Artikler
Knud 5. Magnussen, død 9. august 1157, konge af Danmark, søn af Magnus Nielssøn, Knud Lavards drabsmand.
Da Erik 3. Lam i 1146 nedlagde kronen, optog Knud kampen om den med sin grandfætter Svend (Grathe), Erik 2. Emunes søn. Knud opnåede kongevalg i Jylland, mens Svend blev valgt på Sjælland og i Skåne, hvilket førte til ti års borgerkrig, hvorunder begge parter søgte støtte i Tyskland. Som en tredje deltager i striden meldte Knud Lavards søn Valdemar (1131-1182) sig, og de tre måtte dele landet imellem sig ved et forlig, som landets stormænd påtvang dem. Knud omkom ved Blodgildet i Roskilde den 9. august 1157, da Svend forsøgte at rydde sine rivaler af vejen.
Sølvmønt med reliefportræt af Knud 5. Magnussen. Mønten viser en skægløs, langhåret mand med krone og bærer den latinske indskrift ”CANUT REX”. Der er formodentlig tale om et idealiseret portræt, idet meget beslægtede billeder findes af Knud Magnussens konkurrent, Svend Grathe. Mønten er præget på en ganske tynd sølvplade og vejer kun 15 gram. Mønter af denne type kendes kun fra to fund, som blev gjort i Øster Uttrup ved Aalborg i hhv. 1696 og 1708. Foto: Wikimedia Commons
Læs mere om Knud Magnussen på denstoredanske.dk