Grundbestemmelser for Selskabet for Trykkefrihedens rette Brug, 1835

Kilder

Kildeintroduktion:

Foreningen Selskabet for Trykkefrihedens rette Brug var en aktiv deltager i trykkefrihedsdebatten i 1830-40’erne. Selskabet blev oprettet i 1835 i kølvandet på overrækkelsen af en liberal adresse til kongen, der opfordrede til ikke at stramme den daværende censurlovgivning. Grundbestemmelserne for Selskabet for Trykkefrihedens rette Brug er foreningens vedtægter, der beskriver dets formål, organisationens opbygning og reglerne for foreningens arbejde.

Trykkefrihedsselskabet havde to overordnede formål med dets virke; Trykkefrihedens rette brug og folkeoplysning. Som det fremgår af § 1 i grundbestemmelserne var de to formål forbundet. Selskabet tog aktiv del i den debat, der var om trykkefrihedsspørgsmålet. Herudover bestod dets virke primært i skriftlige udgivelser af folkeoplysende karakter.

Kjøbenhavn den 30de April.

De i Generalforsamlingen den 27de April d. A. vedtagne Grundbestemmelser  for  Selskabet  for  Trykkefrihedens rette  Brug lyde som følger:

Ӥ 1. Selskabets Formaal er: ved de Midler, der staae i dets Magt, at fremme Trykkefrihedens rette Brug, modarbeide dens Misbrug i hvilken som helst Retning, og saaledes virke til Folke-oplysning.

§ 2. For at have et stadigt Middel til at fremme denne Virksomhed, vil Selskabet udgive et Ugeblad, hvis hovedformaal skal være at udbrede saadanne Kundskaber, som kunne tiene til at oplyse Folket og danne dets Dom over Gienstande, der maa være vigtige for alle. Der skal derhos tages hensyn til Skrifter og Blade, som høre til den almindelige Folkelæsning, for at understøtte det Gode og modarbeide det Slette.

Ved Belønninger og paa andre Maader vil man søge at fremkalde gode populaire Skrifter, passende for alle Borgerclasser og beregnede paa at udbrede Kundskaber, forbedre Smagen og forædle Sindet. I Særdeleshed vil man ved passende Skrifter søge at udbrede Indsigt i Alt, hvad der angaar Communalvæsen, Handel og andre Næringsgrene og overhovedet, hvad der griber ind i Borgerlivet.

Ligesom Selskabets Medlemmer saaledes i Forening ville søge at fremme dets Øiemed, saaledes vil ethvert enkelt Medlem lade det være sig magtpaaliggende, efter den større eller ringere Leilighed, som dertil er givet ham ved hans Stilling, - at udbrede nyttige og modvirke skadelig læsning.

Oprettelsen af Læse-Indretninger af gode Skrifter vil med Tiden, ved Selskabets forøgede Midler, blive Gienstand for en mere udvidet Virkesomhed.

§ 3. Med hensyn til Forfatterne i Særdeleshed, vil et Selskab, stiftet i den ovennævnte Hensigt og virkende i en dertil svarende Aand, ikke kunne blive uden gavnlig Indflydelse.

Enhver Skribent, der indtræder i Selskabet, m antages derved at tilkiendegive, ligesaavel at han oprigtigt hylder besindig og sandhedskiærlig Frimodighed i Pressens Brug, som at han alvorligt vil vogte sig for Misbrug af Trykkefriheden.

Den nærmere Forbindelse og Samvirken, hvori Forfatterne træde til hverandre, vil naturligviis bevirke, at de oftere end tidtil saae Anledning til indbyrdes at meddele hverandre deres Arbeider og ved giensidige Raad forebygge lidenskabelige og ubefindige Yttringer, ligesom den paa samme Maade vil virke til at fremkalde en litterair Almeenaand, ved hvilken det Gode vil kunne fremmes med forøget Kraft, og usande og uretfærdige Angreb, hvor enten de ere rettede med det Offentlige eller mod Private, mødes og tilbagedrives med forenede Kræfter.

