Fredericia

Artikler

Fredericia by er anlagt i 1650 sammen med et fæstningsanlæg på halvøen Bersodde. Beliggenheden var valgt ud fra rent militære hensyn.

Købstaden 1650-1850

Selvom byen fik købstadstatus i 1650, havde den svært ved at etablere en egentlig handel, da den ikke havde noget stort naturligt opland og i øvrigt greb ind i nabobyernes oplandsdeling. Fredericia fik derfor en lang række handelsmæssige begunstigelser, og for at tiltrække borgere fik udlændinge og kriminelle lov til frit at nedsætte sig som næringsdrivende. De mange fremmede mennesker kom i høj grad til at præge byen. Mange nye skikke kom til landet via de tyske og franske indvandrere, der bosatte sig i Fredericia. Samtidig var byen overfartssted til Strib på Fyn, og denne trafik samt soldaterne på fæstningen opvejede til dels mangelen på et godt opland. Desuden oprettedes i 1700-tallet flere små tekstil- og tobaksfabrikker, og generelt trivedes håndværket godt. Byen var dog helt afhængig af landbruget på bymarken, og Fredericia fungerede med sin sparsomme handel mest som en stor landsby.

Kort over Fredericia med omegn fra 1849. Kort: Museerne i Fredericia

Industrialisering og byvækst

I 1808 etableredes en ny havn, og i 1827 fik byen dampskibsfart til København og Kiel. Byen havde efterhånden opnået en vis størrelse, men det var dog især med etableringen af jernbanen i 1866 og den følgende udbygning af jernbanenettet, at Fredericia fik fremgang. Der opstod i sidste halvdel af 1800-tallet en del moderne industrivirksomheder, og befolkningstallet voksede så kraftigt, at det fordobledes fra 1860 (6.261 indbyggere) til 1901 (12.714 indbyggere).

Industribyen 1900-1970

Omkring 1900 var den største industrivirksomhed i byen Voss Jernstøberi og Metalfabrik, men også tobaksindustrien var betydelig med Schmidts Cigar- og Tobaksfabrik. Disse to virksomheder var omkring 1960 stadigvæk de største i byen. Tobaksdyrkningen var desuden grunden til, at en del i byen beskæftigede sig med landbrug. I 1914-18 blev den nye Kastelhavn anlagt øst for den gamle havn, og flere gange senere blev havneområdet udvidet. I 1935 gjorde Lillebæltsbroen den gamle færgeoverfart til Strib overflødig, men til gengæld fik havnen en stor betydning takket være et meget dybt sejlløb. Udbygningen af byen uden for de gamle fæstningsværker begyndte efter 1935, hvilket især skete på baggrund af, at jernbanestationen blev flyttet ud fra havnekvarteret. Ved samarbejde med Vejle og Kolding blev der særligt fra 1960’erne skabt grobund for en usædvanlig industriel vækst. Det såkaldte Trekantsområde blev både et industrielt centrum og trafikalt knudepunkt med betydning for hele landet.

Efter industrien 1970 til i dag

Efter 1960 blev havneområdet stærkt udvidet. Disse udvidelser og den store vanddybde i Lillebælt danner grundlag for, at Fredericia Havn er blevet landets største godshavn. Selvom industrien er gået tilbage i forhold til serviceerhvervene, så er der stadig store industrier i Fredericia, som bl.a. er repræsenteret ved Tuborg-Carlsbergs Fredericia Bryggeri og Shells Raffinaderi. Efter 1970 gik befolkningstilvæksten tilbage, hvilket må ses som et udtryk for den generelle tendens til udflytning til forstæderne. Fra begyndelsen af 1990’erne gik folketallet dog lidt op igen.

Kort over danske byer med købstadsprivilegier gennem tiden. De fleste af disse byer med købstadsprivilegier fandtes allerede ved slutningen af middelalderen, men flere kom til helt op til 1958, hvor Skjern officielt fik status af købstad som den sidste by i Danmark. Det var ikke alle byerne, der opnåede fuldstændig status som købstæder, men flere forblev mellemting mellem landsby og købstad, såkaldte flækker. Kortet medtager ikke købstæderne udenfor landets nuværende grænse, det vil sige købstæderne i  hertugdømmerne Slesvig og Holsten, samt i Skåne, Halland og Blekinge. De fleste af byerne vist på kortet kan du læse meget mere om her på siden. © danmarkshistorien.dk


Materialet er udarbejdet af Den Digitale Byport, en del af Dansk Center for Byhistorie. Mere information om arbejdet, samt en samlet oversigt over de danske købstæder, kan findes her

Om artiklen

Forfatter(e)
© Den Digitale Byport: Danmarks købstæder
Tidsafgrænsning
1650 -
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
30. august 2020
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk

Om artiklen

Forfatter(e)
© Den Digitale Byport: Danmarks købstæder
Tidsafgrænsning
1650 -
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
30. august 2020
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk