"Lassens Beskyldning mod Pigen fra Fejø". Artikel i Social-Demokraten, 1. november 1913

Kilder

Kildeintroduktion:

Med denne artikel fra den 1. november 1913 rettede Social-Demokraten hård kritik imod højesteretspræsident Niels Lassen (1848-1923). Han havde i et interview i Nationaltidende nogle dage i forvejen kommenteret på den såkaldte Fejøsag fra 1885, hvor Ane Christiansen blev frikendt efter at have siddet 2½ år uretmæssigt fængslet for barnemord. Niels Lassen udtalte, at den oprindelige dom havde været korrekt og bragte dermed den 28 gamle Fejøsag tilbage i offentlighedens søgelys.

Fejøsagen var en af tidens største retsskandaler, hvor en lokal birkedommer Carl Anton Freuchen (1835-1915) ved hjælp af trusler og vold fik presset den unge Ane Christiansen og hendes mor til en tilståelse i sagen om et barnelig, der var blevet fundet på Fejø Kirkegård året forinden. Højesteret stadfæstede dommen, og det var først i 1885, da Freuchen havde dømt og fængslet endnu flere kvinder for nye påståede barnemord, at de grove fejldomme blev opklaret. En undersøgelseskommission nåede i 1885 frem til, at Freuchen var mentalt uligevægtig, og at kvinderne var uskyldigt dømt.

I artiklen raser Social-Demokraten mod Niels Lassens udtalelser og går så vidt, at avisen sætter spørgsmålstegn ved, om Niels Lassen kan fortsætte som dommer ved Højesteret. Artiklen blev startskuddet til, at Fejøsagen på ny blev bragt frem som et ulykkeligt eksempel i kritikken af, hvor galt det kunne gå i den danske straffeproces. Først ved retsreformen i 1919 blev systemet afskaffet og erstattet med det, vi kender i dag med en offentlig anklagemyndighed og retten til et juridisk forsvar. 

Se hele artiklen (fra Mediestream, Det Kongelige Bibliotek).  

Justitiarius Lassens[1] beskyldning mod ”Pigen fra Fejø”

Maa Højesterets Justitiarius sigte en frikendt Kvinde for Barnemord?

Et misbrug af Professor Pontoppidan

Vil Ane Christiansen anlægge Sag mod Niels Lassen?

I det interview i ’Nationaltidende’, som Justitiarius senere har godkendt overfor os og andre Blade, rejser Justitiarius den frygtelige Beskyldning mod Pigen Ane Christiansen, at hun har begaaet Barnemord.

Ane Christiansen er den i sin Tid meget omtalte ”Pige fra Fejø”, der blev anklaget for at have ombragt sit Barn. Hun fængsledes sammen med sin Moder, tilstod tvunget dertil af Forhørsdommerens Tortur, dømtes ved Højesteret og indsattes i Forbedringshuset. Indtil det en skønne Dag ved Lægeerklæring godtgjordes, at hun aldrig havde født. Saa toget hendes Sag op paany – og hun frifrindes selvfølgelig. Vi bringer andetsteds i Bladet en historisk Fremstilling af denne Sag, bygget paa de foreliggende Aktstykker.

Men nu kommer altsaa Justitiarius og rejser paany Beskyldninger mod Pigen. Hun er ganske vist frikendt af selve den Ret, som Hr. Lassen er Formand for. Men Hr. Lassen – der i alle andre Tilfælde har hævdet denne Rets Ufejlbarlighed – underkender Rettens Dom. Højesteret har udtalt sit: Uskyldig! Niels Lassen har nu med afgørende Ord erklæret Pigen skyldig! Han tager aldeles ingen reservation i saa Henseende. Hans Ord er ganske afgørende og lyder saaledes:

Hun blev dømt med Rette. Indicierne var saa overvældende, at den første Domfældelse sikkert var den rigtige. Men saa kom den Stadfelt’ske Lægeerklæring, der kuldkastede alt andet, idet den oplyste, at Pigen aldrig havde kunnet føde et fuldbaarent Barn til Verden. Den væltede alt andet, men nu bagefter har Pontoppidan bestridt den Stadfelt’ske Erklærings Rigtighed. De kyndigste Folk mener, at Piger var dømt med Rette, og at hun ikke burde have været frifundet.”

