Middelalderbyen

Det er uvist, hvornår de første købstadsprivilegier blev givet. Oplandet egnede sig i særdeleshed til studeopdræt, og især i 1500-tallet blev Vardes okseeksport ganske omfattende. Ud over kvæg var også fisk en vigtig eksportartikel. Vardes åhavn var ikke anvendelig til større skibe, så byen benyttede oftest Hjerting, Janderup eller Ho som losse- og ladepladser.

Købstaden 1536-1850

I sidste halvdel af 1500-tallet ramtes Varde af flere store brande, og byens handel begyndte at gå tilbage. Vardes nedgang blev yderligere forstærket af 1600-tallets mange krige og generelle lavkonjunktur. Samtidig opstod en langvarig konflikt med blandt andet Hjerting, hvis ulovlige handel var blevet en direkte konkurrent til købstaden. Konflikten kulminerede i 1692 med, at Hjerting overtog Vardes toldsted. Varde var ved overgangen til 1700-tallet meget forarmet, og det overvejedes ligefrem at gøre Hjerting til købstad i stedet for Varde. Byen fik dog fra slutningen af 1700-tallet igen fremgang, og navnlig fra 1830’erne kunne opsvinget mærkes. Der etableredes en helt ny havn i 1841, og i 1846 blev Varde atter toldsted.

Industrialisering og byvækst

Havnen fik dog kun begrænset betydning, hvorimod jernbaneforbindelserne til Esbjerg i 1874 og til Ringkøbing året efter var vigtigere. Den industrielle udvikling i Varde blev dog ikke overvældende, og Vardes betydning mindskedes i takt med Esbjergs rivende udvikling. Lidt industri var der dog i slutningen af århundredet, hvor C. Lunds Savværk med 40 arbejdere var byens største virksomhed. 

I 1926 fejrede Varde Håndværkerforening 60 års jubilæum. Den runde fødselsdag blev fejret med en uges festivitas, der blandt andet bød på optog med hestevogne og automobiler dekoreret af byens forskellige lav. Håndværkerforeningen blev oprettet i 1866 og kunne i 2016 fejre at have bestået i 150 år, nu under navnet Varde Håndværker og Industriforening. Fra: danmarkpaafilm.dk, Det Danske Filminstitut 

Industribyen 1900-1970

I begyndelsen af 1900-tallet var byen derfor først og fremmest en mindre handelsby for et lokalt opland nord og vest for byen, og befolkningstallet var stagneret ved knap 4.500. I 1920’erne begyndte indbyggertallet dog at stige jævnt, hvilket fortsatte indtil begyndelsen af 1970’erne, hvor indbyggertallet var blevet fordoblet. Selvom industrien ikke var videre stor, udgjorde den dog den vigtigste erhvervsgruppe i byen i midten af århundredet. Her var Varde Staalværk med omkring 600 ansatte den vigtigste virksomhed. Havnen blev helt nedlagt i 1960.

Efter industrien 1970 til i dag

I 1970’erne var der en nedgang i indbyggertallet, men fra midten af 1980’erne er det steget jævnt, så der i 2004 var 12.756 indbyggere. Serviceerhvervene har udviklet sig til den dominerende sektor på bekostning af handel og industri og håndværk, hvilket er den generelle tendens i de danske byer i perioden. Industri og især handel er dog fortsat vigtige erhvervsgrene. En af de største industrier i byen er således en filial af vindmøllefabrikken Vestas Wind Systems. Efter strukturreformen i 2007 er Varde desuden blevet kommunalt administrationscentrum for den nye og større Varde Kommune.

Kort over danske byer med købstadsprivilegier gennem tiden. De fleste af disse byer med købstadsprivilegier fandtes allerede ved slutningen af middelalderen, men flere kom til helt op til 1958, hvor Skjern officielt fik status af købstad som den sidste by i Danmark. Det var ikke alle byerne, der opnåede fuldstændig status som købstæder, men flere forblev mellemting mellem landsby og købstad, såkaldte flækker. Kortet medtager ikke købstæderne udenfor landets nuværende grænse, det vil sige købstæderne i  hertugdømmerne Slesvig og Holsten, samt i Skåne, Halland og Blekinge. De fleste af byerne vist på kortet kan du læse meget mere om her på siden. © danmarkshistorien.dk

Materialet er udarbejdet af Den Digitale Byport, en del af Dansk Center for Byhistorie. Mere information om arbejdet, samt en samlet oversigt over de danske købstæder, kan findes her.