
Matthæusgades | Betalingsskole | 10,1 - |
Nørre Allés | Do. | 10,0 - |
Østerfarimagsgades | Do. | 8,0 - |
Charlottegades | Do. | 6,2 |
Inspektørerne udtale gennemgaaende, at alt Erhvervsarbejde udenfor Skolen principielt maa betragtes som uheldigt. Da imidlertid mange Forældre ikke kunne undvære Børnenes Fortjeneste, vil det næppe være muligt at faa vedtaget en Lov, der helt forbyder alt Erhvervsarbejde af Børn, og som Forholdene ere, vilde maaske en saadan Lov næppe en Gang være ønskelig, eftersom mange Børn kun ved det tidsbundne Arbejde holdes borte fra Gadelivets Daarligheder. Hertil kommer, at mange af de Børn, hvis Arbejde bestaar i at have en Byplads, finde et godt Tilhold i vedkommende Familie og her regelmæssig faa god, nærende Mad.
Med Hensyn til de Drenge, der ere beskæftigede i Mælkeforsyningens Tjeneste, udtale Inspektørerne enstemmig, at deres Erhverv virker i allerhøjeste Grad uheldig. Det er ikke saa meget Drengenes fysiske Tilstand, der paavirkes af dette Arbejde – Friluftslivet og Adgang til at drikke saa megen Mælk de ville, spiller selvfølgelig en ikke ringe Rolle -, men Mangelen paa tilstrækkelig Nattesøvn og den altfor lange Arbejdstid (7-8 Timer) bevirke, at de komme uforberedte, søvnige og forasede i Skole, saa at Lærerne mangen Gang ligefrem maa lade dem sove ud i Timen. – Som ovenfor bemærket, er en Lov, der helt forbyder Børns erhvervsmæssige Arbejde, næppe tænkelig og maaske heller ikke ønskelig, men hvad der vistnok kunde naas er, at alt Børnearbejde til en vis Grad undergives det offentliges Kontrol, dels derved, at den faste Arbejdstid begrænses til et vist Timetal og indskrænkes til tiden mellem Kl. 6 Morgen og 8 Aften, dels derved, at en særlig dertil beskikket Autoritet (f. Ex. Skolelægen i Forbindelse med Skolekommissionens Formand), naar Skolen klager over en Elevs formentlige Overanstrengelse ved Beskæftigelsen udenfor Skoletiden, havde Myndighed til efter forudgaaet Undersøgelse helt eller for en Del at forbyde vedkommende Elevs Erhvervsarbejde.
Forklarende tekst til tabellen: I 1898 var klasseopdelingerne i skolerne anderledes, end dem vi kender i dag. Den 6te klasse i 1898 svarer til nutidens 1. klasse og afgangsklassen til 7. klasse i dag.
Ordforklaring m.m.
[1] Der henvises her til "Lov om Børns og unge Menneskers Arbeide i Fabrikker og fabriksmæssig drevne Værksteder samt det Offentliges Tilsyn med disse", 1873.
[2] Betalingsskolerne var for børn af mere velstående forældre, der havde råd til at betale for deres børns skolegang.
[3] Friskolerne var de gratis skoler, som den fattige del af befolkningens børn gik på.