Kilder
Kildeintroduktion:
Jødefejden 1819 begyndte med, at der i begyndelsen af september dukkede håndskrevne plakater op i København med opfordringer til at gå imod jøderne. Selv om plakaterne hurtigt blev revet ned fra husene og konfiskeret af politiet, udartede det sig snart til flere dages uroligheder og optøjer med voldsomme overfald på jøder og jødiske butikker. Militæret blev indkaldt, og der blev slået hårdt ned på optøjerne, men urolighederne bredte sig også til andre danske byer og fortsatte et stykke ind i 1820. Overfaldene var et chok for det lille jødiske samfund, som var vant til at leve relativt beskyttet i Danmark sammenlignet med andre europæiske lande.
Jødefejden var kommet til Danmark fra Tyskland, hvor der gennem august måned 1819 havde været voldsomme jødeuroligheder i flere sydtyske byer, der havde spredt sig nordpå, bl.a. til Hamborg. Påvirkningen fra Tyskland gjaldt ikke kun de voldelige angreb på jøder, men der var også tale om, at en omfangsrig antijødisk litteratur i årene forinden var blevet oversat til dansk eller havde inspireret danske skribenter.
Original plakat i Rigsarkivet.
Frisk Mod mine kjere christne
Medborgere og vi er snart befriet
fra det Jødepag[1] som frarøver os
vore Rettigheder.
AS
Dette materiale er udgivet i forbindelse med Aarhus Universitetsforlags bogserie '100 danmarkshistorier', der er Danmarks historie fortalt af 100 forskere i 100 bøger. På danmarkshistorien.dk udkommer løbende artikler, film og kilder i forbindelse med bøgerne. Projektet er støttet af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.
