Nationalromantisk musik, 1830-1890

Temaer

I 1800-tallet var nationalromantikken den dominerende genre i dansk musik. En ny generation af danske komponister kombinerede den romantiske genre med nationale idéer. Med udgangspunkt i forestillingen om en særlig folkeånd skulle musikken fornyes og gøres national ved at søge inspiration i folkeviserne. I dette tema kan du læse artikler og kilder og høre musik, der belyser den nationalromantiske musik i Danmark 1830-1890.

Den nationalromantiske musik i Danmark var fremherskende i perioden 1830-1900. Det nationalromantiske blev dyrket mange steder i Europa, men i de nordiske lande, og altså også i Danmark, fik musikken et særligt nordisk præg, som i samtiden fik betegnelsen den nordiske tone. Den mest centrale komponist i den danske nationalromantik var Niels W. Gade, der som ung vandt en musikkonkurrence med ouverturen Efterklange af Ossian. Efterfølgende sendte Gade sin 1. symfoni fra 1842 til den berømte tyske komponist Felix Mendelssohn i Leipzig. I et brev fra Mendelssohn inviterer han Gade til at komme til byen, og i september 1843 rejste Gade til Leipzig, hvor han boede og arbejdede i fem år. Under sit ophold i Leipzig sendte Gade et brev til sine forældre, hvori han fortæller om sine ambitioner om at vende tilbage til København som dirigent.

Den nationalromantiske musik hentede inspiration i idéen om folkeånden, der var en ny og national forståelse af Danmark baseret på fælles sprog, traditioner og historie. Musikken blev et centralt element i den nationale identitetsdannelse, der udviklede sig i takt med store forandringer i borgerskabets musikkultur.  ’Folkeånden’ kunne bl.a. genfindes i indsamlingen af folkeviser, som man mente stammede fra middelalderen. Kendskabet til folkeviserne skulle danne grundlag for, at komponister kunne finde inspiration til nye værker, der skulle forny folkeånden. Disse tanker beskrev A.P. Berggreen i sit Forord til Danske Folkesange og Melodier. Berggreen var teorilærer for Niels W. Gade og inspirerede ham til at anvende folkeviseinspirerede melodier, hvilket han bl.a. gjorde i melodien til B.S. Ingemanns digt På Sjølunds fagre sletter. B.S. Ingemann var også stærkt optaget af de nationale idéer, hvilket kommer til udtryk i et brev fra B.S. Ingemann, hvor han beder Gade om at vende hjem, fordi Danmark mangler danskfødte og nationalt-sindede komponister.

Imod slutningen af 1800-tallet dalede interessen for det romantiske, og den næste generation af komponister fulgte nye musikalske og folkelige idealer. Derfor blev mange af de romantiske komponister mere eller mindre glemt. Dette gjaldt også for komponisten Niels W. Gade, hvilket er beskrevet i artiklen Niels W. Gade i erindringen. Dog blev Brudevalsen en fast tradition ved danske bryllupper.

Niels W. Gade var den dominerende skikkelse i dansk musikliv fra 1850-1890. Her er han fotograferet kort før sin død i 1890, hvor en ny tid bankede på døren. Foto: Billedsamlingen, Det Kgl. Bibliotek.