§ 4. Af Selskabet kan den udelukkes som enten ved Misbrug af Pressen, eller paa anden Maade har giort sig uværdig til at være dets Medlem. For at denne Bestemmelse kan blive bragt til Anvendelse, udkræves at af hele Repræsentantskabet ere enige i at foreslaae Generalforsamlingen at tage en saadan Beslutning; om hvilket Forslag den Paagjeldende 3 Uger forinden bør underrettes Paa den Generalforsamling, der i dette Øiemed bliver sammekalde, udfordres Tilstedeværelse af i det mindste 200 af Selskabets Medlemmer, af hvilke atter 2/3 maa tiltræde Repræsentantskabets Forslag, for at dette kan komme i Udøvelse.

§ 5. Contingentet er 2 Rbd. Sedler om Aaret som erlægges halvaarsviis forud og regnes fra 1ste April d. A., og for dette Contingent erholder ethvert Medlem det af Selskabet redigerede Ugeblad, og, saavidt muligt de af samme udgivne Skrifter. De, som, for at fremme Selskabets begyndende Virksomhed, strax indskyde 50 Rbd. Sedler, blive contingentfrie Medlemmer for bestandigt. Disse, saavedsom de, der af Interesse for dets Formaal yde et høiere aarligt Bidrag, ville have Krav paa Selskbets Erkjendtlighed.

Det er en Selvfølge, at Damer ligeledes kunne optages som Medlemmer af Selskabet.

§ 6. Selskabet har sit Hovedsæde og sin Bestyrelse i København, men agter at udstrække sin Virksomhed over hele Landet ved Filial-Selskaber, hvor disse maatte danne sig. Naar fra en Bye og sammes Omegn eller et Landdistrict 24 eller flere ere blevne Medlemmer af Selskabet, kunne de danne et saadant Filialselskab, som optager fremtidige Medlemmer og udvælger en Bestyrelse, giennem hvilken Blade og Skrifter medtages samt Contingentet indsendes. Meddelelser fra saadanne Filialselskaber til Moderselskabet kunne blive et vigtigt Middel til at understøtte Selskabets Virksomhed.

§ 7. Det tilkommer alene Selskabet at give og forandre Love, bestemme Gienstandene for dets Virksomhed og Grundsætningen for Anvendelsen af dets Pengemidler. Generalforsamlingen holdes 2 Gange om Aaret og ellers, naar Repræsentantskabet finder det fornædent. Ligeledes kunne 50 Medlemmer forlange en ekstraordinair Generalforsamling i et angivet bestemt Øiemed, hvorfra dog det holdets paa den der foreskrevne Maade. I Selskabets Møder fattes Beslutninger efter simpel Pluralitet, undtagen i de i § 4 og 8 omhandlede Tilfælde.

§ 8. Til at udføre Selskabets Beslutninger og virke efter de af samme antagne Grundsætninger, vælger Selskabet 36 Repræsentanter. De vælges paa 2 Aar, og Halvdelen afgaaer aarligen, men de saaledes afgaaende kunne vælges igien. Af dem, som ved Valgene, næst efter Repræsentanterne, erholde de fleste Stemmer, blive de første 9 Suppleanter; disse indtræde, efter den Orden, som Stemmetallet angiver, i Stedet for de Repræsentanter, som afgaae førend deres Embedstid er omme, og fungere indtil denne tid er udløbet.

Repræsentanterne optage nye Medlemmer ved Votering. De holde et ordentligt Møde hver Maaned. For at et Møde skal ansees fuldtalligt, maae, med Undtagelse af det i § 4 ommeldte Tilfælde, 2/3 af Repræsentantskabet være tilstede. Beslutningen tages efter simpel Pluralltet, undtagen i det Tilfælde, som omtales i § 4.

Den, der af Repræsentanterne er bleven nægtet Optagelse som Medlem, kan bringes i Forslag paa næste ordentlige Generalforsamling, hvor der til hans Antagelse fordres, at i det mindste 100 Medlemmer ere tilstede og de 2/3 af disse stemme for ham.

§ 9. Repræsentanterne vælges af deres Midte en Formand, en Viceformand og en Skriftcommittée, der foruden af Formanden bestaaer af 8 Medlemmer. Fremdeles udvælge de blandt alle Selskabets Medlemmer en Casserer og 2 Secretairer, een for den indenbyes og een for den udenbyes Virksomhed. Ved alle disse Valg fordres absolut Pluralitet, og samtlige disse Embedsmænd vælges paa eet Aar, men kunne efter den Tids Forløb gienvælges.”