Artikler
Erik 3. Lam var konge af Danmark 1137-1146. Han var søn af Håkon Jyde og Erik Ejegods datter Ragnhild og blev formodentlig født omkring år 1110. Erik Lam er mest kendt for sit langvarige opgør med modkongen Oluf i årene 1138-42. Første gang, Erik Lam optræder i kilderne, er i forbindelse med slaget ved Fodevig, hvor han ledte rytterkontingentet i sin onkel Erik Emunes hær. Efterfølgende var Erik Lam medlem af Erik Emunes hird og til stede, da denne blev dræbt på Ribe Ting i 1137. Da Erik var det ældste mandlige medlem af kongeslægten, blev han efterfølgende valgt til konge.
Erik Lam synes frivilligt at have frasagt sig tronen i 1146 på grund af sygdom. Han trak sig tilbage som munk i Skt. Knuds Kloster i Odense frem til sin død i august samme år.
Erik Lams kongedømme
Erik kunne dog ikke uden sværdslag sikre sig magten. I 1138 dukkede den eneste overlevende af Harald Kesjas mange sønner, Oluf, op og gjorde sig året efter til konge over Skåne. Oluf fordrev ærkebisp Eskil, der havde overtaget ærkesædet med Eriks understøttelse, og forsøgte at erobre resten af riget. I løbet af 1139 invaderede han Sjælland, hærgede øen og dræbte bisp Riko af Roskilde. I det år stod der otte slag imellem Erik og Oluf, hvoraf Erik vandt de fleste. Oluf flygtede til Sverige, og da han i 1141 eller 1142 søgte at vende tilbage til Danmark, blev han besejret af Eriks styrker ved Tjuteå nær Helsingborg i Skåne og dræbt.
I nord støttede Erik Lam Magnus den Blindes og Sigurd Slembes kamp om den norske trone, mens Erik pga. borgerkrigen ikke kunne stille meget op mod de vendiske sørøvere, der hærgede de danske kyster.
I sin regeringstid havde Erik et tæt samarbejde med den sjællandske stormandsslægt Bodilsønnerne, med hvem han sandsynligvis var beslægtet. Også forholdet til kirken var godt, og Erik gav store gaver og gode særrettigheder til klostre i Odense og Næstved. De samtidige kilder beskriver Erik som en jævn og gavmild mand, der havde en "honningmild blidhed i sit væsen", hvilket turde være forklaringen på hans tilnavn.
Ca. 1144 blev Erik gift med Lutgard af Stade, søster til den senere ærkebisp af Hamborg-Bremen, Rudolf. Ægteskabet kunne have været et forsøg fra dansk side på at arrangere sig med ærkesædet Hamborg-Bremen i sagen om Lund-ærkesædets uafhængighed, eller også har man gennem en alliance med Stade-dynastiet søgt at skabe en modpol til sachserhertugen Henrik Løves stærkt voksende magt og med det ønsket at sikre sydgrænsen. Ægteskabet forblev barnløst; fra et tidligere forhold med en frille havde Erik en søn, Magnus.
Abdikation
I 1146 lader det til, at Erik blev svækket af sygdom, og han gav afkald på tronen. Indtil Margrethe 2. i sin nytårstale i 2023 bebudede, at hun ville abdicere 14. januar 2024 efter 52 år på tronen, var dette den eneste gang, at en dansk monark frivilligt har givet afkald på tronen.
Erik Lams tid som forhenværende konge blev dog kun kort. Han begav sig til Skt. Knuds Kloster i Odense, hvor han døde 27. august 1146. Her blev han også begravet. Hans død betød, at striden om den danske trone mellem kong Niels' og Erik Emunes slægt atter blussede op.
Læs mere om Erik Lam på denstoredanske.dk