Artikler
I det meste af 1100-tallet spillede krige mod de overvejende hedenske såkaldte vendere på Østersøens sydkyst en hovedrolle i dansk udenrigspolitik. I indre svaghedsperioder angreb, plyndrede og koloniserede venderne danske kystområder. Den indre magtkonsolidering i anden halvdel af 1100-tallet betød, at danskerne gradvis kunne gå over til modangreb og erobringer, indtil de i 1185 havde sikret sig overherredømmet over hele det vendiske område.
Tidlige vendertogter
Allerede i slutningen af 1000-tallet førte Erik Ejegod krige i Venden, formentlig for at bekæmpe de hedenske sørøvere. I 1108 deltog kong Niels i planlægningen af et togt mod venderne under ledelse af ærkebiskoppen af Magdeburg. Deltagerne blev tildelt de samme åndelige privilegier som deltagere i korstog til Det Hellige Land. Vi ved dog ikke, om togtet blev gennemført. Niels og hertug Knud Lavard stod i 1120'erne for flere angreb mod venderne, men i de næste årtier lå de danske krigshandlinger i Venden stort set stille, mens vendernes angreb på Danmark blev en større og større plage.
Et enkelt togt fra denne periode skal alligevel fremhæves. I 1147 opfordrede paven for første og eneste gang til at føre korstog imod venderne. De to stridende danske konger Svend Grathe og Knud Magnussen bilagde derfor deres kampe for i fællesskab at drage på korstog. Danskerne var dog svækkede af intern uro og måtte drage hjemad efter de første militære nederlag.
Venderne bliver besejret
Først omkring 1160 blev det danske engagement i Venden for alvor genoptaget under ledelse af biskop Absalon og Valdemar den Store, som i 1157 var blevet enekonge i Danmark. Togterne blev på én gang ført i alliance og konkurrence med den saksiske hertug Henrik Løve, der ligesom danskerne havde interesse i at udbrede både kristendom og egne landområder.
Højdepunktet blev nået i 1168 med erobringen af vendernes religiøse hovedsæde Arkona på Rügen og ødelæggelsen af gudestøtten Svantevit. Efter Valdemar den Stores død i 1182 fortsatte Knud 6. togterne. I 1185 vandt han den endelige sejr over venderfyrsten Bugislav og kunne derefter antage titlen "de venders fyrste" – en titel som er blevet båret af danske regenter helt frem til 1972.
Absalons sejr over Bugislav. Illustration: Danmarks Historie i Billeder
Korstog?
Vendertogternes karakter er genstand for stadig diskussion. Var der alene tale om almindelig udenrigspolitik med forsvar og erobringer, eller var der også tale om korstog i en højere sags tjeneste? For at et togt kan kaldes et korstog, skal det have været autoriseret af paven, og denne skal have givet aflad til togtets deltagere. Kun venderkorstoget i 1147 opfylder begge disse kriterier.
Til gengæld blev vendertogterne helt i korstogenes ånd ført med det formål at skabe fred. Ikke kun fred for den konkrete trussel fra venderne, men også fred for tilstedeværelse af hedninge. Således blev togterne ofte fulgt op af tvangsdåb og missionsvirksomhed. Herom vidner også flere danske klostergrundlæggelser, som fulgte i kølvandet på landerobringerne.