I vor Herre Jesu Kristi navn år 1238 den 7. juni i nærværelse af herrerne kong Valdemar af Danmark, kong Erik, hertug Abel og Kristoffer, sønner af nævnte hr. kong Valdemar, fremdeles hr. Uffe, ærkebiskop af Lund, hr. Vilhelm, tidligere biskop af Modena, hr. pavens pønitentiar, det apostoliske sædes legat,[1] fremdeles hr. Peder, biskop af Århus, hr. Niels, biskop af Roskilde, og hr. Jens, biskop af Børglum, fremdeles prædikebrødrene[2] Iohannes, Anfridus og Boninus og de små brødre Regner og Albert, fremdeles herrerne grev Albert[3] og grev Ernst og hr. Hermann, præceptor[4] i Livland og Prøjsen for brødrene af Vor Frue tyske hospitalshus i Jerusalem,[5] fremdeles de bedste mænd i Danmarks rige, med hvis vilje, råd og samtykke alt det nedenstående er udført.

Efter at befæstningen og byen Reval og Reval selv,[6] Gervien og Virland og Harrien, der altsammen ligger i Estland, håndgribeligt var blevet tildømt hr. kongen af Danmark af den apostoliske herre[7] med råd af samtlige kardinaler, og efter at der var foranstaltet en omhyggelig undersøgelse, og sandheden var erfaret, og udførelsen af denne dom allerede var blevet udsat igennem to år, af hvilken grund den fornævnte konge var parat til at søge en faktisk gevinst med sine skibe og sin talstærke hær, hvad der mentes at blive til skade for mange sjæle og vække anstød hos (endnu) flere, så kom den nævnte legat og præceptor til fornævnte konges borg og indgik nedenstående overenskomst med samme konge, og efter at have givet håndslag lovede de indbyrdes ubrødeligt at ville opfylde og iagttage alt det nedenfor anførte. Nævnte præceptor lovede nemlig fast for sig og sine efterfølgere som præceptorer og brødre angående landene Reval, Gervien, Harrien og Virland, som er tildømte ham af den apostoliske herre, eller angående de lande, som han måtte erhverve fra hedningene, hverken ved råd eller dåd nogensinde at stille sig imod eller vise sig oprørske imod nævnte konge og hans efterfølgere, men, så vidt som deres orden tillader det, i god tro og på egen bekostning at bistå ham og hans efterfølgere, som er i Danmark, med at erhverve, besidde og beholde disse lande, dog således at de ikke skal kæmpe med det verdslige sværd imod kristne uden tilladelse og befaling fra den apostoliske herre. Til gengæld lovede hr. kongen modsat alle de fornævnte ting på samme måde til nævnte præceptor og fornævnte brødre, med forbehold af ærbødigheden[8] for hr. paven, og med denne tilføjelse, at af de lande, som kongen og brødrene på fælles bekostning måtte erhverve fra hedningene, skal kongen have de to tredjedele, brødrene den ene, med al ret og verdslig nytte. Fremdeles lovede nævnte præceptor i god tro for sig og sine brødre, at de til nævnte konge eller hans sendemænd uden vanskelighed og uden risiko for disse vil tilbagegive og overgive borgen i Reval med de tilliggende lande, som de holder, med dens fæstningsværker hele og urørte, idet de dog medtager deres våben, levnedsmidler, løsøre[9] og brugsgenstande. For at hr. kongen selv og hans efterfølgere kan blive så meget des inderligere prist i nævnte brødres bønner, har han fremdeles til bod for sin sjæl[10] givet og overladt nævnte brødre et land, som kaldes Gervien, at besidde til evig tid med al ret og verdslig nytte, under forudsætning af denne betingelse, at nævnte brødre ikke vil anlægge nogen befæstning i landet uden samtykke fra hr. kongen og hans efterfølgere. Den nævnte ærkebiskop har efter råd og tilskyndelse fra nævnte legat med samtykke af sit kapitel[11] overladt nævnte brødre den åndelige styrelse i dette land, således som de vides at have den åndelige styrelse fra Estlands biskopper. Endvidere lovede den omtalte hr. konge de oftnævnte brødre, at han vil vise sig gunstig og nådig over for dem med hensyn til alle deres handlinger, når de er retfærdige og tilladelige, og at han ikke, hverken med magt eller ret, vil fortrædige[12] dem angående de lande, som er tilstået dem af biskopperne, og at han ikke vil påføre dem nogen vold eller tynge i landene Øsel og Vik. For at der endelig kan blive en urokkelig aftale og en fast overenskomst mellem nævnte hr. konge og omtalte brødre, har både nævnte brødre og deres hjælpere, som da stod under deres banner, og nævnte hr. konge gensidigt frikendt hinanden for alle klagemål, som kan rejses angående skader og uretfærdigheder, som de hidtil har påført hverandre, samt for andre sager, og for iagttagelsen af alle de ovenfor nævnte ting i fuld og god tro har begge parter af egen drift underkastet sig bandlysning[13] ved hr. paven og legaten og biskopperne af Livland og Estland. Desuden har hr. ærkebiskoppen af Lund med samtykke af sit kapitel og nævnte legat for fredens gode helt og fuldt eftergivet nysnævnte[14] brødre alt, hvad de hidtil har modtaget i nævnte lande enten i tiender eller i andre ting, som henhørte under de biskoppelige rettigheder.

Givet i Stensby, mens vor Herre Jesus Kristus regerede, han som er hædret og priset i evighedernes evighed. Amen.