Justitiarius henviser til en Afhandling af Professor Knud Pontoppidan[2] i ’Retsmedicinske Forelæsninger og Studier’. Pontoppidans Afhandling er en ren teoretisk, retsvidenskabelig Studie, der selvfølgelig aldrig kan faa den samme Betydning som en konkret Lægeundersøgelse, foretaget af saa anerkendt medicinske Avtoriteter som daværende Overaccouchør og Direktør for Fødselsstiftelsen Stadfeldt[3] og Dr. med. Tryde.[4] Disse Lægers Erklæring gik ud paa, at Ane Christiansen ikke havde født. En Snes Aar efter skriver Professor Pontoppidan en Afhandling om Sagen – og med denne Afhandling som Bevis erklærer Hr. Lassen Pigen for skyldig!

Rent bortset fra, at Pontoppidans teoretiske Afhandling selvfølgelig ikke lader sig benytte som Bevismateriale, maa vi gøre opmærksom paa, at Hr. Lassen ved en ny ’Fejlhuskning’ begaar en Tilsnigelse ved at give det Udseende af, at Professor Pontoppidan afgørende har erklæret, at Pigen var skyldig. Ved at slaa op i den paagældende Afhandling vil man se, at Pontoppidan kun antyder Muligheden. Pontoppidan skriver (Side 127):

Denne Afgørelse (Højesterets sidste Dom) er ingenlunde uangribelig. Som foran nævnt er det meget tvivlsomt, om man nogen Sinde med absolut Sikkerhed kan udelukke Muligheden af stedfunden Fødsel, selv hvor den aldeles ingen Tegn har efterladt, og selv hvor Spørgsmaalet er om et fuldbaarent Barn: Retsmedicinsk maa Fejø-Sagen siges at henstaa uafgjort. - - -

Se – det er noget ganske andet end Hr. Lassens: Skyldig! Og man forbavses over, at Højesterets Justitiarius for at underbygge den oprørende Sigtelse, henviser til, at ’Pontoppidan har bestridt den Stadfeldtske Erklærings Rigtighed’. Det har Pontoppidan som man ser aldeles ikke gjort. Det, han docerer, er blot, at en saadan Undersøgelse ikke kan betragtes som afgørende retsmedicinsk Bevis. Men som det fremgaar af Sagens andet Steds refererede Historie, viste Dommerens hele Fremfærd de stærkeste Tegn paa Sindssyge, og Højesteret betænkte sig ikke paa, da Sagen anden Gang kom for, at frikende Pigen.

Spørgsmaalet er nu: Hvem skal drage Justitiarius til Regnskab for hans Beskyldning? Selvfølgelig er Højesterets Justitiarius, lige saa lidt som andre Mennesker, berettiget til at sigte for en saadan Forbrydelse.

Ane Christiansen lever paa Fattiggaarden paa Fejø. Hun vil næppe selv tage Affære. Men derfor bør Hr. Lassen ikke slippe for videre Tiltale. Netop hans Stilling fordrer, at han beviser sin Sigtelse – eller gaar. 


[1] Justitiarius: formand for Højesteret før retsplejereformen i 1919.

[2] Knud Pontoppidan (1853-1916): dansk psykiater og retsmedicener.

[3] Stadfeldt: Asger Stadfeldt (1830-1896), læge og leder af Fødselsstiftelsen i København (overaccoucheur).

[4] Dr. med. Tryde: Christian Tryde (1834-1904) var læge i Kvindefængslet på Christianshavn.


Dette materiale er udgivet i forbindelse med Aarhus Universitetsforlags bogserie '100 danmarkshistorier', der er Danmarks historie fortalt af 100 forskere i 100 bøger. På danmarkshistorien.dk udkommer løbende artikler, film og kilder i forbindelse med bøgerne. Projektet er støttet af A.P. Møller og Hustru Chastine    Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal. 

    

Om kilden

Dateret
01.11.1913
Oprindelse
Social-Demokraten 1. november 1913
Kildetype
Artikel
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
14. november 2019
Sprog
Dansk
Litteratur

Andersen, Lars: Den glemte inkvisition, 100 danmarkshistorier, Aarhus Universitetsforlag (2019)

Udgiver
danmarkshistorien.dk

Om kilden

Dateret
01.11.1913
Oprindelse
Social-Demokraten 1. november 1913
Kildetype
Artikel
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
14. november 2019
Sprog
Dansk
Litteratur

Andersen, Lars: Den glemte inkvisition, 100 danmarkshistorier, Aarhus Universitetsforlag (2019)

Udgiver
danmarkshistorien.dk