Leif Rovsing, 1887-1977

Artikler

Leif Rovsing (1887-1977) var en dansk rigmandssøn og tennisspiller, der i 1917 blev udelukket af Dansk Boldspil-Union på grund af homoseksualitet. Frem til 1928 forsøgte Rovsing forgæves at gøre modstand mod udelukkelsen. I 1921 byggede han sin egen tennishal med tilhørende privat tennisklub i Hellerup. Rovsing udtalte sig flere gang offentligt om striden med Dansk Boldspil-Union. Herved blev han en fremtrædende stemme i kampen for samfundsmæssig accept af homoseksualitet i mellemkrigstidens Danmark.

Personlig baggrund

Leif Rovsing var en dansk rigmandssøn, der voksede op i Hellerup. I en alder af 22 år arvede han en større formue fra sin adoptivfar, grosserer Elif Harald Rovsing (1846-1910). Samtidig udviklede Rovsing sig i 1900-tallets første årtier til en af landets bedste tennisspillere. Blandt andet vandt han flere danske og internationale mesterskaber, primært i double, ligesom han deltog i Wimbledon i 1910 og OL i Stockholm i 1912.

Striden med Dansk Boldspil-Union

I 1917 besluttede Dansk Boldspil-Union at udelukke Rovsing fra alle sine tennisturneringer, fordi det kom frem, at han var homoseksuel og havde haft en 18-årig mandlig tennisspiller på besøg i sit hjem. Eksklusionen skete efter pres fra unionens indflydelsesrige fodboldklubber, der havde et tæt tilhørsforhold til arbejderklassen og ikke så med milde øjne på mandlig homoseksualitet, især ikke i overklassen. Selv bekræftede Rovsing det afslørede kønsforhold, men slog fast, at hans seksualitet ingen betydning havde for hans virke som tennisspiller.

Eksklusionen blev indledningen på en årelang strid mellem Dansk Boldspil-Union og Leif Rovsing. Efter en kortvarig ophævelse af Rovsings udelukkelse i 1921-1923, hvor han deltog i VM i Barcelona i 1923, gav Østre Landsret i 1928 Dansk Boldspil-Union medhold i, at Rovsing kunne udelukkes fra alle klubber og turneringer organiseret af unionen og Dansk Lawn-Tennis Forbund på grund af sin seksualitet.

Eftersom Rovsing ikke måtte spille i Københavns tennisklubber, brugte han dele af sin formue på at bygge en tennishal med tilhørende privat tennisklub i Hellerup i 1921. Tennisklubben fik navnet Dansk Tennis Club. Den drives i dag af Dansk Tennis Fond, som blev oprettet ved Rovsings død i 1977.

I årene under og efter sin kamp mod Dansk Boldspil Union udtalte Rovsing sig flere gange om sin sag gennem offentlige foredrag, artikler og bogudgivelser. Herved blev han en central stemme i agitationen for samfundets accept af homoseksualitet i mellemkrigstidens Danmark. I 1950’erne skrev Rovsing flere tekster til det homoseksuelle tidsskrift Vennen.

De efterfølgende år

Efter Østre Landsrets dom i 1928 begyndte Rovsing at foretage flere større udenlandsrejser, især til Bali, der i mellemkrigstiden fungerede som et slags homoseksuelt fristed for velhavende europæere og australiere. Desuden begyndte Rovsing at interessere sig for okkulte og religiøse emner, som han også udgav flere skrifter om. Rovsing døde barnløs på et plejehjem i Ordrup i 1977. Han testamenterede sin formue til Dansk Tennis Fond samt forskellige almennyttige formål.


Dette materiale er udgivet i forbindelse med Aarhus Universitetsforlags bogserie '100 danmarkshistorier', der er Danmarks historie fortalt af 100 forskere i 100 bøger. På danmarkshistorien.dk udkommer løbende artikler, film og kilder i forbindelse med bøgerne. Projektet er støttet af A.P. Møller og Hustru Chastine    Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal. 

    

Om artiklen

Forfatter(e)
Niels Nyegaard
Tidsafgrænsning
1887 - 1977
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
11. august 2021
Sprog
Dansk
Litteratur

René Kural, Out: Om Dansk Tennis Club og tennisspilleren Leif Rovsing (2012).

Niels Nyegaard, Den store homoskandale, 100 danmarkshistorier, Aarhus Universitetsforlag (2021).

Udgiver
danmarkshistorien.dk