Artikler
I dag tænker vi på demokrati som et ubetinget fælles gode. Demokratiet er blevet helt afgørende for vores måde at tænke samfund og politik. Alle voksne mennesker skal have lige ret til at bestemme, fordi de har samme værd som politiske individer. Ved første øjekast var reformationstidens samfund helt anderledes med sine mange og dybe forskelle mellem mennesker fra konge til bonde. Samfundets øverste skulle beskytte kollektivet med Guds hjælp, og derfor var der ikke plads til afvigende religiøse eller politiske holdninger for den enkelte. I reformationstidens samfundsliv og menneskesyn kan man dog også se træk, der peger frem imod vor tids demokratiske tænkning, fx forestillingen om menneskers ligeværd over for Gud. Lutherdommen indeholder tanker, der har kunnet indgå i sammenhæng med både autoritære og demokratiske samfundsformer.
Materialet "Reformationen 1517-2017 - Hovedtemaer" blev til på foranledning af Præsidiet for reformationsjubilæet i Danmark. Hovedformålet var at give et første overblik over reformationen og dens betydning for det danske samfund for derved at vække interesse for emnet og tjene til videre inspiration for enkeltpersoner og organisationer. Materialet blev udarbejdet i vinteren 2014/2015.
Luther og de reformatoriske idéer: Disciplin og demokrati
Reformationen er fuld af paradokser. På den ene side indeholder den tanker om forskelle mellem mennesker og nødvendig disciplin. På den anden side rummer den forestillinger om ligeværd og frihed, der kan danne baggrund for demokrati.
Luther mente, at disciplin er nødvendig for høj som lav. Ethvert menneske har brug for at vide, hvordan det undgår at gøre det forkerte. Alle mennesker er, ifølge Luther, i bund og grund egoister, der hellere tænker på egen nytte end på deres næste og på Gud. Derfor mente han, at disciplin var ethvert fællesskabs forudsætning.
For det gode samfundsliv er det nødvendigt, at alle befinder sig i relationer, hvor de enten befaler eller adlyder. Det var en opfattelse, der stemte godt overens med livet i et feudalt samfund. Luther mente også, at alle skal kende til kristendommens grundtanker. Det blev en forudsætning for at indtræde i arbejdslivet, at man havde et basalt kendskab til kristendommen og kendte sine pligter. Med konfirmationens indførelse i 1736 blev dette kendskab - og overgangen til "de voksnes rækker" - systematisk kontrolleret.
Ifølge Luther er alle mennesker lige over for Gud. Her er der ingen forskel mellem høj og lav, mand og kvinde. Og tanken, at enhver skal tilegne sig kristendommens hovedindhold, bidrager på længere sigt til myndiggørelsen af almindelige mennesker. Her får tanken om "det almindelige præstedømme" stor betydning, dvs. ideen om, at der ikke er nogen principiel forskel på lægfolk og præster.
Reformationens historie og det danske samfund: Disciplin og demokrati
Reformationen fandt sted i et samfund med mange forskelle mellem mennesker. Man opfattede forskellighed som del af den orden, Gud havde skabt. Der var forskelle og magthierarkier i standssamfundet mellem adel, præst, borger og bonde - og i husstanden mellem husfader og husmoder og resten af husstanden. Og øverst sad kongen. I alle relationer krævede man lydighed; det gjaldt ikke mindst lydighed over for øvrigheden. Men den lydige kunne med samme ret kræve beskyttelse, og tanken om individuel ret havde stor betydning. Det var et samfund gennemsyret af tanken om gensidighed. I lokalsamfundet forpligtede fællesskabet, og man skulle hjælpe sin næste.
Med den lutherske kristendomsforståelse blev der lagt stor vægt på det enkelte menneske og relationen til Gud. Men fremhævelsen af den enkelte var ikke i sig selv med til at skabe et moderne demokrati. I de første århundreder efter reformationen betonede man snarere, at alle var forpligtede på det sociale og moralske fællesskab, fordi den enkelte kunne forstå Guds ord og derfor måtte tage ansvar.
Samfundets moral var religiøst begrundet. Man mente, at syndig adfærd kunne skade både den enkelte og samfundet, fordi Gud kunne lade sin straf ramme alle med fx krig eller naturkatastrofer. Kirkens mænd greb derfor ind mod usædelighed, uro, manglende omsorg for andre og fejlagtige tolkninger af troen. Det skete med den såkaldte kirkedisciplin, der bestod af belærende samtaler, skriftemål og i grove tilfælde udelukkelse fra fællesskabet i kirke- og sogneliv. Der var dog næsten altid en vej tilbage til fællesskabet, hvis man angrede sin synd og overgav sig til troen på Gud.
De lutherske tanker om individets betydning banede vejen for, at flere mennesker i løbet af 1800-tallet turde sætte sig op imod kirken. I vækkelsesbevægelserne fik de mulighed for selv at definere og tolke deres tro, og i de religiøse forsamlinger var der mange, som fik erfaringer med at skabe egne organisationer. Efter grundloven kom en sognebåndsløsning, som gav mennesker ret til at søge den præst, de syntes bedst om. Den lutherske tro på ligeværd var også med til at give kvinder styrke til at kræve stemmeret, og den blev inddraget i opbygningen af en demokratisk politisk kultur.
Teksterne er skrevet af en forfattergruppe sammensat af forskere fra forskellige fag og forskningsinstitutioner:
Lektor, ph.d. Bo Kristian Holm, Afdeling for Teologi, Aarhus Universitet, og prof. mso. Anna Vind, Det teologiske Fakultet, Københavns Universitet, har skrevet teksterne om Luther og reformationens ideer.
Lektor, dr. phil. Charlotte Appel, Afdeling for Historie, Aarhus Universitet, og prof., fil.dr. Hanne Sanders, Historiska Institutionen, Lunds Universitet, har skrevet om reformationens historie og det danske samfund.
Museumsinspektør, seniorforsker Hanne Kolind Poulsen, Statens Museum for Kunst, har skrevet teksterne om reformationens billeder. Hun er også hovedforfatter til artiklen "Billeder og kunst".
Lektor, ph.d. Sven Rune Havsteen, Det teologiske Fakultet, Københavns Universitet, er medforfatter til artiklen "Sang og musik".
Nationalmuseet har taget sig af sprogbearbejdning, billedsøgning og opsætning.
Charlotte Appel og Bo Kristian Holm har stået for redaktionen.